Kroophold i Danmark
Leder I efter et kroophold for 2, som opfylder jeres ønsker
Så kan I læse med her. Vi har nemlig samlet nogle af Danmarks bedste kroophold.
Moderne komfort
Det første møde med bindingsværket, stråtaget og de sprossede ruder midt i den danske natur, får jer til at stoppe op et kort øjeblik. Bilosen og trafikstøjen er skiftet ud med duften af den grønne skovbund og lyden af fuglene fra trætoppene. Dette korte øjeblik giver jer lyst til at træde ind ad døren og ind i en helt anden tid.
Døren åbnes, og I mødes af krostuens behagelige duft fra de sydende gryder. I bliver budt velkommen af det gæstefrie personale og med det samme fyldes rummet af den helt særlige krostemning. Følelsen af at være indkapslet i en anden tid. Men lidt efter lidt opdager I, at det traditionelle kroophold ikke er, som det altid har været.
Kroopholdets nye karakter
Gæstfriheden og de klassiske, gastronomiske dyder skaber den særlige stemning, som forbinder kroopholdet med stedets oprindelige historie. Man kan forestille sig, hvordan de rejsende fik opstaldning og foder til deres hårdtarbejdende heste, mens de selv kunne få et solidt måltid mad og en lur, inden de fortsatte deres rejse ud på landevejen.
Nu behøver man heldigvis ikke kun at være landevejsrejsende for at nyde et kroophold.
I dag bliver den autentiske historie nemlig omfavnet af moderne komfort og nye oplevelser, hvor kroerne fremstår som små gourmetperler på Danmarkskortet, og noget man gerne kører langt efter at opleve.
3 kroophold i Sønderjylland
Agerskov Kro - Er du klar på en sving om?
Hos Agerskov Kro er det lyden af bandets musikalske toner, latter og trinene på dansegulvet, som skaber den glade krostemning til langt ud på natten. Buffeten værner om de klassiske danske egnsretter – dog med en moderne twist. Man kan sætte tænderne i den krydrede, marinerede sild, det lækre møre kød og flere forskellige saucer – her får ingen lov til at danse på tom mave. Når fødderne er ømme af at danse, halsen tør af at synge og den varme suppe slubret, venter de bløde senge og den gode nattesøvn.
Rudbøl Grænsekro - Ægte sønderjysk charme
Hos Rudbøl Grænsekro møder man den sønderjyske charme allerede fra start. Kroen er nemlig beliggende i den naturskønne Nationalpark Vadehavet, og man bliver budt velkommen med eftermiddagskaffe på kanden og friskbagt sønderjysk kringle.
Senere på aftenen er der dømt fest og farver hos Rudbøl Grænsekro. Festen starter med en lækker 3-retters festmenu, hvor der bagefter bydes op til dans til langt ud på natten. Næste morgen er der nemlig sørget for, at man roligt sove over sig oven på festen, da morgenbuffeten varer helt indtil kl. 10:45.
Vidste du? Det sønderjyske kaffebord opstod da Sønderjylland kom under preussisk herredømme mellem 1864 og 1920, hvor kaffebordet blev udviklet til de møder, som de dansksindede afholdt. Her var der skarp konkurrence mellem kvinderne om at bage de mest velsmagende og iøjenfaldende kager. Tærter eller lagkager var prøvestenen på enhver dygtig husmors kunnen.
Tyrstrup Kro - Tid til at vække smagsløgene
Hos Tyrstrup Kro er der dømt luksus og forkælelse til smagsløgene. Kroen er omgivet af mark og skov i naturen omkring Christiansfeld, og så snart man besøger køkkenet, er man ikke i tvivl om, at kroopholdet bliver en uforglemmelig oplevelse. Der er nemlig mulighed for at sætte tænderne i en 4- eller 8-retters gourmetmenu, hvor man både får smagt friske skalddyr, en variation af vildt og til sidst kan man nyde en lækker dessert – eller 3. Hvis man ønsker at gøre kroferien ekstra luksuriøst og romantisk, er det muligt at booke en suite med tilhørende jacuzzi.
Oplevelser i Sydjylland
3 kroophold i Jylland
Jylland har mange ting at byde på og mange afkroge at udforske. Hvis man besøger storbyen Aarhus, kan man opleve en helt særlig og rørende byvandring, og hvis man bevæger sig længere nordpå, kan man komme på Østersjagt ved Limfjorden. Vi har samlet de 3 bedste kroophold i Jylland.
Hvalpsund Færgekro - Med Limfjorden som baggrundsmusik
Hvalpsund Færgekros solgule facade står som kontrast til Limfjordens mørkeblå bølger, alt imens de grønne skove skaber helheden.
