Kreativ teambuilding
Kokkeskole som firmagave
I det her indlæg får du serveret nogle gode grunde til, hvorfor du bør vælge en kokkeskole som firmagave, både til enkeltpersoner såvel som en hel afdeling. Her forklarer vi, hvorfor det blandt andet er en god idé med en kokkeskole hos det Det Franske Hjørne som en firmajulefrokost, eller sjov, unik firmagave for en gruppe kolleger.
Når man skal finde den rigtige firmagave til eksempelvis kolleger i en afdeling, skal det gerne være noget, der bringer folk sammen. Madlavning bringer folk sammen, fordi man er nødt til at arbejde sammen om et fælles mål.
Kokkeskole bringer folk sammen
Madlavning i fællesskab giver mulighed for at øve sig i at samarbejde og fodre evnen til at være kreative sammen. Lige meget hvilken ret man laver, så vil det altid bære et unikt præg fra kokkeholdet bag. Du kan læse mere om, hvad vi lavede på kokkeskolen, da jeg selv var afsted, samt hvordan det så ud og smagte, ved at læse min personlige beretning om at være på kokkeskole hos Det Franske Hjørne. I det her indlæg er der fokus på, hvorfor man skal vælge en kokkeskole som firmagave til en gruppe kolleger.
Mennesker finder mening i at mødes gennem madlavning og at spise sammen. Undersøgelser beskrevet i en artikel fra Harvard Business Review om kreativ teambuilding har vist, at det at lave mad og spise sammen er en så grundlæggende social adfærd, at det kan være ekstremt meningsfyldt at gøre som et hold. Det skyldes fundamentale adfærdsmønstre, der gør, at vi som mennesker forbinder det at spise sammen og lave mad sammen med sammenhold. Det får os automatisk til at føle os sikre i gruppen og åbne mere op. Du kan læse mere om, hvordan madlavning påvirker social adfærd i artiklen fra Harvard Business Review.
Virkemidler fra madlavning der rykker grænser og styrker holdet
Den franske kokkeskole, som jeg var afsted på, er ledt af den springende, energifyldte og professionelle Bruno Lecanu. Bruno er en kreativ, fransk kok, som virkelig forstår måder, mennesker mødes over mad. Det indebærer brugen af virkemidler fra madlavningsuniverset, såsom ændringer af menuen i plenum for at vise, at det er okay at lave om på tingene løbende og sammensætninger af forskellige hold. Derved udfordres den enkeltes kommunikationsevner over for de forskellige personer igennem madlavningsprocessen.
Disse virkemidler kan anvendes til at rykke grænser for såvel den enkelte som grupper af mennesker gennem kreativitet og nye måder at arbejde sammen på, blandt andet ved at udfordre den enkeltes evne til at udtrykke sig selv overfor resten af gruppen og sammen nå til enighed om måder at lave maden på.
Kurset udgør derfor den oplagte, unikke firmagave og i løbet af hele forløbet faciliteres et planlagt program med plads til modifikationer og kreativitet. Det skaber en hyggelig stemning med plads til ideer og ændringer, der diskuteres i plenum. Det giver automatisk et fundament for en tilbagevendende summen af sporadiske samtaler om de kreative, individuelle måder at lave mad på, og hvordan det kan bruges i grupperne.
Madlavning skaber tryghed omkring kreativitet og nye løsninger
Man føler sig hurtigt opmuntret til at udfolde sig kreativt og eksperimenterende, og det skaber en helt original form for tryghed i at udforske kreative løsninger sammen med hinanden. Det kan eksempelvis føre til samtaler, der resulterer i nye løsninger som at bruge en brænder til at fjerne skindet på en peberfrugt for at spare tid, eller bruge en avocado i pestoen for at gøre den mere cremet.
Ved at lære sammen og lave mad sammen på kryds og tværs, bliver det klart, hvad der sker, når mennesker mødes gennem madlavning. Da jeg selv var på kokkeskole hos det Det Franske Hjørne, oplevede jeg virkelig, hvordan man mødes gennem madlavning. Det første hold, jeg var en del af, havde til opgave at klargøre skovduerne. Vi blev hurtigt enige om, at det nok var mest effektivt at lave en form for samlebånd, hvor den første fjernede fjerrester med en brænder, hvorefter skovduerne blev givet videre til fire gruppemedlemmer med hvert sit skærebræt og kniv.
Fællesskab, udvikling og opgaveløsning
Jeg var én af fire personer på skovdueparteringsholdet, og snakken blandt os faldt hurtigt på, hvor håbløse vi var til at partere de små miniudgaver af kyllinger. Målet var at få frigjort så meget kød som muligt. Gennem en læringsproces, gik vi fra at have nogle komiske og samtidig lettere pressede situationer, hvor de første skovduestykker blev ret misformede, og alt virkede til at gå galt, til at få nogenlunde styr på det.
Oplevelsen gav anledning til en god sparring mellem os fire, der parterede skovduerne, men også med dem, der efterfølgende skulle krydre dem og pakke indmad i. Snakken vekslede mellem hvilken metode, der fungerede bedst, og hvilke tv-serier og bøger vi godt kunne lide. Det gav en afslappet stemning i gruppen, selvom vi ikke kendte hinanden. Bruno kom naturligvis forbi i ny og næ for at sikre sig, at det hele ikke løb helt af sporet, men derudover klarede vi os gennem kommunikation og øvelse sammen.
