Smagninger
En verden af smagsoplevelser
En smagning er et lille indblik i en stor verden. En lille forsmag på alt det, der venter, når du ved mere om et emne, og på alle de smagsoplevelser du har til gode.
Til en smagning får du mulighed for at smage et bredt udvalg af produkter: Vin til en vinsmagning, ost til en ostesmagning, og mens du smager dig igennem de forskellige madvarer eller drikke, bliver du klogere på, hvordan det skal smage, og hvordan det er produceret.
Der er fortællinger om oprindelse, geografi, produktion – ja, om alt det, der har betydning for, hvorfor det smager, som det gør. En smagning kan være din indgangsvinkel til at lære mere om for eksempel øl eller gin, så du bagefter på egen hånd kan bevæge dig længere ind i det emne, der interesserer dig.
Hvilken smagsoplevelse skal du vælge?
Der findes et hav af smagning, og det kan være helt umuligt at finde ud af, hvor man skal starte.
Vi håber, at du kan blive inspireret lige her.
Vinsmagning
For dem, der ikke er vant til at drikke vin, kan det være en udfordring at bevæge sig ind i den verden, for hvor begynder man egentlig henne?
Der er så mange vindistrikter, druer og producenter, at man næsten opgiver ved tanken om, hvordan man skal gribe det an.
I sådan et tilfælde kan en vinsmagning derfor være en god hjælp, for her kommer du omkring mange forskellige vine på en aften samtidig med, at du bliver sat ind i, hvad der karakteriserer de forskellige vine og vindistrikter. Geografi og klima har nemlig stor betydning for, hvordan en vin smager.
Efter vinsmagningen burde du være klædt godt på, så du ved, hvad du kan lide – og hvad du skal se efter – næste gang du vil servere en flaske vin.
Find en vinsmagning
Mere inspiration til vinsmagning
Ølsmagning
En gang var en øl en pilsner. Helt klassisk. Men der var noget i gære, for lidt efter lidt blev udvalget større, og den klassiske pilsner stod ikke længere alene på hylderne.
Det var mikrobryggierne, som begyndte at udvide øludvalget og dem, der måske ikke havde drukket øl før, fik pludselig alternativer, som de var vilde med!
Men med et voksende udvalg af øl kan det være svært at vide, hvilken type man skal gå efter; lys mørk, IPA eller stout?
Ølsmagningen guider dig igennem de forskellige øltyper, så du kan blive klogere på, hvilken øl, der passer bedst til din smag.
Find din ølsmagning
Mere inspiration til ølsmagning
Tag til ølsmagning i Aarhus
Guide til ølsmagning
Whiskysmagning
Måske har du lagt mærke til, at whisky kan staves whisky og whiskey, og at den nogle gange omtales som bourbon.
Det er ikke altid kun smag, det handler om, når det kommer til whisky, og det ser man blandt andet i stavemåden.
Den fortæller dig nemlig, hvor whiskyen stammer fra, og når du har styr på det, er du allerede et godt stykke på vej ind i whiskyens verden.
Til en whiskysmagning hører du ikke kun om stavemåder, for whiskyens smag har heldigvis den største betydning – og det er da også den, der fylder mest, når du tager til en whiskysmagning.
Stavemåden er kun for dem, der virkelig nørder whiskyens detaljer, men det kan jo også godt være, at du har lyst til det?
Find din whiskysmagning
Mere inspiration til whiskysmagning
Stauning Whisky
Braunstein – mikrodestilleri og specialbryggeri
Ginsmagning
Gin smager af gran eller? Gin har i mange år haft ry for at smage af gran, og måske som følge deraf er den blevet stemplet som ”mindre fin”. I hvert fald er den blevet parkeret bagerst i barskabet i rigtig mange år, hvor den har stået og samlet støv. Men sådan er det ikke længere.
Ginen er tilbage! Og denne gang lyder der ikke noget om, at den skulle smage af gran – tværtimod.
Ginen er blevet kendt for sine unikke smagsnoter, der afholdes ginfestivaler og ginsmagninger som alt sammen giver dig et indblik i det, som ginen kan.
Er du hoppet med på ginbølgen, eller skal du stadig overbevises om, at der ikke gemmer sig en smag af gran i den klare væske? Så få et nyt syn på gin til en ginsmagning.
Find din ginsmagning
Mere inspiration til ginsmagning
Alt om ginsmagning
Copenhagen Distillery
Romsmagning
Rom er en drik for sørøvere… Sådan var det i hvert fald en gang, og selvom rom har sin oprindelse i Caribien, og derfor automatisk har et eksotisk og varmt anstrøg over sig, så er den gyldne drik faktisk meget andet end en piratdrik.
Rommen gennemgår en forfinet destilleringsproces, der fuldendes under lagringen, før den er tappeklar og dermed til at drikke.
Til romsmagning får du et indblik i de forskellige romtyper, der findes, og hører mere om rommens historie og særlige kendetegn.
Find din romsmagning
Andre smagninger
Men… Nu er smagninger jo ikke kun flydende – heldigvis. For findes der noget bedre end at lægge et stykke chokolade på tungen, og smagen af sød kakaosmag breder sig i munden? Kunne det ikke være fedt at tage med kakaofrugten på en rejse fra jord til bord, og lære din yndlingschokolade smag at kende?
Eller er de søde smagsoplevelser ikke så meget dig? Er du mere til den klassiske, som for eksempel vin og ost og hvilke kombinationer, der fremhæver og understøtter hinanden.