EcoHotels og Truestory er gået sammen, så du kan få en bæredygtig weekend i København - med et lækkert hotelophold til særpris og gode oplevelser.

 

EcoHotels.com er for dem, der gerne vil rejse og opleve verden, men på en bæredygtig måde.

Alle hoteller på platformen har fokus på bæredygtighed og en grønnere måde at rejse og opleve på.

Hos Truestory tror vi på, at bæredygtighed er vejen frem. Vi mener ikke, vi har brug for flere materielle ting, men derimod flere minder og oplevelser sammen.

Læs mere længere nede og husk at deltage i vores store giveaway, hvor du kan vinde en bæredygtig weekend i København.

 

Vind en bæredygtig weekend i København

Lige nu kan du være med i EcoHotels og Truestorys giveaway, hvor du kan vinde en bæredygtig weekend i København.

Hvad kan du vinde?

  • 1 overnatning i deluxe suite på det 5-stjernede hotel Manon Les Suites.
  • En aften på Restaurant Ark med 9-retters Tasting Menu og tilhørende vinmenu.

Du kan deltage fra d. 17. august til og med d. 7. september 2022. Vinderen får direkte besked.

 
 

En bæredygtig weekend i København

Nyd en skøn, luksuriøs og bæredygtig weekend i København med EcoHotels og Truestory.

Book et af de 4 lækre, bæredygtige hotelophold på EcoHotels’ hoteller og find en oplevelse lige præcis til jer til jeres weekend.

 
 
 

4 bæredygtige hoteller i København

Når du leder efter en hotelovernatning med fokus på bæredygtighed, er EcoHotels.com stedet at booke.

Lige nu samarbejder EcoHotels og Truestory om en særlig pris til jer på 4 af EcoHotels’ hoteller.

4 bæredygtige hoteller til særpris

  1. Manon Les Suites

  2. Axel på Vesterbro

  3. Bryggen Urban Eco Resort

  4. Carlton

Source: Opholdene til særpris bookes på truestory.dk og skal efterfølgende indløses hos EcoHotels.com.

 

1. Manon Les Suites

Et stykke af Bali midt i København – dét er, hvad I får hos Manon Les Suites.

Dette luksuriøse, 5-stjernede hotel skuffer ikke, når boheme luksus og enestående design møder bæredygtig og god mad, drikke og service.

Hotellet byder på en indendørspool i Bali-stil med et lounge område, fitness-faciliteter og en hyggelig tagterrasse.

Læs mere om Manon Les Suites og hotellets bæredygtige initiativer og certificeringer her.

 
 

2. Axel på Vesterbro

Hotel Axel ligger i hjertet af Vesterbro, et stenkast fra Københavns Hovedbanegård og Tivoli.

Her finder I et hotel, der er et hyggeligt og magisk univers i sig selv. Hotellet er i nordisk-balinesisk design og med fokus på bæredygtighed.

Hotel Axel byder også på en lækker spa og hyggelig gård – her kan I virkelig slappe af i smukke omgivelser.

Læs mere om Hotel Axel og hotellets bæredygtige initiativer og certificeringer her.

 

3. Bryggen Urban Eco Resort

Bryggen Urban Eco Resort er et af Danmarks mest bæredygtige hoteller og er placeret på skønne Islands Brygge.

Alle tekstiler er miljøvenlige og er lavet af genbrugsmaterialer, og badene er special-lavede til at spare omkring 50 til 90 procent mere vand.

Hotellet er udstyret med pool, fitnesscenter og en spa-afdeling med både sauna og dampbad. Hotellet er også få minutter fra Islands Brygge havnebad, hvor I kan gå ned at bade eller bare nyde vejret.

Læs mere om Bryggen og hotellets bæredygtige initiativer og certificeringer her.

 
 

4. Carlton

Carlton ligger i hjertet af Vesterbro i perfekt afstand fra søerne og Københavns pulserende byliv.

Carlton byder på en skøn restaurant, hvor I kan starte dagen med en bid mad fra en brunch buffet, som byder på alt fra frisk juice til friskt brød.

I Carltons gårdhave finder I også Carlton Caravans, hvor man kan bo i de skæve og hyggelige vogne – selvfølgelig med badeværelse, tekøkken og minibar samt alle hotellets faciliteter.

Læs mere om Carlton og hotellets bæredygtige initiativer og certificeringer her.

 

Udvalgte oplevelser

 
 
 

Hvor skal vi spise?

Når den står på en weekendtur til en storby, skal man selvfølgelig have noget godt at spise. København byder på bæredygtige spisesteder med fokus på for eksempel det plantebaserede og økologiske.

Her er 3 bud på, hvor I skal nyde lækker og bæredygtig mad.

