Den kolde tid på året er den perfekte tid til forkælelse og tosomhed. Vejret kalder på inde-hygge for alle pengene. Efteråret og vinteren er nemlig årstider, som rigtig mange forbinder med god dansk hygge. Vi finder striksokkerne frem, putter os med tæpper på sofaen til en god film, tænder stearinlys i lange baner og hvad vi ellers kan finde på i det kolde vejr.

Vil du gerne gøre lidt ekstra for kæresten i denne tid, så er en forkælelsesdag det helt rette valg. Læs med her og få gode ideer til, hvordan du kan arrangere den perfekte forkælelsesdag for dig og din bedre halvdel.

Forkælelse er at vise omsorg og kærlighed overfor andre. Når du nu skal i gang med at arrangere en forkælelsesdag for din kæreste, kan du derfor med fordel planlægge en hel dag fyldt med glædelige, sjove og hyggelige oplevelser.

Forkælelse kommer i mange former og størrelser og kan være alt lige fra et hjemmelavet gavekort til et ekstraordinært spaophold. Forkælelse kommer i mange størrelser og siges at være den perfekte form for parterapi, så det er bare med at komme i gang med planlægningen.

5 ting du måske ikke vidste om parforhold

  1. Forelskelsesfasen varer maks to år 

  2. Et parforhold skal have næring for at kunne overleve 

  3. Oplevelser er et stærkt redskab til at styrke relationer i et parforhold

  4. Paroplevelser fremmer mængden af exytocin, der produceres i kroppen

  5. Et velplejet parforhold øger livskvaliteten

Source: https://truestory.dk/oplevelser-for-par-det-kan-oplevelser-goere-for-kaerligheden/

Forkælelse til ham

Mænd er ofte vilde med at blive forkælet! Forkæl din mand med en af disse forkælelsesideer – det vil give ham et kæmpe smil på læben og fylde ham med taknemmelighed.

1. Forkæl ham med Hamam

Forkæl ham med den ældgamle tyrkiske badeform Hamam, hvor dampbad, massage og skrub sammen danner ramme om en fantastisk og anderledes spaoplevelse. Hamam har sine rødder i Mellemøsten, og blev hyppigt brugt til afvaskning, før det var tid til bøn i moskeen. I dag er Hamam at finde blandt sortimentet hos mange spaudbydere rundt omkring i Vesteuropa, da du både bliver masseret og skrubbet, indtil kroppen er renset og løsnet op.

2. Planlæg en dag helt i hans ånd

Arranger en dag hvor I skal ud og opleve alle hans yndlingsting. Det kan være at tage på hans yndlingsbar, dyrke hans yndlingssport, tage ud og spise hans livret eller hvad han ellers går op i. Det vigtigste er, at det skal være ham, der er i fokus. Han vil helt sikkert elske dig for den betænksomhed, der ligger bag, og I får med sikkerhed også nogle sjove stunder ud af det, når du skal udfordres på alle de ting, han er bedst til.

3. Lav en skattejagt til ham

Lav en skattejagt rundt i nærområdet med små gåder, som skal løses. For hver gåde føres han videre til næste post, og sådan fortsætter det, indtil han til slut ender det sted, du gerne vil have ham til. Præmien kan eventuelt være, at I tager på restaurant, i svømmehallen, på bar eller hvad du ellers synes kunne være hyggeligt at gøre sammen. En skattejagt vil være en anderledes og sjov måde at forkæle kæresten på.

Forkælelse til hende

Der kan være mange måder at forkæle en kvinde på. Ofte elsker kvinder, når en mand gør noget ud over det sædvanlige, og så er de tit vilde med overraskelser. Her får du tre gode ideer, til hvordan du kan arrangere forkælelse for hende.   

1. Arranger en dag med ren hygge

Fyld huset med stearinlys, find tæpperne frem og fyld sofaen med puder. Her har du opskriften på rigtig hygge. Forkæl hende eventuelt med nogle lækre snacks og hendes all-time yndlingsfilm.

2. Forkæl hende med en professionel kropsmassage

Afslappende massage er ikke blot dejligt at modtage, det har faktisk også mange gode indvirkninger på kroppen. Ifølge Pure Nature Spa & Wellness, så kan massage afhjælpe på spændinger og smerter i kroppen, øge blodcirkulationen, fjerne affaldsstoffer og meget mere. Massage er forkælelse i stor stil og at forkæle hende med en sådan omgang, vil helt sikkert falde i god jord.