Færgekroen er en af Danmarks ældste kroer, og har siden 1532 åbnet dørene for sultne og trætte rejsende. I dag kan man stadig mærke den hyggelige krostemning, som understøttes af den lokale gourmetmiddag, gæstfriheden og de naturskønne omgivelser.
Hvalpsund Færgekro tilbyder mange forskellige kroophold, hvad enten man er til gourmet, har golfbanen som sit frirum eller blot har brug for en afslappende weekend.
Rold Storkro – NATURligvis
Hvis man har behov for at komme helt ned i gear i rolige omgivelser, så er et kroophold hos naturskønne Rold Storkro et rigtig godt valg. Man kommer helt tæt på den smukke danske natur både inden for og udenfor. Kroopholdets 3-retters sæsonmenu nydes nemlig i Panoramarestauranten med udsigt til Gravlev Ådal, som snor sig gennem landskabet. Foran hotellet kommer man desuden tæt på naturens dyreliv, da man vil møde en flok græssende dådyr i folden.
Vidste du? Aarhus Ø byder på mange unikke oplevelser, som du måske ikke kender til. Du kan blandt andet komme på et Eventyr på Aarhusbugten, prøve kræfter med et Wakeboard. Du kan også overnatte på det anmelderroste Lyng Dal.
Svostrup Kro - Mærk historiens vingesus
Så snart man træder ind ad porten hos Svostrup Kro, føler man sig sat tilbage til en svunden tid.
Det hvide bindingsværkshus, gårdens brosten og Gudenåens rolige strømmen gennem haven gør det muligt at forestille sig, hvordan kroen oprindeligt blev brugt som spise- og hvilested for handelsrejsende, der sejlede på åen.Det er kærligheden til de gamle dages dyder samt glæden ved det hårde arbejde og frugten deraf, som skaber den nostalgiske stemning inden for kroens vægge. Det gør sig også gældende i restauranten, hvor man om aftenen kan nyde en 3- eller 5-retters menu efter de gamle stolte traditioner. Maden laves med masser af kærlighed, hvor der bliver sat en stor ære i at lave maden fra bunden – alt lige fra sylte-sager til øl og snaps.
Den idylliske atmosfære på Svostrup Kro er et oplagt romantisk kroophold.
Oplevelser i Jylland
3 kroophold på Sjælland
Skal jeres kroophold helst ligge på Sjælland? På Sjælland kan I teste jeres højdeskræk hos Urban High Roping, besøge Peter Beier og hans verden af chokolade eller opleve København fra vandet med GoBoat. Sjælland har mange ting at byde på, og hvis du er på udkig efter noget helt særligt, har vi samlet 3 luksus kroophold på Sjælland.
Marienlyst Strandhotel - Det gode liv på kanten af Øresund
Hos Marienlyst Strandhotel får man ikke et kroophold med spa men derimod stemningen af et helt særligt badehotel, som går tilbage til 1861. Så snart man træder ind, bliver man en del af historien, som indebærer flere kongelige stamgæster, løssluppen stemning og stilfuld forkælelse helt tæt på vandet. Hos Marienlyst Strandhotel er det romantik og nærvær, som vægtes højst. Nærværet fornemmer man også i køkkenet, hvor man kan dufte de høje ambitioner. Her kræses der om maden, og intet er overladt til tilfældighederne. Faktisk er det Marienlysts mål, at gæsterne skal føle, at madoplevelserne alene er hele opholdet værd.
Vidste du? Marienlyst Strandhotel har taget hele 2 år om at udvikle deres Strandspa. Den luksuriøse spa er 1.600 kvm stor og specielt designet til at bringe gæsterne tættere på naturen.
Hotel Fredensborg Store Kro - Lidt royal har man vel lov at være
Man kan næsten ikke undgå at føle sig lidt kongelig, når man gæster Hotel Fredensborg Store Kro. Her bliver man ikke blot vartet op som de royale, man går endda også i deres fodspor. Det var nemlig på befaling af Kong Frederik IV, at kroen blev opført tilbage i 1723. Formålet var at huse royale gæster, da Fredensborg Slot ikke var indrettet hertil.
I dag kan man overnatte i de nænsomt moderniserede værelser, som stadig fremstår i kroens gamle, charmerende stil. Fredensborg Slot vil være ens nabo, og bare et stenkast fra kroen ligger Esrum Sø, som indbyder til lange, afslappende gåture.
I køkkenet er der fokus på lokale råvarer, mens de talentfulde kokke elsker at kræse om detaljen og give alle en smags- og sanseoplevelse, som er en konge værdig.
