Hvis du har brug for et lille afbræk i hverdagen, er der ikke noget så lækkert som en weekendophold med spa og wellness. Tænk en gang at tage badetøjet op af tasken, finde den gode bog frem og drikke en ekstra kop kaffe om morgenen, fordi der ikke er andre ting, der skal gøres lige nu. Måske begynder dagen endda med en yogatime eller en svømmetur i poolen og slutter med massage eller en middag med cocktails.

Er du klar? Så lad os se nærmere på nogle af de lækreste weekendophold med wellness, som vi kunne finde. Vi skal rundt omkring i landet, og til sidst går turen til Sverige og Tyskland, hvor der også er mange wellnessmuligheder.

 
 

Hotel Thinggaard – Weekendophold med wellness

Når først GPS’en er indstillet, er det bare med at læne sig tilbage og nyde turen til Thy. Trafikken er ikke alt for tæt og udsigten over det flade landskab med Limfjorden og Vesterhavet som yderpunkterne, får turen til at glide som blødt smør på en varm stegepande.

Et weekendophold med wellness venter forude, og Hotel Thinggaard står klar til at give dig en afslappende weekend i det vestjyske. Hotellet ligger i udkanten af Nationalpark Thy, og i køkkenet høstes inspirationen til aftenens menu fra den omgivne natur, der til trods for, at vi befinder os ganske tæt på Vesterhavet, byder på et varieret udbud af råvarer.

Hotel Thinggaard ligger kun 30 minutters kørsel fra Cold Hawaii i Klitmøller, der er kendt som et af Europas bedste surfspots.

Men du skal ikke kun tage turen til Hotel Thinggaard på grund af den gode mad, for når du nu har tjekket ind på et weekendophold ved Vesterhavet med wellness, skal vi også se nærmere på de muligheder, der er på det område. Kun få skridt fra Hotel Thinggaard ligger Sydthy Kurbad, hvor du blandt andet kan opleve massagebassin med stjernehimmel, koldtvandskar og en ganske særlig sauna.

Læs også

Saunaen er bygget over en sø, og bunden er lavet af glas, så du kan sidde og kigge ned på søen, hvor guldfiskene svømmer rundt. Det er helt specielt at kigge på, og fiskenes rolige bevægelser i vandet har altså en indvirkning på, at man automatisk læner sig tilbage og slapper helt af.

Kurhotel Skodsborg

I smørhullet mellem de grønne trætoppe i Dyrehavens skove og de blå bølgeblink på Øresund, finder du Kurhotel Skodsborg, hvis hvide bygninger lyser op i landskabet. Her kan du sætte hverdagen på pause og forkæle dig selv i den anmelderroste spaafdeling.

Vidste du?

  • Det er Henning Larsen Architects, der tegnede den prisvindende spaafdeling på Kurhotel Skodsborg.

Der er nemlig en grund til, at Kurhotel Skodsborg er så kendte for deres spaafdeling. Den hører nemlig til blandt det bedste, du finder i Danmark, og trænger du til et weekendophold med wellness, så får du indfriet ønskerne her.

I spaområdet finder du 16 forskellige spafaciliteter, som veksler mellem koldt og varmt vand. Der er selvfølgelig også sauna, og har du lyst til at prøve saltgrotten eller slappe af i en udendørs jacuzzi, så er det også en mulighed.

 

Hotel Viking – Weekendophold med wellness

Når du trænger til et weekendophold i Nordjylland med wellness, skal du tage turen til Sæby, som er en hyggelig, gammel havneby, der ligger ud til Kattegat. Her kan du begynde dit weekendophold med at gå på opdagelse i byen, hvor du finder mange bygninger med spændende historie, der tager dig langt tilbage i tiden. Det gælder blandt andet Sæby Kirke, hvis bygninger kan dateres helt tilbage til 1100-tallet, og som derfor er Sæbys ældste vartegn.

Efter en rundtur i byen er fødderne nok blevet ømme og dermed klar til det, der i første omgang bragte dem til Sæby: et weekendophold med wellness. På Hotel Viking kan de trætte fødder få en pause i den 2700 m2 store spaafdeling, hvor der både er varme og kolde bade, som de kan blive dyppet i.

Hotel Viking ligger kun 300 meter fra Kattegat, og derfor fylder havet også meget, når du besøger stedet. Det tilføjer en ganske særlig atmosfære til spaafdelingen, at Kattegat ligger så tæt på, for når du bevæger dig rundt mellem de forskellige spafaciliteter, har du hele tiden havets blå blink i øjenkrogen.

Marienlyst Strandhotel – Weekendophold med wellness

Marienlyst Strandhotel ligger i Nordsjælland og spejler sine hvide facader i Øresunds blanke bølger. Siden 1861 har Marienlyst Strandhotel taget udsigten til sig, og nu kan du gøre det samme, hvis du trænger til et weekendophold med spa og wellness. Du har nemlig udsigt til Øresund næsten lige gyldigt, hvor på hotellet du befinder dig.

Marienlyst Strandhotel har i mange år været fodboldlandsholdets foretrukne hotel, når de har været samlet.

