Marienlyst Strandhotel
Danmarks største strandhotel
Velkommen til Marienlyst Strandhotel


Marienlyst Strandhotel i Helsingør er et 4-stjernet badehotel, der siden 1861 har inviteret både kongelige og alle os andre på en stilfuld badeferie. Her er servicen i højsædet, så det eneste, du skal koncentrere dig om er at læne dig tilbage og blive forkælet med god mad, spa-behandlinger og svømmeture i havet. Strandhotellet er Danmarks største og er med sine 155 års historie altid klar til at byde dig velkommen ved vandet.
Oplevelser på Marienlyst Strandhotel
1. Spa & Gourmetophold på Marienlyst Strandhotel
Turen til Marienlyst Strandhotel byder på noget af bedste, den nordsjællandske natur kan præstere, og kronen på værket findes på Marienlyst: udsigten til Kronborg Slot, der troner kort derfra med sine spir og tårne og kaster skygger i Øresund, der slynger sig om hotellets fundament. Med dette ophold kan du bruge oceaner af timer i spa-afdelingen, hvor du bl.a. kan læne dig tilbage i boblebadet på spa-terrassen eller nyde udsigten fra en af liggestolene. Aftenen byder på en lækker aftenmenu, som du selv sammensætter efter eget ønske. Denne oplevelse sikrer dig altså både afslapning og mad i topklasse!


Hvad er inkluderet?
Overnatning i superior-værelse med havudsigt
1 glas velkomstchampagne i Brasserie 1861
5 retters servering efter køkkenchefens valg i Brasserie 1861
Entré til spa med indendørs og udendørs faciliteter
Lån af badekåbe, slippers og 1 ekstra håndklæde
Stor morgenbuffet
Fri Wi-Fi
Fri entré til Casino Marienlyst
Gratis parkering
Bliv inspireret af andre, der har prøvet Spa & Gourmetopholdet på Marienlyst
2. Søndagsbrunch på Marienlyst Strandhotel
Slut ugen af med manér til Søndagsbrunch i Restaurant 1861 på Marienlyst Strandhotel. Her kan I nyde udsigten over Øresund mens brunchen serveres for jer. Søndagsbrunchen indeholder alle de populære brunchklassikere kombineret med udvalgte sæsonbetonede salater, køkkenchefens tryllerier og konditorens søde sager. Dertil er der juice, kaffe og te ad libitum. Her får I altså de perfekte rammer til en god søndagsoplevelse, så er det blot op til jer at finde en dag at komme afsted.


Hvad er inkluderet?
Stor søndagsbrunch i Restaurant 1861 med udsigt over Øresund
De klassiske retter, fisk, skaldyr og konditori
Juice, kaffe og te ad libitum
Bliv inspireret af andre, der har prøvet Søndagsbrunch på Marienlyst
3. Spaophold på Marienlyst Strandhotel
Trænger I til en getaway, hvor I kan slappe af og nyde tiden sammen? I Helsingør på Marienlyst Strandhotel kan I nyde havet, der dovent slår sine bølger ind mod strandbredden, klukker et par gange og bliver suget tilbage i strømmen. Det gentager sig igen og igen, og lyden af den rolige bevægelse forplanter sig i gangene på det gamle strandhotel. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan den lyd har været grundtonen på Marienlyst siden begyndelsen i 1861, for stedet emmer af ro og afslapning. Særligt i spa-afdelingen mærker I det, for her er udsigten over havet også tilstede, både når I sidder i de boblende varme bade eller småblunder i saunaen efter saltterapi og svømmeture.


Hvad er inkluderet?
Overnatning i superior-dobbeltværelse med havudsigt
3-retters menu i Salon Marienlyst
Entré til Strandspa med indendørs og udendørs faciliteter
Lån af badekåbe, slippers og 1 ekstra håndklæde
Stor morgenbuffet
Fri WI-FI
Fri entré til Casino Marienlyst
Gratis parkering
Bliv inspireret af andre, der har prøvet spaopholdet:
4. Afternoon Tea på Marienlyst Strandhotel
I Restaurant 1861 på Marienlyst Strandhotel kan I nyde hotellets udgave af den klassiske britiske Afternoon Tea. Sæt jer til rette og nyd udsigten til Øresund, strandpromenaden og stranden. Her vil I få serveret den traditionelle kageopsats, som indeholder lækre delikate kager, macarons, profiteroles, to slags sandwiches og scones med tilbehør. Til anretningen bliver der serveret Marienlysts egen teblandning bestående af en Ceylon te tilsat lokale råvarer.
Hvad er inkluderet?
En klassisk Afternoon Tea Marienlyst Strandhotel-style
Egen teblanding, Marienlyst Blend, på Ceylon te med lokale hyben fra stranden, rose, danske æbler og bergamotte
Bliv inspireret af andre, der har prøvet Afternoon Tea på Marienlyst
5. You & Me Spaophold på Marienlyst Strandhotel
Invitér din mand, kæreste, veninde eller en helt fjerde med på et You & Me Spaophold på Marienlyst Strandhotel. Ved ankomst til hotellet kan I læne jer tilbage og nyde deres lækre Afternoon Tea, mens jeres 3-retters middag i Restaurant Marienlyst sammensættes af køkkenchefen. Slut aftenen af med en gåtur ved vandet, en sundowner i baren og tag eventuelt et smut forbi Casinoet. Næste morgen står den på deres berømte morgenspa og saunagus til solopgangen, inden I sætter jer til bords i restauranten og nyder deres lækre morgenmad.


Hvad er inkluderet?
Overnatning i superior-dobbeltværelse
Klassisk Afternoon Tea på ankomstdagen
Køkkenchefens 3-retters middag i Restaurant Marienlyst
Morgenspa og saunagus på afrejsedagen
Stor morgenmad i Restaurant Marienlyst
Lån af badekåbe og slippers
Fri entré til Casino Marienlyst