Der er ingen grund til at kede sig, når det vrimler med sjove aktiviteter og oplevelser rundt omkring i landet lige fra Aalborg til Aarhus, Odense og København. Så ved du ikke, hvad du skal lave, kan du tage med os på rundtur og finde sjove aktiviteter for hele familien.

Er du klar? Så lad os komme afsted!

 

Sjove aktiviteter på Sjælland

Det er ikke svært at finde på sjove aktiviteter på Sjælland, og har du et par timer eller måske endda nogle dage på øen, kan det være en fordel på forhånd at have bestemt, hvilke oplevelser du vil prøve. Vi har samlet nogle sjove oplevelser på Sjælland til dig, så du kan få et overblik hurtigt og nemt.

 

Skarpe sving til djævleræs

Det hviner i dækkene, og bremserne knirker skummelt, støv og skidt hvirvler op på forruden, og bilen snurrer afsted. Sådan er det til djævleræs!

Det er fuldt fart frem men hele tiden med en fod som backup på bremsen, for når man gerne vil først i mål gælder alle kneb.

Og, hvad er det nu, man siger? At det kun er alle de andre, der ikke kan køre bil? Det passer nok meget godt på beskrivelsen af djævleræs.

 

Klatring i trætoppene

Vinden griber fat i trætoppene, der svejer fra side til side og ryster bladene ned over jorden under sig, men lyden af stemmer er ikke til at tage fejl af, for det runger mellem de store stammer af stemmer, der hviner.

Turen til tops er nervepirrende, spændende og hvert skridt bliver taget på gyngende grund.

Klatring i træernes kroner kan være udfordrende, men udsigten fra toppen er blændende og på klare dage, kan Storebæltsbroen ses i det fjerne.

 

Dinner in the dark

Det bliver mørkt, når lyset bliver slukket. Altså sådan rigtigt mørkt, så du ikke kan se noget overhovedet. Hvordan du vil få maden fra tallerkenen og op til munden, det er jo så det, du i løbet af de næste par timer skal finde ud af. Til Dinner in the dark får du nemlig lov til at prøve, hvordan det er at være blind i et par timer, og det er faktisk ikke helt nemt at få koordineret mad, mund og bevægelser uden at spilde alt for meget ved siden af.

 

En tur i Tivoli

Tivolis farverige lys, duftene fra madboderne og lyden af musik skaber en helt særlig stemning midt i København. Selvom forlystelsesparken er kendt som et hit blandt børn, er den mindst lige så magisk for voksne. Her kan man nyde koncerter i sommeraftenen, tage en tur i den gamle rutsjebane for nostalgien eller slentre hånd i hånd gennem de smukt oplyste haver. Tivoli er kort sagt et sted, hvor voksne kan give hverdagen en pause og opleve eventyret midt i byen.

 

Sjove aktiviteter i Jylland

De sjove aktiviteter i Jylland ligger spredt fra nord til syd, men det skyldes ikke, at udvalget er lille – tværtimod. Det skyldes nærmere, at landsdelen er så stor, at du kan finde sjove oplevelser i Jylland på de fleste pletter.

 

Prøv wakeboard på Aarhus Ø

Reggaemusikken strømmer ud over vandet ved Aarhus Ø, mens wakeboardere spænder hjelmen og gør sig klar ved kanten af bassin 7. Her er fart, vand og frihed – og alle kan være med, uanset erfaring.

Wakeboarding er ikke kun for de unge og vilde. Med justerbar kabelhastighed og grundig instruktion er det en sjov og tryg oplevelse for både begyndere og øvede. Og mens du venter? Så er der SUP-boards, boldspil og sauna lige ved hånden.

 

Eventyr på Aarhusbugten

Vinden tager fat i håret, så det hvirvler rundt om ansigtet, når båden kaster sig op mod bølgerne og sender vandstænk ind over passagererne. Farten er hæsblæsende, når den nærmer sig de 110 km/t. ud over de toppede bølger på eventyr på Aarhusbugten. Selvom der er fart på, så bliver der også tid til rolig sejlads, fortællinger fra bugten og måske kigger en legesyg sæl op over havoverfladen.

