Herunder har vi samlet en liste med 10 gode frokoststeder i København. Her kan du få inspiration, når du skal ud at spise frokost i Danmarks hovedstad.

Listen byder på lidt af hvert, så der er noget både til dem, der er til buffet, dem, der leder efter en hurtig bid mad og dem, der er ude efter en vaskeægte gourmetoplevelse midt på dagen.

 

1. Damindra

Vandkunsten 6, 1467 København

Damindra forbinder japansk tradition, srilankanske rødder og nordisk udtryk, hvilket bliver til en innovative og kulørte retter. 

Gå på opdagelse i kokkens menu, som blandt andet består af sashimi, nigiri, uramaki og futomaki.

Hos Damindra er alt tilberedt fra bunden med friske skandinaviske ingredienser af den bedste kvalitet. I kan nyde Damindras fremragende retter til frokost eller middag i deres smagfulde lokaler i København. 

 

2. Norrlyst

Kompagnistræde 8, 1208 København

Kom til frokost hos Norrlyst og tag hjem med en gourmetoplevelse rigere. Hos Norrlyst i København serverer de retter med fokus på økologi og bæredygtighed.

Kommer I til frokost hos Norrlyst vil I få serveret moderne smørrebrød samt en valgfri dessert, som også kan bestå af en ostetallerken med sprødt knækbrød og sødt.

Det er muligt at komme forbi til frokost, men I kan også vælge at nyde en vidunderlig middag i deres hyggelige rammer.

 

3. Madbaren Marmorkirken

Store Kongensgade 77, 1264 København

Madbaren Marmorkirken ligger, som navnet også antyder, et stenkast fra den smukke Marmorkirke. Her bliver der serveret sprøde salater, smagfulde sandwiches og lækre pizzaer. Madbaren er et hyggeligt lille sted, hvor de går op i kvalitet og god mad.

Dette frokostspot er et godt sted at slå sig ned, hvis man vil have god mad, men ikke behøver at blive siddende alt for længe. Der er en hyggelig og autentisk stemning hos Madbaren Marmorkirken. Hvis ikke der er plads til jer i madbaren, så er det også en oplagt frokost at tage med på farten. Så kan I også opleve mere af København, imens I spiser.

 

4. Theo

Skindergade 29, 1159 København

 Tager I til frokost hos Theo, så kan I forberede jer på en gourmetoplevelse, der består af fire serveringer baseret på sæsonens bedste råvarer. Dertil får I også hver et glas mousserende vin ved ankomsten.

Ambitionerne er høje hos den nyåbnede restaurant. Kokkene gør en dyd ud af at arbejde med de bedste råvarer i sæsonen, så I kan opleve nogle af de bedste retter fra nogle af Europas storbyer.

 

5. Reffen Copenhagen Street Food

Refshalevej 167 Unit A, 1432 København

 Har I endnu ikke været et smut forbi Reffen Copenhagen Street Food, så er det i den grad på tide! Her kan I få mad fra alle fire verdenshjørner.

Der er lige omkring 41 madboder og barer, så der er alt, hvad mad-hjertet kan begære. Du kan få lige fra nepalesisk til amerikansk og fra japansk til marrokansk. Så om du er til bao buns eller højbelagt smørrebrød, så kan du få det hos Reffen Copenhagen Street Food.

Nyd retterne med udsigten over København ned til vandet. Hvis du lukker øjnene, kan det føles som om, at du i et kort øjeblik ikke befinder dig i Danmark.

 

6. Aamanns Replik

Sankt Annæ Pl. 36, 1252 København

Kom indenfor hos Aamanns Repliks fine lokaler i hjertet af København K. Her er der højt til loftet og en god udsigt over vandet. Hos Aamanns Replik tilbyder de enkle tilberedninger af sæsonens råvarer i høj kvalitet. På menukortet er der alt fra tempura grøntsager med chili-tomatemulsion til krogmodnet oksetatar. Der er altså noget for enhver smag. Derudover tilbyder de en 7 retters vegetarmenu, hvor smagsløgene også bliver forkælet.

Aamanns Replik er nabo til Skuespilhuset, så hvis I ønsker at toppe aften, så sørg for at passe restaurantbesøget med en forestilling. Så kan det kun blive en god aften.

 

 

7. Mad & Kaffe

Godthåbsvej 45, st. th, 2000 Frederiksberg

Hos Mad & Kaffe er alle aldre velkomne. Her går god mad, hyggelig stemning og venlig betjening altid hånd i hånd. Kom forbi til mad, kaffe, vin, cocktails eller en kold øl. Menukortet dækker både over morgenmad, frokost og aftensmad, så døren er åben uanset, hvornår på dagen du mærker sulten.

Mad & Kaffe har også taget højde for dig, der ikke tåler nødder, gluten og laktose. Derudover tilbyder de også smagfulde retter til både veganer og vegetarer. Så slå gerne vejen forbi en af Mad & Kaffes restauranter rundt i København. når sulten melder sig.

 

8. Madklubben

Store Kongensgade 66, 1264 København K

 Man går aldrig galt i byen, hvis man vælger at besøge Madklubben. Her har de et bredt udvalg af smagfulde retter. Hos Madklubben København hylder de det moderne danske køkken. Her bliver der både serveret velkendte, men nyfortolkede klassikere og nyere, spændende retter.

 

Det var faktisk lige her, at Madklubben-eventyret startede for 14 år siden. Nemlig i indre by Store Kongensgade 66. Restauranten er en lys kælder, som er indrettet med de smukkeste danske møbelklassikere. Her kan du slå dig ned og nyde en god aften med familie og venner.

 

9. Restaurant Carl Nielsen

Toldbodgade 5, 1253 København

 Et stenkast fra Nyhavn ligger Restaurant Carl Nielsen, som byder dig velkommen med luksus smørrebrød i hjertet af København. Hos Restaurant Carl Nielsen er ambitionerne høje. De stræber nemlig efter at være blandt de allerbedste frokostrestauranter i København.

Københavnerrestauranten er opkaldt efter den store danske komponist Carl Nielsen, som sammen med sin hustru boede i ejendommen indtil 1915. Tag et smut forbi restauranten, når frokostsulten melder sig og fyld maverne med gourmet smørrebrød.

 

10. Falang Asiateria

Istedgade 48, 1650 København

Er I glade for retter fra det asiatiske køkken? Så skulle I besøge Falang Asiateria, hvor de serverer lækkerier fra Østens gryder. Når du træder ind hos Falang Asiateria føles det som at træde ind i en helt anden verden. Forskellige lys og farver lyser lokalerne op, og I får en fornemmelse af, at Asien alligevel ikke er så langt væk.

Falang Asiateria disker op med gode klassiskere, men nye retter er også sneget sig ind i menukortet. Restauranten ligger et stenkast fra Københavns Hovedbanegård, så hvis I er på farten eller skal nå et tog, behøver I ikke stresse over distancen fra restaurant til tog.  

 

Mere inspiration

Spis godt i København

Læsetid: 3 min.

Brunch i København

Læsetid: 7 min.

Vinsmagning i København

Læsetid: 2 min.