Julelysene blinker i mørket og måske er der udsigt til sne: Det er tid til julehygge i København.

Her får du 10 idéer til julehygge i København for folk i alle aldre.

På weekend i København

Læsetid: 9 min.

Brunch i København

Læsetid: 6 min.

Julefrokost i København

Læsetid: 4 min.
 

10 idéer til julehygge i København

 

1. Oplev julehyggen i Tivoli

D. 19. november slår Tivoli dørerne op til et juleeventyr. Helt frem til d. 2. januar kan du mærke magien i Haven. Når mørket falder på ville du rigtig kunne opleve de mange julelys, som Haven er pyntet med.

Tivoli byder både på oplevelser for de store og de små med deres mange forlystelser og sneklædte boder, hvor du kan få julegodter og varmt at drikke. De mindste i familien kan også få lov til at møde julemanden, som venter på dem i Julemandens stue. men I skal være hurtige for han flyver hjem igen d. 23. december, så han kan gøre klar til juleaften. 

Du kan finde mere information om jul i Tivoli lige her

Åbningstider til jul i Tivoli

  • Søndag - torsdag: 11.00 - 22.00

  • Fredag-lørdag: 11.00 - 23.00

  • 31. december: 11.00 - 00.30

  • Bemærk: Tivoli holder lukket d. 24. december

Source: www.tivoli.dk

2. Besøg Kronborg Slot

Det er godt nok nord for København, men når det er jul på Kronborg, skal det næsten med.

De to første weekender af advent står Kronborg Slot  klar til at sætte gang i julen. Her kan I opleve et af Danmarks største julemarkeder, hvor der både vil være juletog, julemanden, koncerter og børneværksteder.

Lad julefreden sænke sig imens i enten går en juleshopping i de mange boder eller nyder julejazz, som der også vil være på renæssanceslottet. 

For at alle får en god oplevelse på slottet, kan man købe adgang efter intervaller. Men bare rolig – intervallerne indikere bare hvilet tidspunkt, I skal ankomme og ikke, hvornår I skal gå igen. Det vil sige, at I kan blive hænge så længe I vil og nyde julehyggen.

Læs mere om jul på Kronborg her

3. Start julen med gløgg

Når julen kommer listende betyder det også at det er på tide at hilse på gløggen igen. Her kan den varme og krydret vin både nydes derhjemme, hvor I selv kan lave den eller købe en færdiglavet fra diverse supermarkeder.

Men der er et eller andet hyggeligt over at slentre en tur ned i byen for at nyde den varme drik. Nedenfor har vi samlet 5 steder, hvor du kan nyde din gløgg i år. 

4. Oplev H.C. Andersen julemarked

H.C. Andersens julemarked på Nytorv har alt, hvad et julehjerte kan begære.

Midt på Strøget møder du julemarkedet, hvor du finder masser af de klassiske træboder med julepynt, -gaver og -guf.

Læs mere om julemarkedet her.

5. Tag på chokoladekursus

Ingen jul uden chokolade – og hvorfor ikke lære at lave dit eget?

Der findes flere forskellige chokoladekurser, hvor du lærer at støbe chokoladen og lave det lækre fyld til midten.

Hos Frédéric Terrible lærer du chokoladens kunst af en vaskeægte fransk dessertkok. Så er julestemningen sikret.

Du kan også vælge at give kurset som en julegave – så er 2022 også sikret lækkerier.

6. Besøg Broens Skøjtebane

Der er dukket flere og flere skøjtebaner op i bybilledet, og Broens Skøjtebane er en af de nyere skud på stammen.

Broens Skøjtebane kalder det selv Københavns bedst beliggende skøjtebane, hvor du kan glide over 600 m2 skøjtebane i hjertet af byen.

For enden af Inderhavnsbroen på den Grøndlandske Handelsplads finder du Broens Skøjtebane. Udover isen kan I også hygge og varme jer ved de forskellige madboder.

7. Tag til julebanko hos Folkehuset Absalon

Absalon er et folkehus, hvor lokale og alle andre kan mødes og være sammen på nye måder. Og julemåneden er selvfølgelig ingen undtagelse.

Her kan du for eksempel komme til Drag Banko i Juleedition torsdag den 9. og 16. december.

Du kan også komme til julefrokost helt i Absalons ånd, hvor fællesspisning, julefrokost, fest og overraskelser kombineres i julens tegn.

8. Juleshop på Strøget

Sik’ en voldsom trængsel og alarm – den berømte linje kunne godt være skrevet ud fra Strøget en dag i december.

Men det kan nu noget særligt at være i byen, der er travl med julegavehandlen.

Når du har taget turen hele vejen ned ad Strøget (og husket masser af stop undervejs), kan du forkæle dig selv med synet af smukke D’Angleterre på Kongens Nytorv pyntet op til jul.

9. DIY julepynt & teater med børnene

Er der noget mere hyggeligt end at sidde og klippe-klistre med børn og barnlige sjæle, mens man venter på juleaften?

I år kan I ovenikøbet tage i teatret og se klip og klister som en del af stykket ‘Vintersilhuetter’.

Her bliver nogle af H.C. Andersens smukkeste eventyr flettet sammen til en julefortælling for hele familien, akkompagneret af nyfortolkede sange og salmer, skyggespil og dukker.

Vintersilhuetter kører indtil 19. december i Riddersalen på Frederiksberg.

 

10. Wellnessdag i december

Trænger du til at blive fyldt op med energi og varme? Så skal du måske forkæle dig selv med en wellnessdag i december.

Der er flere steder i København, hvor du kan forkæle dig selv med spa og afslapning, og vi har samlet nogle idéer nedenfor.

 

Læs også

Tag på et juleophold

Læsetid: 7 min.

Julegaver og julegaveideer 2024

Læsetid: 5 min.

Guide til din julehygge 2024

Læsetid: 5 min.