Madoplevelser kan variere i det uendelige og det samme gælder madkurser, som kan tage dig med på en gastronomisk oplevelse i Indien det ene øjeblik og i Paris det næste.

Det gælder faktisk bare om at finde ud af, hvad du har mest lyst til. En sød ting og en god kop kaffe? Eller har du planer om en god middag med vin?

Her på siden har vi samlet et udvalg af madoplevelser, som tager dig med rundt i alle afkroge af smagsskalaen, så dine smagsløg kan få en gastronomisk oplevelse og maven gå mæt og glad fra bordet.

Madoplevelser i København

Avancerede madoplevelser

Mads Cortsen er ikke bange for at lege med avancerede teknikker i køkkenet, og har du det på samme måde, vil kurset grej og flydende kvælstof vække din begejstring. Der skal arbejdes med flydende nitrogen, sous vide og maskiner som de ellers kun bruger på landets bedste restauranter. Cortsen kan også lære dig, hvordan du parterer et dyr og tilbereder det, hvis du prøver madoplevelsen fra jord til bord, ligesom du kan tage en tur ind i vinens verden og finde ud af, hvordan du kan sætte vin til maden.

Mads Cortsen har arbejdet på restauranten Kokkeriet, som har en michelinstjerne i den berømte michelinguide. Har du lyst til stå bag de samme komfurer som Kokkeriets kokke, og bagefter spise en 4-retters menu med vin, kan du prøve en madoplevelse hos Kokkeriet.

Madoplevelser for børn

Eataly serverer madoplevelser til både børn og voksne, men er du på jagt efter en madoplevelse i børnehøjde, så er Eataly virkelig gode. Der er alle favoritterne på menuen, så I kan lære at lave pasta og pizza. Til de voksne er der også et smagfuldt indblik i de italienske regioner, en opskrift på tiramisu eller pesto og en dag bag gryderne, hvor du lærer at lave mad som mama.

Man kan aldrig begynde at lære for tidligt, sådan lyder det hos Karoline Trier, hvor de små chefs skal med i køkkenet for at lave hverdagsmad eller prøve kræfter med at lave hotdogs. Det er også en mulighed at lære, hvordan man bager godt brød, så hele familien kan nyde godt af de nye evner.

Madoplevelser i Aarhus

I Aarhus finder du også Timm Vladimirs Køkken, hvor du kan gå på opdagelse i de franske og italienske retter eller lære at lave en rigtig god cocktail. Har du lyst til at udfordre dig selv, kan du prøve kræfter med nyt nordisk eller den lille kemiker, præcis lige som du også bare kan tage en om gang bøf og bajer med en god ven.

Benjamin Birk, der er manden bag Birks Køkken, har været underviser hos Meyers Madhus, og han ved virkelig, hvordan man bager godt brød og sprøde croissanter. Har du mere lyst til en ristet med det hele eller en pizza bagt i stenovn, så kan Birk også være behjælpelig med det, lige som du kan gå på opdagelse i fermenteringens verden på grøntsagskurset.

Hos Det franske hjørne giver det vist sig selv, at menuen er fransk. Der er vin i glasset og lækre retter på menuen, når Det franske hjørne gør klar til en gastronomisk oplevelse i Aarhus.

La Cabra er en af Danmarks bedste kaffebarer, og den seriøsitet de lægger i at brygge en god kop kaffe, har givet dem mange priser. Hvis du gerne vil lære, hvordan en god kop kaffe skal smage, kan du prøve et kaffekursus. Har du allerede har styr på, hvordan en god kop skal laves, kan du udvide din viden på et baristakursus, hvor du også lærer, hvordan mælkeskummet skal laves.

 

Madoplevelser i det fri

Er du klar til en omgang Nak og Æd-inspireret madlavning i den frie natur, så tag into the wild med Gourmensch. Der er gang i bålene, vildsvinet skal parteres og maden tilberedes i campens køkken, som ligger midt i skoven.

På Karpenhøj serverer de både vildmarksgourmet og vildmarksbrunch, så du kan selv bestemme, om du vil stå tidligt op for at spise eller vente til senere på dagen. Fælles for begge madoplevelser er, at du selv skal være med til at samle råvarerne i naturen og bagefter tilberede maden. Det hele foregår naturligvis over bål, og der serveres cowboykaffe direkte fra kanden, mens du kokkererer.

Madoplevelser i Aalborg

Har du en sød tand, skal du lægge vejen forbi Søberg Chokolade til en chokoladesmagning for at få et indblik i chokoladens rejse fra kakaobønne til færdigstøbt, spiseklar chokolade. Hvis du ikke synes, at det er helt nok, må du prøve en all-you-can-eat-chokolademagning, hvor du får lov til at smage på mindst 40 forskellige søde sager. Søberg Chokolade inviterer også ind til en rom- og chokoladesmagning, hvor du kan finde ud af, hvor godt rom og chokolade egentlig komplimenterer hinanden.

Hos Wokkeriet bliver der lavet wokretter på niveau med dem, der bliver serveret i Asien, og de vil gerne vise dig, hvordan du arbejder med råvarerne og de asiatiske krydderier, så du kan få sprøde wokretter hjemme hos dig selv.

Madoplevelser i Nordjylland

Hvis din madoplevelse skal byttes

Når du køber en gave hos Truestory, skal du huske, at du:

Altid har 14 dages fuld fortrydelsesret

24 måneders bytteret til en anden valgfri oplevelse

Hvis du har spørgsmål, mangler flere idéer til mandelgaven eller noget helt tredje, kan du altid skrive til os på [email protected], så vender vi lynhurtigt tilbage til dig.

Læs også

Mad og drikke ad libitum i Aalborg

Læsetid: 7 min.

Alt om gastronomi og madoplevelser

Læsetid: 5 min.