Rødvig Kro og Badehotel - ’’Hos os er det okay at spise morgenmad i badekåbe’’
Stemningen hos Rødvig Kro og Badehotel emmer af hjemlig hygge og personlighed. Så snart man træder ind af døren, kan man fornemme familien Skaaning, som har drevet kroen siden 1990. Kroens møbler, keramik og kunst på væggene er nemlig alt sammen udført af familiemedlemmer, og alle 19 værelser er indrettet med deres egen atmosfære og sjæl – de fleste med udsigt over Østersøen og Stevns Klint.
Man føler sig velkommen hos Rødvig Kro og Badehotel, da der bliver værnet om den gode service, og ikke mindst den gode mad i restauranten. Kroopholdet er inklusiv middag i krostuen med udsigt over havet eller i den lyse havestue. Når vejret tillader det, dækkes der op i den smukke, blomsterrige gårdhave, mens der i vinterhalvåret bydes på eftermiddagskaffe ved pejsen i havestuen.
Oplevelser på Sjælland
3 kroophold på Fyn
Skal krostemningen være fynsk? Fyn har faktisk lidt af det hele. Og det er ikke for sjov, når man siger, at Fyn er fin. Øen har mange hyggelige småbyer, flotte strande og et landskab prydet med mange klassiske bindingsværkshuse. I kan nyde Fyns smukke natur i 60 meters højde på Den Gamle Lillebæltsbro, komme helt tæt på dyrelivet på hvalsafari, eller lære at mestre chokoladetemperering og den perfekte ganache hos Odense Chokoladehus. Fyn er en eventyrø, som gemmer på mange gode oplevelser – heriblandt skønne kroophold og vi har samlet 3 af dem til jer.
Falsled Kro - Besøg en fynsk gourmetperle
Hvis man er en ægte feinschmecker, så er et besøg på Falsled Kro på Sydfyn værd at skrive på sin bucket list. Kroen rummer en 1.000 m2 stor køkkenhave, som gør Falsled Kro stort set selvforsynende med hjemmedyrkede grøntsager. Når man ankommer til det stilfulde og klassiske bindingsværkshus, bydes man på kaffe og eftermiddagslækkerier. I kroens restaurant kan man vælge mellem en 4- til 6-retters eller en 8-retters gourmetmenu, hvor alle retter tilrettelægges efter de lokale råvarer, som er i sæson. Hvis man ønsker et romantisk ophold, tilbyder Falsled Kro et ’’Valentines ophold’’ med bobler, smuk romantisk livemusik under middagen og overnatning i et romantisk værelse.
Brobyværk Kro - En rolig oase
Hvor landevejen mellem Odense og Faaborg krydser Odense Å, ligger Brobyværk Kro, som har været kongeligt privilegeret siden 1732. Man finder sjældent en mere idyllisk beliggende kro, og gennem baghaven kan man høre vandet i åen risle. Den midtfynske kro er blevet moderniseret gennem årene, men stedets sjæl mærkes stadig tydeligt. Et ophold hos Brobyværk Kro er ikke en kroferie med dans og musik. Nej, her er der fred og ro, mange naturoplevelser og fuglesang lige ude foran døren. Kroen indbyder til hyggelige gå- og løbeture, afslapning og god middag i krostuen, som byder på spændende smagsoplevelser og fynske fristelser.
Vidste du? Den fynske brunsviger er måske ikke så fynsk, som man skulle tro! I 1800-tallets Tyskland fandtes der en kage ved navn Braunschweiger Dickkuchen, som mindede meget om den brunsviger, vi kender i dag. Dog reklamerede en fynsk bager allerede i 1830 med den velkendte brunsviger, og i dag bliver der ikke bagt så mange brunsvigere nogen steder, som der gør på Fyn. Derudover er det sikkert også fynboernes fortjeneste, at brunsvigeren har overlevet til i dag.
Munkebo Kro og Hotel - Kroferie med mad
Munkebo Kro byder velkommen til et kroophold, hvor atmosfæren er uhøjtidelig og med plads til hverdagshygge. I 2014 ændrede restauranten koncept fra det højgastronomiske køkken til den mere velkendte krohygge med veltillavet mad, gode værelser og fester til alle lejligheder – alt sammen til priser, som alle kan være med på. Munkebo Kro værner i høj grad om nærvær, og det kan mærkes så snart, man træder ind ad døren.
Oplevelser på Fyn
Find flere gode tilbud på kroferier og kroophold for 2
Det kan være svært at vælge det perfekte kroophold, og det er heller ikke altid helt billigt. Men Danmark byder på mange kroophold tilbud til forskellige pengepunge. I kan vælge et højgastronomisk luksuriøst og kroophold, men hvis I leder efter et billigt kroophold, er det også muligt uden at gå på kompromis. Krohyggen og den hjemlige stemning er nemlig stadig i højsædet. Lyder det som en deal for jer? Uanset, hvad I er til, så håber vi, at vi har kunnet hjælpe jer med at finde frem til jeres næste kroophold.