Fællesskabet og udvikling af samarbejde gennem kommunikation er helt sikkert læring, jeg personligt har taget med mig fra kokkeskolen, og som jeg bruger aktivt i hverdagen til helt andre typer opgaver. I bund og grund drejer det sig om det samme, uanset om man laver mad sammen eller skal udføre et hvilket som helst andet projekt. Det drejer sig nemlig alt sammen om mennesker og hvordan man løser opgaver sammen.
Kokkeskole skaber stærkt sammenhold
Oplevelsen Fransk kokkeskole er en ideel måde for venner og kolleger at hygge sig sammen, med kreativitet og teambuilding i fokus. Det skaber kort og godt dybere relationer at lave mad sammen, og man lærer hinanden at kende på nye måder. Undervejs på den kokkeskole, jeg var afsted på, fandt vi i fællesskab på tilbehøret til retterne baseret på nogle primære ingredienser, såsom hummer, kammuslinger, laks, lammekølle, andebryst eller skovduer. Holdet blev brudt ned i mindre dele, og derefter var fokus på at få forberedt og tilberedt de forskellige dele af menuen, som de enkelte hold havde ansvar for. Det var i den forbindelse også muligt at inkorporere konkurrenceparametre, såsom hvem, der kunne lave den bedste pesto baseret på alternative ingredienser, og hvem der var mest kreativ med de ingredienser, der blev stillet til rådighed.
Det er naturligvis også muligt at have endnu mere indflydelse på kombinationerne, og under kokkens nære supervision er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for kreativiteten, hvilket skaber stærkt sammenhold i grupperne.
Kreativ teambuilding gennem madlavning
Der opstår en ganske særlig stemning og nærhed, når man laver mad sammen. Det er hyggeligt og sjovt, og giver alletiders mulighed for, at I lærer hinanden bedre at kende.
På Truestory.dk finder du et bredt udvalg af kokkeskoler og gastronomiske muligheder for teambuilding, der blandt andet kan lære jer at lave danske, italienske, japanske eller franske retter. I kan eksempelvis vælge at lære hemmeligheden bag den gode Bøf & Bearnaise eller være med på en Michelin restaurant.
Uanset om det bliver Fransk kokkeskole eller et Pizzakursus hos Meyers, vil der helt sikkert opstå sjove, kreative øjeblikke, når forskellige metoder og ideer udveksles. Det giver stof til gode samtaler, når man efterfølgende sætter sig ved et veldækket bord og sammen spiser resultatet.
Madlavning giver anledning til teambuilding
Madlavningsoplevelser bringer mennesker sammen for at skabe noget i fællesskab, som et hold. Det opmuntrer i særdeleshed til kreativ teambuilding og samarbejde, fordi man skal kommunikere sin forståelse af metoder, og løse opgaver sammen. Der er bare noget fundamentalt over det at sidde og spise et måltid sammen.
Madlavningsoplevelser er godt for fællesskabet
I en artikel fra Harvard Business review om kreativ teambuilding beskriver en rekrutteringschef fra virksomheden Enova, hvordan en madlavningsoplevelse er noget af det bedste, de nogensinde har gjort for deres kolleger. Det at lave mad sammen er en kilde til fællesskabsfølelse og kreativitet blandt kolleger. Det er det blandt andet, fordi det at spise mad sammen og lave sociale aktiviteter med maden i centrum, giver anledning til teambuilding og fælleskab, hvor deltagerne åbner sig op for hinanden, fordi man føler sig mere tryg, når man laver mad og spiser sammen. Læs hele artiklen fra Harvard Business Review her.
Man kan nærmest mærke den hyggelige stemning til kokkeskolen på ovenstående billede, hvor der udveksles erfaringer blandt deltagerne over et overdådigt festmåltid, hvor retterne nydes med tilhørende vin, udvalgt af den franske mesterkok.
Efter flere timers ihærdig madlavning og samtale, skabes der dybere niveauer af relationer, som sætter sig i deltagernes bevidsthed gennem et mekka af udsøgte madminder – hvilket selvfølgelig afhænger af deltagernes samarbejdsevner i løbet af dagen.
Oplevelser såsom kokkeskole er populære firmagaver
Erhvervsmagasinet Forbes beskriver også, hvorfor unikke oplevelser er den nye foretrukne firmagave. Du kan læse hele artiklen her. Én af de gennemgående pointer er, at oplevelser ofte er mere anvendelige end fysiske ting, som man ikke har bedt om eller købt selv, og derfor sjældent har brug for. Oplevelser overrasker, og oplevelser giver noget at snakke om, hvilket gør det til mere sociale og personlige gaver som udgangspunkt. Du kan læse mere om gode råd fra Truestory.dk om, hvordan man finder den rigtige firmagave her.
Hvis du har lyst til at læse mere, eller få inspiration til andre fede firmagaver, kan du gå på opdagelse i vores udvalg af mere end 550 oplevelser. Se udvalget her!