3. Overrask hende med en picnic

Lav en hyggelig picnic med sandwich, jordbær, vin, chokolade og hvad du ellers kan finde på af lækre sager. Husk et tæppe og tøj efter vejret. Picnic er nemlig ikke kun en sommerting. Vejret kan nok endda være lidt gråt og trist, men naturen kan noget, om det er med flotte efterårsfarver eller den smukke, kolde vinterudsigt. Der er derfor rig mulighed for at finde et lækkert sted at slå jer ned og nyde en hyggelig picnic.

10 forkælende date ideer

Er du ude på at forkæle kæresten med noget helt ekstraordinært, og er du villig til at spendere lidt ekstra på det, så har vi her 10 date ideer til, hvordan du bedst muligt forkæler kæresten.

1. Spadag

Forkæl kæresten med en spadag og oplev afslapning, forkælelse og velvære i lange baner. På et spaophold har I tiden til at nyde hinanden på tomandshånd. I plejer parforholdet, skaber glæde i hinandens samvær og får en ny og forfriskende energi med hjem. 

2. Brunch

Brunch er et kæmpe hit, og det er ikke uden grund. Måltidet, som kombinerer morgenmad og frokost, indeholder nemlig noget for enhver smag og passer ligeledes til enhver lejlighed. Med et bredt udvalg af diverse madvarer, kan I spise jer mætte i alverdens delikatesser såsom boller, yoghurt, pandekager, frugt, æg, pålæg, pølser og hvad der ellers står på menuen. Forkæl kæresten og start dagen ud med en lækker brunch for to.

3. (U)hyggelig date

Forkæl kæresten med en anderledes og spændende date i gysets tegn. Der vil med sikkerhed være både hjertebanken, frygt og en måske lidt for høj puls. Gyset skaber spænding og overraskelse, som I måske ellers ikke normalt oplever, når I tager ud på date. Forkæl kæresten med en skræmmende god date – det vil ikke blive glemt lige foreløbigt!

4. Massage

Massage findes i mange former, så om du vil forkæle kæresten med en dybdegående rygmassage, ansigtsmassage, fodmassage eller om du vil gå all-in og forkæle med en forrygende helkropsmassage er op til dig. De trætte muskler bliver stimuleret og løsnet op på ny, alt imens kroppen slapper fuldstændig af. Massage er forkælelse i stor stil, så denne overraskelse vil med sikkerhed falde i god jord hos kæresten.

5. Fart over feltet

Er din kæreste også vild med de helt hurtige oplevelser, så er det oplagt at planlægge en date fuld af fart og adrenalin. Det vil helt sikkert blive en anderledes, men super sjov date. Her finder du vores bud på de bedste oplevelser indenfor fart og adrenalin. 

6. Lækker middag

En romantisk middag skal aldrig undervurderes. At tage ud og spise siges at høre under en af de mere almindelige former for dates, og det er der en god grund til. En middagsdate er nemlig meget mere end bare mad. Det er en oplevelse i sig selv med hygge, gode smagsoplevelser, romantik og tid til at nyde hinandens selskab uden at have 1000 andre ting i hovedet. Find en restaurant, der vil falde i kærestens smag og få en hyggelig og romantisk aften i bedste selskab. 

7. Klatring

Er I ikke bange for en date med sved på panden og nye udfordringer, så er en aktiv date lige noget for jer. Forkæl kæresten med en klatredate, hvor I kan udfordre hinanden i både hurtighed, modighed og styrke, alt imens I har det sjovt. Klatring er en humørfyldt oplevelse og er derfor perfekt som en forkælelsesdate til kæresten, der ikke kan sidde stille.

8. Floating

Tag på date og prøv det nye fænomen floating. Floating er en flydeterapi, hvor du oplever mindfulness i rolige omgivelser. Her får du en pause fra hverdagens stress og jag, når kroppen vægtløst svæver i vandet, alt imens roen spreder sig over dig. Forkæl kæresten med en floating oplevelse for to, og oplev fuldstændig afslappelse med din bedre halvdel ved din side.