Tag på en ægte dansk kroferie
Der er en særlig stemning på kroerne. En særlig dansk stemning. Det skyldes måske, at kroerne gennem mange hundrede år har været en del af det danske landskab, og været garanti for, at man kunne få en pause efter mange timer på landevejen.
I dag kan du stadig tjekke uanmeldt ind på kroerne, når du er på farten, men mange vælger i lige så høj grad at tage på en planlagt kroferie i Danmark. Størstedelen af kroerne ligger i naturskønne omgivelser tæt på vand, marker og skov, og det vil ikke være helt forkert at sige, at på en dansk kroferie får du serveret en god portion Morten Korch-idyl.
Det kan være tiltrængt med sådan en pause i naturen i en hverdag, der for manges vedkommende flyver af sted med arbejde, møder, aftaler, sport og rengøring. Tiden går stærkt, men det er som om, at du på en dansk kroferie får lov til at trykke på pause-knappen og tjekke ind i en verden, hvor travlhed trænges i baggrunden.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det rolige tempo, der skabes af den omgivne natur og den gode mad, der serveres, når du er klar, giver heller ikke nogen grund til at skynde sig. Det handler bare om at nyde.
Kroferie i Danmark året rundt
Det er ikke kun om sommeren, når kornet bølger på markerne, og skovene står med grønne kroner, at du kan tage på kroferie i Danmark. Der er nemlig også hyggeligt på kroerne i vintermånederne, når regnen trommer på ruden og den første frost sætter sig i græsset.
Så tændes der op i pejsen, og der er varme drikke klar til dig, når du kommer ind efter en frisk gåtur i kulden. Du kan endda vælge at tage på kroferie i julen, hvis du ikke selv orker at stå med julemaden, men i stedet bare vil slappe af. Det er dog ikke alle steder, du kan booke kroferie i julen, så det skal du være opmærksom på inden, at du skriver til familien, at du tager en time out fra juleforberedelserne.
Er det også for børn?
Ja! Du kan sagtens tage på kroferie med børn. Der er nemlig mange oplevelser for familiens mindste med underholdning, pool, naturoplevelser og dyr. Hvilke aktiviteter for børn, der er på de forskellige kroer, varierer meget, men undersøg det før, at du pakker tasken. Det kan jo være, at lige præcis den eller den kro har de tilbud, som dine børn vil blive glade for.
Har kroen ikke nogen deciderede børneaktiviteter, kan du tage dem med på opdagelse i lokalområdet. Her venter uden tvivl gode aktiviteter for hele familien, så det ikke kun er de voksne, der kan se frem til en kroferie. Du kan nemlig sagtens tage på kroferie med børn.
Få et godt tilbud på kroferie
Et godt tilbud er noget, de fleste af os kan lide, så derfor vil du sikkert også kunne lide at få et godt tilbud på kroferie i Danmark. Det håber vi selvfølgelig, at du har fået efter at have kigget rundt her på siden, for vi synes selv, at vi har fundet en række gode tilbud på kroferie til dig.
Vi har forsøgt at finde et bredt udvalg, så der både er tilbud til dig, der er på udkig efter en billig kroferie og til dig, der vil have en kroferie med lækker mad, spændende oplevelser eller bløde senge.
Giv et gavekort til kroferie
Kroferie, det er ikke noget, man skal på selv. Det er noget, man skal opleve sammen med en eller flere, man holder af. Er du enig? Så skal du give et gavekort på kroferie til en, du gerne vil af sted med. På Truestory.dk kan nemt finde og købe gavekort til dansk kroferie, så du kan glæde en heldig person.
Giv et gavekort til kroophold
Er du kommet tættere på at finde det perfekte kroophold, som passer til jeres ønsker?
Så skal du måske holde det hemmeligt lidt endnu. For hvad er bedre, end at gøre indtryk med et gavekort, hvor I sammen kan glæde jer til at skabe nye minder?
Hos Truestory kan du overraske den, du har kær med et eksklusiv gavekort med en personlig hilsen og tilhørerende kvalitetschokolade. Derudover har du altid:
14 dages fuld fortrydelsesret
24 måneders bytteret til en anden valgfri oplevelse
Det er jo godt at vide, hvis nu modtageren ikke er helt enig i dit valg af kroophold. Hvis du har spørgsmål til vores oplevelser, så kan du altid skrive til os på [email protected], så vil vi hellere end gerne svare og hjælpe dig videre.