Sætter du også pris på at nyde et godt glas vin i hyggeligt selskab?

Krop, bouquet og fylde er blot få af de fagudtryk, du møder til en vinsmagning. Til en vinsmagning får du lov til at gå på opdagelse i mange forskellige vine og lære mere om regioner, druer, farver og smage.

Først finder du vores guides til vinsmagning i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding, og derefter kan du se alle vores vinsmagninger i hele landet.

 

Hvad laver man til en vinsmagning?

I takt med, at interessen for og kravene til vin er vokset i vores lille land, har scenen for vinsmagninger også udviklet sig en del. Hvem havde bare for 10 år siden troet, at Danmark skulle blive et land, hvor der lige frem blev produceret vin? Det er jo normalt kun noget, der er forbeholdt lande, hvor temperaturen er noget højere end her i Norden. 

En vinsmagning er din mulighed for at undgå at købe en dårlig vin, men det er ikke alt. Under vinsmagningen får du nemlig også mulighed for at snakke med de andre deltagere om deres vinoplevelser, og på den måde udveksler I synspunkter, smagsnuancer og erfaringer. Det er en rigtig hyggelig del af vinsmagningen.

 

Vinsmagning i København

Der findes et hav af vinbarer og vinhandlere i København, og rigtig mange af de steder har deres egne vinsmagninger, som du kan gå på opdagelse i.

Som med alt andet er der selvfølgelig stor forskel på både kvalitet og pris på og til de forskellige vinbarer og vinsmagninger i København.

Herunder finder du en liste, hvor vi har samlet 7 gode vinsmagninger hos vinbarer og -forhandlere, hvor du får en rigtig god oplevelse til prisen.

 

Vinbarer i København

 

1. Kjær Sommerfeldt København

Gammel Mønt 4, 1117 København

Kjær & Sommerfeldt er et helt særligt, dansk vinhus med en lang og spændende historie bag sig.

Ja, faktisk er det Danmarks ældste vinhandel, og vinforhandleren er endda også Kgl. Hofleverandør, så her får du altså en eksklusiv vinsmagning i København.

I den smukke vinbutik kan du opleve en række vinsmagninger, der alle har forskellige temaer, som gør det muligt for dig at prøve både fransk, argentinsk og italiensk vinsmagning i København.

Du kan selvfølgelig også prøve en “allround” vinsmagning hos Kjær & Sommerfeldt, hvor du kommer til at smage flere forskellige vine.

 

2. Sydhavnens Vinbar

Sydhavnens Vinbar, Borgbjergsvej 52, 2450 København SV

Bag rustikke mursten i Sydhavnen gemmer den hippe vinbar sig. Her kan du opleve en vinsmagning med stedets skønne vine.

Hos vinbaren finder du øko-, bio- og naturvine blandt det store udvalg. Fælles for dem alle er den høje kvalitet og fremragende smag.

Sydhavnens Vinbar i København drives af Lars, der siden 1984 har beskæftiget sig med vin.

Personlig handel og godt håndværk er vigtige faktorer for Sydhavnens Vinbar. Derfor er alle vine valgt med omhu, hvor der er fokus på indholdet i flasken og personerne bag vinene.

 

3. Vinbonden

Smedetoften 23 kld., 2400 København NV

Ejeren af Vinbonden er Jon Capoul, og det særlige ved dette vinarrangement i København er, at Jon løbende rejser ned til sin far og deres fælles vingård Chateau Le Raït i Frankrig.

Helt tilbage i 1980 omlagde de gården til økologisk vinproduktion.

Vinsmagningerne i København er derfor selvfølgelig smagninger af Chateau Le Raïts egne vine, og netop det er med til at gøre denne oplevelse til noget helt særligt.

Jon Capoul står selv for vinsmagningerne, og han har meget, han gerne vil fortælle undervejs, for han kender vinene, druerne og produktionen bedre end nogen anden.

Hold øje med stedets hjemmeside og sociale medier for datoer.

 

4. Terroiristen

Jægersborggade 52, 2200 København

Terroiristen er en undergrundsvinbar og -butik, som fokuserer på autentisk, terroirpræget vin, fremstillet i overensstemmelse med de gode, gamle traditioner.

Her finder du vin, som afspejler de omgivelser, vinstokkene har vokset i, vin, som er naturligt fremstillet af økologisk eller biodynamisk dyrkede druer, uden brug af kulturgær, uden filtrering og ofte uden temperaturkontrol under gæringsprocessen og, som Terroiristen selv siger, vin, som lever!

