Leder du efter den bedste gave til mor? Så er du kommet til det rette sted.

Tag et kig på vores store udvalg af oplevelsesgaver indenfor forskellige kategorier, og find den perfekte gave til din mor.

 
 

Fortjener hun ren afslapning?

 

Madoplevelser til den madglade mor

 

Oplevelser, der giver indsigt og perspektiv

 

Hvad giver du i fødselsdagsgave til mor?

Måske en tur over den gamle Lillebæltsbro kunne være en god gave til mor?

Tja, hvad giver du egentlig i fødselsdagsgave til mor? Det kan være et rigtig godt spørgsmål, men vi vil gerne hjælpe dig med at finde den bedste gave til mor, så hun får en rigtig dejlig fødselsdag.

Da du var yngre, kunne du helt sikkert slippe af sted med en hjemmelavet gave til mor, når hun havde fødselsdag. Med mindre dine kreative evner er blevet væsentligt bedre end, da du var barn, kan det godt være, at du skal finde på noget andet til hende i år.

Her hos Truestory har vi nogle bestsellers, som altid er et hit, når du skal finde gavekort til mor. Bridgewalking er en af de oplevelser, som hører til i vores kategori af bestsellers. Her får mor lov til at krydse den gamle Lillebæltsbro i 60 meters højde, mens hun kan se ud over området – ja, faktisk helt op til 30 kilometer væk kan hun se. Imens fortæller guiden om naturen, området, broen og dyrelivet i havet under jer.

Bridgewalking er ikke den perfekte gave til mor, hvis hun har højdeskræk, så derfor må vi hellere fremhæve en bestseller, hvor mor beholder begge ben på jorden. Tag hende med på en guidet tur med en hjemløs i enten Aarhus eller København, hvor en af gadens stemmer fortæller om livet i byens skygge. Det er nogle dystre fortællinger, der rulles ud, men samtidig ligger der også et håb og en tro på fremtiden i fortællingerne. Det er bestemt oplevelser, der sætter hverdagen i perspektiv.

Har du mere lyst til at give mor en byvandring med fokus på mad, kunst, kultur eller arkitektur, kan du også gøre det. Så kan I jo spise frokost sammen bagefter.

Kan du ikke beslutte dig for, hvad du skal give i fødselsdagsgave til mor? Så er et åbent gavekort til mor vejen frem. Her kan mor nemlig selv vælge, hvilken af vores mere end 350 forskellige oplevelser, hun synes, er den bedste gave til hende. Du kan se vores udvalg her.

Læs også Mors Dag gave

 

5 gaveideer til mødre i alle aldre

Hos Truestory har vi mange forskellige gaveideer til mor.

Man stopper aldrig med at være mor. Derfor kan man finde mødre i alle aldre, og når du er på udkig efter gaveidéer til mor, skal du måske lige have hendes alder i baghovedet. Selvom mødre, der for længst er blevet bedstemødre, godt kan springe i faldskærm, er det ikke størstedelen af dem, der kaster sig ud i den type oplevelser. Derfor har vi fundet 5 gaveidéer til mor, som gerne skulle passe til hendes alder.

Gave til mor på 30

I Danmark bliver de fleste kvinder mødre, når de er omkring 30 år. Leder du efter en gave til den kommende mor, vil hun sikkert blive glad for en omgang massage, der er tilpasset hende. Graviditetsmassage og mama care kan også anbefales som gave til en nybagt mor, som har brug for at blive løsnet lidt op efter en lang graviditet.

Gave til mor på 40 år

Når mor er i 40’erne har hun travlt med karriere og familieliv – på samme tid. For mange mødre i 40’erne skal det derfor planlægges i god tid, når de skal af sted med veninderne. Så book lige mor i god tid så hun kan komme af sted på en vinsmagning eller måske bare et hyggeligt flødebollekursus med pigerne.

Gave til mor på 50 år

Når du skal give en gave til mor på 50 år, skal du tage hende med ud på en brunch. Brunch er en hyggelig måde at være sammen på, og mens I spiser jer igennem de mange, små retter, kan I få snakket om alle de ting, I har oplevet siden sidst.

Gave til mor på 60 år

Statistikerne siger, at det oftest er mødrene, der står i køkkenet derhjemme, så når mor bliver 60 år, skal hun så ikke næsten have en pause fra at stå i køkkenet og lave mad? Tag hende i stedet med ud for at spise en god middag for efter at have givet jer så mange gode madoplevelser, fortjener hun selv en.

Gave til mor på 70 år

Der venter mange oplevelser i naturen, og er mor glad for at opholde sig under åben himmel, kan det være det er en god gave til hende, når hun fylder 70 år. Hun kan tage en tur på Hærvejen eller opleve Mols Bjerge til fods. Det kan også være, at en kronhjortesafari er noget for hende.

Gavekort til mor

Når du køber en oplevelse hos Truestory, får du den tilsendt som et gavekort til mor. Et gavekort, tænker du måske, jamen er det ikke lidt svært at pakke pænt ind? Bare rolig, det er ikke svært at pakke et gavekort til mor pænt ind.

Er du kreativ? Så har du måske selv nogle idéer til, hvordan gavekortet skal pakkes ind. Det kan være i en ramme, i en lille æske eller noget helt tredje, som du finder på. Du kan også bare vælge at lade os stå for at pakke dit gavekort til mor ind. Vælger du den udvej, lægger vi gavekortet i en flot gaveæske.

Vidste du? Når du køber et gavekort til mor, har du mulighed for at skrive en personlig hilsen til hende på gavekortet. Du kan for eksempel skrive Til verdens bedste mor eller Vil du med ud på en oplevelse? Vi trykker det, du skriver på gavekortet, og sender til dig. Den lille hilsen er med til at gøre dit gavekort til mor ekstra personligt.

Hvis du er helt i tvivl om, hvilken af vores mere end 450 forskellige oplevelser, du skal vælge at give til mor, kan du give hende et åbent gavekort. Så kan hun selv vælge lige præcis den oplevelse, hun synes, hun har lyst til. På den måde kan du heller ikke komme til at vælge en oplevelse, hun ender med at bytte, og det er da lidt smart.

 

Oplevelser til mor

Der er ikke noget bedre end oplevelser. For der er nemlig det særlige ved dem, at de aldrig rigtigt slutter. Jo, rent fysisk slutter de jo, men når du kommer hjem fra for eksempel en cidersmagning eller et kroophold, har du fået noget med dig, som du kan blive ved med at tænke tilbage på. Det kan være en særlig historie, en god madoplevelse eller måske noget helt tredje, der har gjort, at den oplevelse printede sig ind i din bevidsthed.

Det er præcis det, der gør, at oplevelser adskiller sig fra andre gaver. Fra sko, smykker, nye håndklæder eller hvad du ellers plejer at give til din mor. De fysiske ting ender ofte i et hjørne, hvor de ikke bliver brugt, går i stykker, bliver væk eller noget helt fjerde. Oplevelserne bliver derimod ved med at leve.

Derfor synes vi, at oplevelser til mor er en af de bedste gaver, du kan give hende – og især, hvis du selv tager med hende ud for at opleve noget. På den måde giver du ikke kun oplevelser til mor, men også til dig selv og I får derfor sammen nogle minder, I kan tænke tilbage på, grine af og opleve igen og igen.

Vi håber, at du her på siden har fået inspiration til nogle gode oplevelser til mor – og måske endda også til dig selv.

 

Læs mere

Mors dag gave 2023

Læsetid: 10 min.

8 weekendophold med wellness

Læsetid: 10 min.

De 5 vildeste brunch i verden

Læsetid: 6 min.