9. Vinsmagning

Hvis der er noget, der går hånd i hånd, så er det vin og romantik. Tag kæresten med på vinsmagning til en hyggelig, lærerig og spændende date. Til vinsmagning er det smagen, der har betydning, og I vil derfor skulle smage på kvalitetsvine med oprindelse forskellige steder i verden.

Læs også Vinsmagning

10. Escape Room

At tage i Escape Room på date er med garanti en oplevelse I ikke glemmer. Når I er i Escape Room, kan I vælge mellem mange forskellige rum, som alt sammen har det til fælles, at I gennem samarbejde skal løse en mission bestående af forskellige gåder og opgaver. Alt sammen skal gøres på tid, så det er nu, I virkelig skal vise, hvor gode jeres samarbejdsevner er.

3 tips til dig på budget

Forkælelse kommer i mange former, og du behøver derfor ikke hive den helt store pengepung frem, hver gang du vil forkæle kæresten. Det er nemlig de små glæder i hverdagen, der i længden er med til at holde liv og gnist i parforholdet. Her får du vores bud på, hvordan du kan forkæle kæresten – helt gratis!

1. Lav et personligt gavekort

Forkæl med et gavekort til nogle af de ting, din kæreste godt kan lide. Det kan være et gavekort til en times massage, en udflugt til et hemmeligt sted, en komplet rengøring derhjemme eller noget helt fjerde. Du kan eventuelt kombinere disse eller lave et klippekort med flere forskellige overraskelser på, som kæresten kan bruge på ethvert tidspunkt. Her er det altså kun fantasien, der sætter grænser.

2. Forkæl med en afslappende hjemmespa-dag

Lav din egen hjemmespa og inviter kæresten på spaophold hjemme i stuen. Fornemmelsen af wellness og luksus behøver ikke nødvendigvis komme fra et dyrt spaophold. Du kan med de rette remedier nemt skabe spa-stemningen derhjemme. Skab en hyggelig atmosfære, tænd nogle duftlys, find tæpperne frem og sæt noget afslappende musik på højtaleren. Du er nu klar til at forkæle kæresten med skumbad, ansigtsmaske, cremer og scrub, fodbad, massage og hvad du ellers kan finde på. Den vil helt sikkert falde i god jord hos kæresten, og så får I en hyggelig dag i hinandens selskab.

3. Lav en krukke fyldt med kærlighedserklæringer.

Find papir og blyant frem og begynd at skrive alle kærestens bedste egenskaber ned. Læg dem i en krukke derhjemme og overrask din kæreste med den mest betænksomme love-in-a-bottle gave. Det er forkælelse, der rammer lige i hjertet. I kan selv bestemme om sedlerne skal åbnes på én gang, eller om der skal åbnes en daglig seddel over en periode.

 

Er du stadig i tvivl om, hvordan du vil forkæle kæresten, så er et gavekort næsten altid en sikker vinder. Med et gavekort får I muligheden for helt selv, at kunne vælge hvad i har lyst til, samt hvornår det skal gøres. Du kan købe dit Truestory gavekort her.

Find inspiration på de sociale medier

Når vi investerer i vores parforhold, investerer vi også i os selv. Vi skal give parforholdet styrke og smidighed, til at kunne overleve de udfordringer vi støder på. Dertil er det også en afgørende faktor at forholdet konstant vedligeholdes. Det sker gennem de små ting, I gør for hinanden i hverdagen, samt de oplevelser i sammen skaber.

På de sociale medier bliver vi hver dag påvirket af diverse profiler, vi vælger at følge med på. Det er også her, der er rig mulighed for at finde inspiration til alt lige fra kærlighed til byg-selv.

Vi har fundet tre instagramprofiler, som gør det rigtig godt, når det kommer til at dyrke parforholdet og forkæle hinanden. Mangler du ideer til en date eller en kærestetur, kan du derfor med fordel følge med hos en af disse tre skønne profiler.

Se flere forkælelsesoplevelser

Hos Truestory kan du finde et hav af ting at lave med kæresten. Find date ideer samt ideer til kæresteture blandt vores mange oplevelser for to. Om du er på udkig efter et længere ophold eller små hyggelige ting at lave med kæresten er underordnet.

Her finder du nemlig alt lige fra en romantisk kærestetur på et luksuriøst hotel til mindre oplevelser I kan gøre brug af på en hyggelig kærestedag.  

 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

 

 
 

Find mere inspiration til, hvad du kan lave med kæresten her