3 restauranter med bæredygtig mad

  1. Restaurant Ark

  2. Aamanns Replik

  3. The Pescatarian

 

1. Vegansk gourmet hos Restaurant Ark

Nørre Farimagsgade 63, 1364 København K

🍀 Green Star – Michelinguide 2022

Hos Restaurant Ark får I en bæredygtig gastronomisk oplevelse, der oven i købet er plantebaseret.

Restauranten har bæredygtighed helt inde i hjertet af forretningen med en plantebaseret gourmetmenu, bæredygtige møbler og tekstiler, miljøvenlige toiletprodukter og en filosofi om nul spild.

Alt bliver genbrugt, så vidt det er muligt. Ark genbruger for eksempel vin, te og kaffegrums og omdanner det til hjemmelavet likør og vermouth.

Restaurant Ark vil gerne bevise, at plantebaseret mad kan være spændende og fuld af smag. Med dette koncept vil de inspirere folk til at spise mindre kød og på den måde lette miljøpåvirkningen.

Stedet er ideelt til et besøg til jeres bæredygtige weekend i København.

 

2. Økologisk frokostmenu hos Aamanns Replik

Sankt Annæ Pl. 36, 1252 København

🌱 Det Økologiske Spisemærke i sølv: 60-90% økologisk

Aamanns Replik holder til i Det Kongelige Teaters Skuespilhuset ved Ofelia Plads.

Adam Aamann er manden bag Aamanns Replik. Han omtales ofte som ‘smørrebrødskongen’, og det er bestemt ikke uden grund.

Aamanns driver en række restauranter i København, som alle er kendetegnede ved høj kvalitet, råvarer i sæson, økologi og smukke og smagfulde retter.

Aamanns Replik slog for første gang dørene op i sensommeren 2021 med en ambition om at lave enkle retter med unikke smags- og konsistenssammensætninger, der er tilberedt af årstidens bedste råvarer fra lokale producenter.

Derudover besidder Aamanns Replik også Det Økologiske Spisemærke i sølv, som betyder, at mellem 60-90 procent af restaurantens råvarer og drikkevarer er økologiske.

 

3. Wine & dine hos The Pescatarian

Amaliegade 49, 1256 København

📖 Nævnt i Michelinguide 2022

Restaurantens navn kommer af stedets overbevisning: Pescatarian er en retning indenfor vegetarisme, hvor man udelukker alt kød undtagen fisk, skal- og krebsdyr.

Navnet på restauranten lever op til sin betydning, for lokale skaldyr, frugt og grøntsager er essensen af menuen hos The Pescatarian i København.

Her får I en madoplevelse af høj kvalitet til rimelige priser, hvor det røde kød ikke er til at finde på menuen. Retterne sammensættes af de bedste råvarer i sæsonen og toppes med restaurantens gode service.

Maden kan laves 100% vegetarisk – og 100% vegansk, hvis det bestilles i forvejen.

Manden bag, Johan Burich-Holck, ejer også den populære nordiske restaurant Marv & Ben, hvor I – trods navnet – også kan få 100% vegetariske eller veganske menuer, hvis I ønsker det.

 
 

Hvad skal vi smage?

København byder på mange store smagsoplevelser, og her kan I blive inspireret til, hvilke bæredygtige smagsoplevelser i hovedstaden, I skal opleve.

 

1. Besøg Copenhagen Distillery

Kløvermarksvej 70d, 2300 København

Copenhagen Distillery eksperimenterer med smag, design, form og farve, for det er ikke kun ganen, der skal underholdes – det er også øjnene, ørerne, næsen og hænderne.

På destilleriet, hvor der laves whisky, gin, akvavit og likør, arbejdes der konstant på at udvikle nye smage og designe nye flasker.

Efter smagningen kan I fortsætte med at udforske de forskellige smage i Copenhagen Distillery’s cocktailbar, hvor I kan blive hængende til drinks og hygge.

Bæredygtighed er et kritisk punkt for destilleriet. Elektriciteten kommer fra vindmøller, gryn fra whiskyproduktionen bliver genbrugt som dyrefoder, og propperne i flaskerne er af genbrugt kork. Vandet, der bliver brugt i produktionen, bliver cirkuleret 4-5 gange og til sidst bliver det brugt til at rengøre kedlen.

 

2. Godt øl og socialt ansvar hos People Like Us

Vermlandsgade 2, 2300 København

People Like Us har en helt særlig mission. Hjertet af bryghuset er selvfølgelig øllet, men også det sociale, som People Like Us tror på og er skabt ud fra.

90% af de ansatte har diagnoser som autisme, ADHD, PTSD, skizofreni eller spastisk lammelse. Bryghuset fungerer på lige fod som alle mulige andre virksomheder, og det er netop en del af pointen for stedet.

