Start dagen med brunch i København.
Her i indlægget har vi fundet 10 steder, du kan spise brunch i København, og vi har samlet et udvalg af forskellige brunch fra den simple, til den sunde, den veganske og den helt store brunchbuffet.
Velbekomme!
Du kan også læse vores guides om brunch i Aarhus, Aalborg og Silkeborg.
9 brunch steder i København
Er du til brunch buffet eller simple serveringer? Find det hele her i indlægget.
1. Café Nöa’h
Café Nöa’h, Viggo Kampmanns Pl. 5, 2300 København
2. Peter Beier Chokolade
Peter Beier, Vesterbrogade 2V, 1550 København
3. Nimb Brasserie i Tivoli
Nimb Brasserie, Bernstorffsgade 5, 1577 København
På Nimb Brasserie i Tivoli får du det, vi godt vil kalde en luksus brunch i København. Med udsigt til Tivolis smukke have kan du begynde dagen med små, varme deleretter, som hele bordet kan være fælles om at spise. Samtidig kan du også gå på opdagelse i den store buffet og udvælge de lækkerier, du har lyst til.
En luksus brunch hos Nimb inkluderer kaffe, te, juice og cremant, og den afsluttes på fineste vis med et par søde bidder i form af fyldt chokolade og franske macarons.
Book dit bord med det samme her.
4. FAR's DRENG
Fars Dreng, Rosengården 12, 1174 København
5. Atelier September
Atelier September, Gothersgade 30, 1123 København
6. Andersen & Maillard Nørrebro
Andersen & Maillard Nørrebro, Nørrebrogade 62, 2200 København N
Hos Andersen & Maillard kan du starte dagen med godt brød & kaffe.
Der går ikke lang tid, fra croissanterne er taget ud af ovnen, til de er udsolgt – og man forstår godt, hvorfor. Hos Andersen & Maillard, et kombineret bageri og kafferisteri, får du nemlig en lækker brunch i København, hvor brødet og kaffen er i centrum.
Anretningerne med blødkogt æg, yoghurt, hjemmelavet müsli, ost og frugt er simple, men med en specialkaffe on the side er det skønt at sidde her og vågne stille og roligt før, du tager videre ud i København.
Se åbningstiderne her.
7. Hotel D’Angleterre
Hotel D’Angleterre, Kongens Nytorv 34, 1050 København
På Hotel d’Angleterre i København er det ikke bare en luksus brunch, du får serveret. Det er en af de 14 bedste brunch i verden – i hvert fald ifølge rejsemagasinet Travel + Leisure.
Måske netop derfor er det heller ikke her, du tilfældigt kommer dumpende forbi en lørdag eller søndag formiddag. Tværtimod. En brunch på Hotel d’Angleterre kræver reservation i god tid, så vil du begynde dagen med en champagne brunch i København, skal det planlægges lang tid i forvejen.
Lav din reservation her.
Læs også På weekend i København
8. Mirabelle
Mirabelle, Guldbergsgade 29, 2200 København
Duften af nybagt brød hænger i luften, når du træder ind ad døren og fra din plads i caféen, kan du se, hvordan bagerne trækker friskbagte brød ud af ovnene. Mirabelle i Guldbergsgade er et hyggeligt sted at spise en lækker brunch i København.
Her er maden økologisk, og alle råvarer er fra bæredygtige producenter. Så slå dig ned her på en hverdag med nybagt surdejsbrød, croissanter, æg og yoghurt eller kom forbi i weekenden, hvor der er Eggs Benedict på menuen.
Se hele deres menukort.
9. Restaurant SULT
Sult, Vognmagergade 8 B, 1120 København
På Restaurant SULT kan du se frem til en sund brunch i København, og det kan nogle gange godt være tiltrængt med en brunch, der ikke ligger alt for tungt i maven. De udvalgte lækkerier på buffeten er økologiske og de råvarer, der bruges, er råvarer i sæson.
Samtidig er der også afmærkede områder på buffeten, hvor du kan vælge laktose- og glutenfrie alternative. Restaurant SULT er derfor et godt sted at tage hen, hvis du ønsker at spise en glutenfri brunch i København med fokus på gode, sunde råvarer.
Læs mere om stedet her.
Flere gode brunch steder i hele Danmark
Er du på udkig efter et godt tilbud på brunch, som ikke nødvendigvis skal være i København? Nedenfor har vi samlet hele vores udvalg af brunch, så du kan finde lige præcis det sted, du har lyst til at slå dig ned for at spise dagens første måltid sammen med venner og familie.