Hvad skal der ske
Man behøver ikke at krydse landets grænse, for at feriestemningen kan sænke sig. Faktisk kan man standse lige før grænsen og følge den hyggelige landevej gennem det rolige landskab. Og præcis når man tror, at der ikke er noget at se, træder Schackenborg Slot og dets tilhørende slotskro frem i horisonten. Med et gastronomisk ophold på Schackenborg Slotskro tjekker I ikke blot ind til en overnatning i ægte sønderjysk stil, men også til smagfulde oplevelser lige efter den sønderjyske håndbog. For her skal I både have appetitten klar til kaffe/te med en lækker kageopsats, 5 serveringer til aftensmad og på afrejsedagen en morgenmad med sønderjyske specialiteter. Udover gastronomiske oplevelser venter der også naturskønne øjeblikke i nærheden af Schackenborg Slotskro. Slotskroen har en fin placering tæt på Tøndermarsken og Nationalpark Vadehavet, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.