People Like Us vil nemlig bevise, at man godt kan drive en innovativ vækstvirksomhed, som har til formål at brygge fremragende øl samtidig med, at man tager hensyn til social ansvarlighed.

Hos People Like Us kan I komme til ølsmagning, hvor I både smager og lærer mere om det gode øl, men også om arbejdet – og nødvendigheden af det – i virksomheden.

I kan også tage på en beerwalk, hvor I får en rundvisning i området – selvfølgelig med stop undervejs til at smage på de gode dråber.

 

3. Vinsmagning i Sydhavnen

 Borgbjergsvej 52, 2450 København

I Sydhavnen finder I den hyggelige vinbar og -butik. Her kan I finde en lang række vine på kortet samt tapas, charcuteri og specialøl.

Stedet står selv for vinimporten af blandt andet natur-, øko- og biodynamisk vin. Folkene bag siger selv, at de holder meget af økologiske, biodynamiske og naturlige vine, men de foretrækker kvalitet i alle led.

Her finder I altså vine, der er kvalitet både i forhold til indholdet i flasken og personen bag vinen. For Sydhavnens Vinbar handler det udelukkende om godt håndværk.

I kan både besøge stedet til en aften med gode tapas fra kortet og dejlig vin i glasset, men I kan også komme på vinsmagning med tapas.

 

4. Bæredygtigt kaffe hos Coffee Collective

Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg

For Coffee Collective begynder bæredygtighed indenfor kaffe med at sikre økonomisk bæredygtighed for farmerne. Coffee Collective starter med dem selv, og hvordan deres måde at skabe kaffeoplevelser kan bidrage til en bæredygtig udvikling i bred forstand.

Coffee Collective handler direkte med farmere i blandt andet Kenya, Columbia og Bolivia for at sikre de bedre omstændigheder for farmeren, men også den bedste kvalitet i din kop.

I kan besøge én af de mange kaffebarer, som Coffee Collective har rundt omkring i København, eller I kan tage direkte til kaffebaren på Frederiksberg, hvor Coffee Collective også rister deres egne bønner, som I selvfølgelig kan købe med hjem.

Her kan I nyde en skøn kop kaffe eller komme med på et kaffekursus i sort kaffe eller et baristakursus.

 
 

Hvad skal vi opleve?

Der er masser at se i København og flere forskellige måder at opleve byen på. Her giver vi idéer til nye, anderledes og bæredygtige måder at se København.

3 anderledes måder at se København

  1. Citytur i kajak

  2. Krimitur i byen

  3. Rundvisning til fods

 

1. Citytur i kajak

Børskaj 12, 1221 København

Det er populært at se København fra vandsiden, men hvad med at prøve noget andet – og mere miljøvenligt – end en kanalrundfart?

Hos Kayak Republic kan I komme med på rundvisning i kajak gennem Københavns kanaler.

Med denne kajakoplevelse oplever I hjertet af København fra en kajak, mens I padler gennem det gamle, det nye og det særlige ved hovedstaden.

Det er ingen hindring, hvis I aldrig har sejlet kajak før. Turen er i et tempo, hvor alle kan være med, mens de erfarne guider beretter om de ting, I oplever undervejs.

 

2. Krimitur i byen med Solve a Mystery

København K

Er I vilde med krimier, mysterier og gåder? Så er det oplagt med en krimitur gennem København K.

Med Solve a Mystery kan I komme på 4 forskellige mysterier ved Amalienborg, Christiansborg, Rundetårn eller i Nyhavn.

I bliver guidet rundt ved hjælp af gåder, I skal løse. Her får I altså en tur rundt om Københavns kendte seværdigheder på en helt særlig, anderledes og spændende måde.

 

3. Rundvisning med OURWAY Tours

København K

OURWAY tilbyder guidede ture i Stockholm, København og Oslo.

Siden 2011 har de guidet både lokale og turister rundt i byerne og formidlet de helt særlige stemninger og steder, som byerne byder på.

OURWAY guider hjælper også gerne med at finde den hyggelige restaurant eller fortælle, hvor de lokale hænger ud, så man bliver godt udrustet til at gå på opdagelse på egen hånd.

Og i stedet for benzinslugende kanalbåde eller turbusser foregår turene til fods.

 
 

Vind en bæredygtig weekend i København

Lige nu kan du være med i EcoHotels og Truestorys giveaway, hvor vi udlodder en bæredygtig weekend i København.

Hvad kan du vinde?

  • 1 overnatning i deluxe suite på det 5-stjernede hotel Manon Les Suites.
  • En aften på Restaurant Ark med 9-retters Tasting Menu og tilhørende vinmenu.

Du kan deltage fra d. 17. august til og med d. 7. september 2022. Vinderen får direkte besked.

 
 

Bæredygtige hotelophold

 

Bæredygtige smagsoplevelser

 

Bæredygtige oplevelser i København