Du kan arrange vinsmagninger på stedet for både private grupper eller firmaer. Læs meget mere her.

 

5. Den Vandrette

Havnegade 53A, 1058 København

Hos Den Vandrette kan du både smage de klassiske vine & de mere utraditionelle.

Du kommer langt omkring på vinkortet, for her kan du både smage de klassiske og traditionelle vine, lige som du også kan gå på opdagelse i vine, der er helt anderledes i deres smag.

Det er præcis det, der gør det interessant at tage på denne vinbar i København, for du får netop udvidet din viden og smagt på druer, du normalt ikke vælger.

 

6. Vinøs

Lergravsvej 30, 2300 København S

Hos Vinøs er målet at inspirere mennesker med viden om vinens verden og nyde et glas (+) i hyggelige omgivelser.

Vinøs er startet af Otto og Tine, der er vilde med vin, mad og dejligt selskab.

Hos Vinøs kan du lære en masse om vin – for eksempel gennem stedets vinskole eller vinsmagninger, som også ofte kombineres med andre emner, du kan blive klogere på.

 

7. O.M. Nielsen

Sankt Annæ Plads 16, København K

O.M. Nielsen Vinimport er et familieejet selskab, der siden 1986 har importeret kvalitetsvine fra Frankrig, Italien og Spanien. Vineksperterne har en stor og alsidig viden, som de gerne deler med dig uanset, om du er kender eller ny i vinens verden.

Det er en klassiker at invitere vennerne på besøg til en aften med ost og vin, men det kan være svært at gennemskue, hvilke vine og hvilke oste der passer sammen.

Vil du gerne være helt sikker på, at du ved, hvilke sammensætninger, som får smagsløgene til at spørge efter mere, er en vin- & ostesmagning et godt sted at starte.

Her lærer du, hvordan du sammensætter ost og vin, så både du og dine fremtidige gæster bliver glade. Og det kan du selvfølgelig opleve hos O.M. Nielsen.

 

Vinsmagning på Sjælland

 

 

Vinsmagning i Aarhus

Nedenunder har vi udvalgt nogle vinsmagninger i Aarhus, som du kan tage til, hvis du er landet i Smilets By.

Godt vin i glasset er en rigtig god måde at starte aftenen på. Det er nemlig hyggeligt at mødes med gode venner til vin og en snak om løst og fast.

Her guider vi til 3 vinbarer i Aarhus.

 

Vinbarer i Aarhus

 

1. Kjær Sommerfeldt Aarhus

Skovvejen 2A, 8000 Aarhus

Kjær Sommerfeldt har en lang og spændende historie. Siden 1875 har de forhandlet vin i Danmark til folk, der både har rødt og blåt blod i årerne. Kjær Sommerfeldt er nemlig Kongelig Hofleverandør.

Alligevel får du her en privat vinsmagning i Aarhus, hvor den hyggelige stemning sætter rammen omkring de vine, der skal smages, og de fortællinger, der hører til.

 

2. VinDanmark

Kystpromenaden 2, 8000 Aarhus

Jazzen strømmer ud af højttalerne, og lysene på bordet blafrer levende mellem de mange samtaler.

På havnen i Aarhus inviterer VinDanmark på en vinsmagning, hvor lystbådehavnens sydlandske stemning tages med indenfor.

Her bliver der smagt, duftet, set og snakket om de forskellige vine i en afslappet stemning, hvor også nybegynderen ud i vin, kan være med.

 

3. S'vin Bar

Klostergade 62, 8000 Aarhus

S’vinbar er en hyggelig lille vinbar i yderkanten af Latinerkvarteret i Aarhus.

Her er det oplagt at slå sig ned til en vinsmagning for 2, for stemningen er intim og vedkommende, når man sidder blandt de mange vinflasker, der bidrager til den rustikke indretning.

S’vinbar er et sted, man bliver hængende efter vinsmagningen, så det er en god idé at lade bilen stå hjemme efter et besøg her.

 

Vinsmagning i Aarhus

 

 

Vinsmagning i Odense

Odense er en perle på midten af Fyn – og så er det selvfølgelig også den største by på øen.

Odense emmer af kultur, oplevelser og minder, og her kan du også finde nogle hyggelige vinbarer og -smagninger i hjertet af byen.

Her får du 3 bud på spændende vinsmagninger – 2 midt i Odense og én, hvor det er værd at tage turen udenfor byen.

