Tapas. De små spanske deleretter, som er så populære her til lands. Og med god grund! Tapas fungerer nemlig perfekt til en hyggelig stund med venner og noget godt i glasset. Men hvad drikkes der egentlig til tapas? Her kan du finde 6 tapassteder med forskellige drikkekort!

Her får du vores anbefalinger til den bedste tapas i København, Aarhus, Odense og Aalborg – og et par stykker udenfor de største byer.

 
 

Bedste tapas i København

Der findes masser af gode tapas-steder i København, så hvad end du leder efter et tapas bræt til din drink, en tapas menu eller tapas take away, så er der noget for dig.

 
 

1. Sydhavnens Vinbar

Borgbjergsvej 52, København SV

I Sydhavnen finder du den hyggelige vinbar og -butik. Her kan du finde en lang række vine på kortet samt tapas, charcuteri og specialøl.

Stedet står for sin egen vinimport af natur-, øko- og biodynamisk vin.

Du kan både besøge stedet til en aften med gode tapas fra kortet og dejlig vin i glasset, men du kan også komme på vinsmagning med tapas hos Sydhavnens Vinbar.

 
 

2. Two Socks

Studiestræde 48, København

Halmtorvet 10, København

Sankt Annæ Gade 5, København

Two Socks har Danmarks største udvalg af eksklusive gin og luksus tonic. Two Socks har både en række barer og en online webshop.

I København finder du tre Two Socks barer, hvor du kan nyde det store udvalg af kvalitetsgin og tonic. På alle barerne kan du nyde en af de mange lækre cocktails eller tage på en ginsmagning med tapas.

 
 

3. Tapa del Toro

Torvehallerne, Rømersgade 19, København

Tivoli Food Hall, Bernstorffsgade 1, 1577 København

Københavns Lufthavn

Tapa del Toro er et lille stykke af Spanien i København.

På Tapa del Toro i Torvehallerne finder du frisklavede tapas, kolde øl, vin, cava og sherry over disken i den lille bar med det åbne køkken.

Du kan også finde Tapa del Toro i Tivoli Food Hall og Københavns Lufthavn. Du kan også købe dine tapas to go.

Alle retter laves fra bunden, og der er som regel mellem 20 til 25 forskellige slags.

 
 

4. Pintxos

Nansensgade 63, København

Pintxos er ægte spanske tapas tilberedt af spanske kokke.

Her får du en kulinarisk oplevelse i det hyggelige Nansensgadekvarter tæt på Nørreport og Torvehallerne.

Menukortet har et varieret udpluk af tapasretter og ægte spansk aftensstemning i den lækre gårdhave.

 
 

5. El Meson

Hauser Plads 12, København

El Meson åbnede dørene i 1976, hvilket gør restauranten til Københavns ældste og mest autentiske spanske restaurant.

Her bydes du på et stort udvalg af tapas og autentiske spanske retter som paella, kød-og fiskeretter.

Du kan også få hjemmelavet sangria, og der er udelukkende spanske vine på menuen.

Her får du ægte spansk varme og stemning i hjertet af København.

 
 

6. Tapasbaren

Dronningens Tværgade 22, 1302 København K

Hos Tapasbaren midt i København kan du både finde tapas, empanadas, mocktails og øl på menuen.

Her kan du bestille 3 empanadas for under 100 kroner og en cocktails for under 50 kroner, så du kan spise dig mæt på et lille budget.

Du kan også få lækre churros til dessert og skylle det hele ned med kaffe fra Clever Coffee.

 
 

Bedste tapas i Aarhus

Hvis du skal ud i Smilets By, så kan du passende smutte forbi et sted til tapas. Du kan både finde gode tapas, hvis du skal spise ude, eller hvis du leder efter take away tapas.

 
 

1. Faust Deli

Åboulevarden 36, 8000 Aarhus

Måske kender du Café Faust ved Åen i Aarhus. Faust Deli er Café Fausts lillesøster, som ligger ved siden af den originale Faust.

Her finder du alt godt fra Spanien: tapas, spansk brunch, bocadillos, cocktails og sangria.

Du kan også få tapas to go med Faust Delis forskellige pakker, hvor du får alt, du skal bruge til for eksempel en hyggelig skov- eller strandtur: papirsdug, engangsglas, service, kolde drikkevarer og spanske tapas.

 
 

2. Forlæns & Baglæns

Jægergårdsgade 23, 8000 Aarhus

Forlæns & Baglæns er en tapasrestaurant, der serverer spansk-inspireret gourmetmad i uformelle omgivelser.

menuen finder du tapas som stegt manchego med akaciehonning og kartoffelfritter med rosmarinsalt og aioli. Du kan også vælge en menu, hvor du får en cocktail før maden, 2 valgfri tapas, 2 glas vin og en cocktail efter maden.

Og så er der endda fish & chips på menuen før kl. 18 både to stay og to go.

 
 

3. Plan B vin og tapas

Fredens Torv 2, 8000 Aarhus

Plan B vin og tapas er en hyggelig vinbar på Fredens Torv i Aarhus tæt ved Åen.