 

Mad over bål

Bålene blusser op, og sender slørede røgsignaler uden mening ud over flokken, der snitter, samler og snakker omkring madlavningen. Cowboykaffen hvæser over bålet, den er drikkeklar, og mens kopperne sendes rundt, dækkes der bord og gøres klar til gourmetmiddag i vildmarken. En vildmarksgourmet er en sjov udendørs aktivitet, hvor hele familien kan være med. Du kan læse mere om en dag hos Karpenhøj her.

 

Sig appelsiiiiin

Klik. Klik. Klik. Der skal zoomes, indstilles. Klik. Klik. Den evige rytme, der skal gentages, når det rigtige billede skal indfanges. Ud i byen, ud i naturen på jagt efter det helt rigtige skud. For hvem ved, hvornår det helt rigtige billede bliver fanget? Et fotokursus tager de skarpe billeder skridtet videre, så fedtede linser skiftes ud med knivskarpe skud.

 

Sjove aktiviteter på Fyn

Fyn er fiiin, siger man jo, og det er også rigtigt nok. Der er fint og med mange muligheder for at lave noget sjovt sammen med hele familien. Derfor har vi samlet nogle sjove aktiviteter på Fyn, som I kan lave med hinanden.

 

Bridgewalking

Det kilder nok lidt i maven efterhånden som højden øges, og udsigten begynder at vise sig fra sin bedste side. De grønne skove, det blå hav og bilerne, togene og cyklerme, som drøner forbi under den store stålkonstruktion. På toppen af den gamle Lillebæltsbro i 60 meters højde er udsigten imponerende, og så er bridgewalking endda den eneste oplevelse af sin slags i Danmark.

Hvis du også ønsker at udforske det naturskønne område som kan ses oppe fra broen, har vi lavet en guide til sjove aktiviteter i Naturpark Lillebælt:  Mellem bølger og bøge – Visit Lillebælt

Flyv i helikopter

Propellen sætter i gang, det snurrer i maskinen og pludselig løfter den sig fra jorden. Op, op, op går det og jo mere maskinen stiger, desto mindre bliver tingene på jorden.

Udsigten strækker sig langt, så man ser vidderne, og vejene ligner små stier, hvor prikker af mennesker, dyr og biler bevæger sig rundt. Det er noget særligt at se ned på det hele fra en helikopter.

 

Til slikmundene

Det bliver hurtigt en klistret fornøjelse, når skummet sprøjtes op, bunden dyppes i chokolade, og pynten drysses på. Men netop dét er en del af charmen ved et flødebollekursus hos Chokoladekurser.dk i Skårup på Fyn – kun 15 minutter fra Svendborg.

Her guider Susanne, som har over 13 års erfaring med chokolade og søde sager, både børn og voksne i, hvordan man laver flødeboller helt fra bunden. Du bestemmer selv, hvordan skummet skal smage, og hvordan dine flødeboller skal se ud – og skulle det blive lidt rodet undervejs, er det heldigvis en fornøjelse, man kan spise sig ud af.

Kurset foregår i Skårup på Fyn med udsigt til vandet, kun 15 minutter fra Svendborg. Bag gryder og forme står Susanne, som har over 13 års erfaring med at lære både børn og voksne kunsten at arbejde med chokolade. Og ja, det bliver fedtet – men heldigvis er det en “ulykke”, man kan spise sig ud af.

 

Vin & Tapas!

Hos S’vineriet Vinapotek i hjertet af Odense er stemningen afslappet, vinene i topklasse og tapas’en lige så velsmagende, som den ser ud.

Her bliver du guidet gennem fem nøje udvalgte vine af en erfaren sommelier, der deler ud af sin viden om alt fra druer og jordbund til smagsnuancer og madparringer. Undervejs får du serveret en lækker tapasanretning, som passer perfekt til vinene – og som gør oplevelsen fuldendt.

Det er vin i øjenhøjde, hvor du ikke behøver at kunne smage solmodne kirsebær eller våd skovbund for at være med. Bare læn dig tilbage, smag med og nyd to timers hygge i gode omgivelser.

 

Få mere inspiration