 

Vinbarer i Odense

 

1. S'vineriet Vinapotek

Klaregade 34-36, 5000 Odense C

S’vineriet Vinapotek finder du mellem H.C. Andersens barndomshjem og letbanen.

Vinbaren har vinreoler fyldt med vin fra hele verden, så mon ikke du finder noget, der falder i din smag?

Stedets dygtige sommelier vil guide dig gennem en intim vinsmagning, hvor du lærer om druer, jordbund, bæredytige produktionsmetoder og alt det der findes derimellem.

Du kommer helt tæt på vinens historie, og sanserne får frit løb, når der skal smages og duftes til de forskellige kvalitetsvine.

 

2. Odense Aafart

Filosofgangen 30B, 5000 Odense C

Odense Aafart har sejlet op ad Odenses smukke og eventyrlige å siden 1882.

Her kan du komme på en række idylliske oplevelser på Odense Å med alt fra gin & tonic-smagning til vinsmagning.

Hos Odense Aafart kan du nyde den skønne natur og det hyggelige selskab, mens I sejler med turbåden og nyder et godt glas vin.

Se alle arrangementer her.

 

3. By Stokkebye

Kertemindevej 152, 5800 Nyborg

Okay, det er ikke Odense, men vingården By Stokkebye er værd at tage turen til Nyborg for.

Her kan du nemlig opleve en vaskeægte passioneret vinbonde, Lars Stokkebye, som her laver dansk vin efter de metoder, man bruger i Frankrig.

Du får både en rundvisning og vinsmagning på gården, så du kommer helt under huden på arbejdet.

 

Vinsmagning i Syddanmark

 

 

Vinsmagning i Aalborg

Det er ikke kun i Aarhus, at du kan prøve en vinsmagning i Jylland, for Aalborg er også godt med, når det kommer til god vin.

Mange kalder Aalborg for Nordjyllands hjerte, og det er der en helt speciel grund til.

Byen er fyldt med liv, kulturelle arrangementer, unge mennesker, natur og byliv.

Her får du 3 steder med vinsmagning i Nordens Paris.

 

Vinbarer i Aalborg

 

1. Ma Petite France

Nørregade 6, 9000 Aalborg

Ma Petite France er en lille bid af Frankrig midt i Aalborg.

Her er det den gode vin, de lækre råvarer, varmen og nærværet, der er i centrum.

Alle vinene er selvfølgelig franske, og til det gode i glasset kan du få lækkert mad som oste, pølser, skinker, terriner og mere fra Frankrig.

Ta’ forbi til en hyggelig aften sammen med én af dine eller tag han eller hende under armen til en vinsmagning. À bientôt!

 

2. D'Wine Bar

Algade 54, 9000 Aalborg

Hos D’Wine Bar er de vilde med vin. Særligt spanske vine har en speciel plads i hjertet, men du finder også vine fra andre lande.

Udover vinbar er D’Wine Bar også leverandør af vinsmagninger og andre arrangementer med fokus på vin. Du kan se de kommende events lige her.

 

 

Vinsmagning i Kolding

Det er nok ikke mange, der er klar over det, men der bliver faktisk produceret vin i Danmark. I Kolding finder du en af Danmarks vingårde, hvor du både kan opleve gården, samt smage på de hjemmeproducerede godter. 

 

1. Modavi

Sdr. Vilstrupvej 149, 6000 Kolding

Hos Modavi i Kolding kan du både komme til vinsmagning men også få en rundvisning på en dansk vingård. Vinsmagningen starter i marken, hvor du kan opleve et udsnit af de 15.000 vinstokke, der er grundstammen i Modavis vinproduktion, og undervejs hører du fortællingen om, hvordan vinen udvikles fra drue til den færdige flaske. En vinsmagning i Kolding hos Modavi afsluttes med smagning af 3 forskellige vin samt lidt brød, ost og pølse.

 

Alle vinsmagninger

 

Gavekort til vinsmagning

Det er helt almindeligt at give et par flasker vin til runde fødselsdage og jubilæer, men for modtageren af flaskerne kan der hurtigt hobe sig en god mængde vinflasker op – især, hvis der er mange gæster, der har fået den samme idé om at give vin.

Som et alternativ til vinflaskerne, kan du give et gavekort til vinsmagning. På den måde giver du stadig de klassiske flasker vin men på en ny og anderledes måde.

 

Mere inspiration

Gourmetrestauranter

Læsetid: 15 min.

Madkursus for enhver smag

Læsetid: 6 min.

Smagninger – En verden af smagsoplevelser

Læsetid: 8 min.