Her er den gode vin i højsædet med en lang række forskellige slags vine på glas. Og sammen med vinen skal den selvfølgelig stå på tapas.

Du kan vælge en tapas tallerken eller bruschetta. Du kan også få en tapas menu, hvor du udover tapas tallerkenen får 3 af sæsonens smageglas.

 
 

4. Bar'Habla

Jægergårdsgade 67, 8000 Aarhus

Bar’Habla er først og fremmest en bar – men en bar med lækre små tapas, så du ikke bliver fuld aaaalt for hurtigt.

Du finder forskellige snacks, fiskeretter, vegetariske retter og charcuteri på menuen, men du i glasset kan få alt fra vine til drinks, spanske øl og vand.

På Bar’Habla er konceptet, at du bestiller små deleretter fra ét menukort til overkommelige priser – så kan du koncentrere dig om at hygge med dem, du er afsted med.

 
 

5. CANblau

Frederiksgade 29, 8000 Aarhus

Hos CANblau finder du 2 tapasrestauranter i én.

Du kan enten spise på tapasrestauranten i stuen, hvor det eneste, du skal tage stilling til, er, om du vil have 3 snacks og 10 serveringer eller 2 snacks og 8 serveringer. Nemt!

På tapasrestauranten er der skruet op for innovationen, men de spanske råvarer og metoder er naturligvis i højsædet.

Du kan også tage på CANblau Tapasbar ‘op ad trappen’, hvor kokkene arbejder fra baren lige foran gæsterne. Her får du et udvalg af de hundredevis af forskellige tapas, der er blevet serveret hos CANblau over de sidste 10 år.

 
 

6. TapasTapas

Langelandsgade 16, kld, 8000 Aarhus

Hos TapasTapas er det take away, der er i fokus.

Her kan du finde flere forskellige slags tapas-menuer både til det mindre selskab eller til det større over 10 personer.

TapasTapas tilbyder også is fra Okkels, så du har hele menuen klar til dit arrangement.

 
 

Bedste tapas i Odense

Odense er Danmarks hyggeligste smørhul, og her kan du selvfølgelig også finde et lækkert sted med tapas og vin på menukortet.

 
 

1. S'Vineriet Vinapotek

Klaregade 34-36, 5000 Odense

Hos S’Vineriet finder du vinreoler med vin fra hele verden, hvilket betyder, at der er noget for enhver smag. Sammen med vinen kan du få et udvalg af tapas.

Maden er et udvalg af lækker spændende charcuterie, oste og små tapasretter. Udvalget varierer fra uge til uge.

Du kan også besøge vinbaren til forskellige vinsmagninger, så du kan blive klogere på, hvad du har i glasset.

 
 

2. Bar Tapas

Kongensgade 63, 5000 Odense

Hvis du går sulten hjem fra Bar Tapas, er det kun din egen skyld. Her er konceptet nemlig, at du får alle de tapas, du kan spise. Tapas ad libitum!

De søde tjenere kommer løbende med retterne – kolde, lune og dessert – og så beder du ellers bare om det, du har lyst til mere af. Så får du den helt rigtige tapas-oplevelse, hvor I sidder og hygger sammen med små retter.

Du kan også få forskellige tapasanretninger og -pakker to go.

 
 

3. Amy's Bar & Winehouse

Jernbanegade 12, 5000 Odense C

Hos Amy’s finder du en “klassisk bar for voksne”, som de selv siger det.

Amy’s er en uformel og hyggelig sydlandsk vinbar, hvor du kan hænge ud med venner eller kolleger til med gode drikkevarer og lækre tapas.

Du finder en kold anretning af nøje udvalgte spanske og italienske specialiteter, som blandt andet pølse, skinke, ost og brød på menuen. Så er der lidt til de gode dråber i glasset.

 
 
 

Bedste tapas i Aalborg

Aalborg er hjertet af Nordjylland og den største by i den nordligste del af Danmark. Her kan du selvfølgelig også finde hyggelige steder med tapas og gode dråber i glasset.

2 steder med tapas i Aalborg

  1. Pingvin

  2. Fandanko

 
 

1. Pingvin

Adelgade 12, 9000 Aalborg

Pingvin er Aalborgs tapas-restaurant.

Her får du hele verden på din tallerken, hvor Pingvin tager med med rundt i alverdens køkkener.

Her finder du inspiration fra blandt andet Europa, Asien og Amerika – med et Pingvin-twist.

Du vælger selv hvilke tapas, du vil have på tallerkenen – og hvor mange du kan spise. Bagefter kan du passende forkæle dig selv med en tapas-desserttallerken. Velbekomme!

 
 

2. Fandanko

Gammel Gugvej 19, 9000 Aalborg

Hvis du gerne vil byde på tapas hjemme i privaten, men ikke lige vil i gang i køkkenet, er der heldigvis hjælp at hente.

Hos Fandanko får du tapas ud af huset, og menuen skifter løbende gennem året.

Du kan vælge mellem forskellige tapasanretninger og pakker, der passer til dit selskab – om det er en lørdag aften for 2 eller til festen.

Du kan læse hele menuen og bestille lige her.

 

Oplevelser med tapas

 

Læs også