Om du spiser morgenmaden i restauranten eller nyder et glas hvidvin i brasseriet, kan du følge med i, hvordan vejr og vind påvirker vandets udseende og dynamik. Det samme gør sig også gældende på spaterrassen, hvor du kan slappe af i jacuzzien og mærke kontrasten mellem det varme vand og den kølige vind, mens du kan se Øresund til den ene side og Kronborg Slot til den anden.

Spaafdelingen på Marienlyst Strandhotel er nyrenoveret, og byder på noget af det bedste du kan få, hvis du leder efter et weekendophold med wellness på Sjælland. Husk også at sætte tid af til at benytte strandsaunaen med havkig – der er nemlig noget særligt over at sidde der i varmen og kigge ud på naturen.

Wellness er det ord, der bedst kan beskrive Marienlyst Strandhotel, og når du tager på weekendophold her, har du fri adgang til de mange faciliteter, der inkluderer varmebassiner, boblebade og saltterapi – for bare at nævne et lille udvalg. Du kan også deltage på yogahold eller bare slappe af på terrassen og nyde udsigten.

 

Kragerup Gods – Weekendophold med wellness

På Kragerup Gods finder du Go High, der, da det åbnede i 2009, var Danmarks første klatrepark i trætoppene. Klatrebanerne er uden tvivl et besøg værd, men hvis du i højere grad har wellness i tankerne – end ømme klatremuskler i armene – så kan Kragerup Gods også hjælpe med at opfylde det ønske.

På Kragerup Gods kan du få et wellness weekendophold for 2, som giver mulighed for at få noget tid sammen, hvor I ikke skal tænke på andet end – ja, afslapning. I wellnessafdelingen på Kragerup Gods er der både pool og varme bade, som I hurtigt kan bruge et par timer på at udforske.

Det er familien Dinesen, der ejer Kragerup Gods, og de er beslægtet med Karen Blixen.

Efter et besøg i wellnessafdelingen kan I tage en gåtur i parken, der er tilknyttet Kragerup Gods, så benene kan blive rørt, inden middagen serveres i restauranten. Kragerup Gods gør en stor indsats for at være et bæredygtigt sted, og i 2014 modtog de miljømærket ”Den Grønne Nøgle”, som blandt andet symboliserer, at Kragerup Gods er Co2-neutralt. Det betyder, at du kan nyde et weekendophold med wellness på Kragerup Gods med grøn samvittighed.

 

Ystad Saltsjöbad – Weekendophold med wellness

Ystad Saltsjöbad er en af klassikerne, når det kommer til weekendophold med wellness i Sydsverige. Her kan du bruge timer i den prisvindende spaafdeling, der rummer alt, hvad dit wellness-hjerte begærer, og når trænger til en pause fra de kolde og varme bade, kan du trække dig tilbage i loungen. Her kan du se ud over Øresund, mens du lytter til ilden, der knitrer i pejsen eller du kan koble af med et magasin på værelset.

Det kan være svært at forstå, men du bliver altså træt i kroppen af badene, og derfor er det dejligt, at du kan trække sig tilbage i loungen og få en pause, før du fortsætter med flere bade eller behandlinger. Det giver kroppen og hovedet mulighed for at fordøje de mange indtryk, som du skal forholde dig til.

Ystad Saltsjöbad byder på mere end wellness, for i restauranterne serveres der lækker mad. Begynd eventuelt din aften med en pre dinner cocktail før du går videre til aftenens menu eller afslut dagen med en kop te eller kaffe i en af de hyggelige kroge, som du kan finde overalt.

Turen til Ystad Saltsjöbad tager under 1 time fra København, og fra Malmø er der endnu kortere vej. Er du på jagt efter et weekendophold i Malmø med wellness, skal du overveje, om du ikke vil køre de ekstra kilometer til Ystad Saltsjöbad, der igen og igen kåres som et af Sveriges bedste spahoteller. Så kan du altid besøge Malmø på vejen tilbage efter et afslappende weekendophold.

Falkenberg Strandbad – Weekendophold med wellness

Falkenberg Strandbad ligger på den svenske vestkyst små 2 timers kørsel fra København. Her får du en første klasses udsigt over Kattegat, og selvom det er indbydende at hoppe i vandet og svømme en tur langs strandbredden, er det alligevel spaafdelingen, der gør dette weekendophold med wellness i Sverige til noget ganske særligt.

Spaafdelingen har vundet mange priser, og det giver god mening! Book en behandling eller tag en svømmetur i den indendørs pool, hvor ilden i pejsen er med til at skabe en hyggelig stemning. Er vejret til det, kan du forsætte svømmeturen udendørs, hvor du også kan bestille noget koldt at drikke og læne dig tilbage i solstolene.

Læs også Spaophold i Sverige

Brug tiden på Falkenberg Strandbad med afslapning i champagnepoolen eller relaxbadet og hav god tid til at læse en bog eller bladre i et magasin i loungen, hvor de stores daybeds står omkring pejsen, der skaber en hyggelig stemning.

 

Alter Meierhof – Weekendophold i Nordtyskland med wellness

Når du krydser grænsen fra Danmark mod Tyskland, skal du kun køre 20 minutter, før du befinder dig ved Alter Meierhof, hvor der venter et weekendophold i Nordtyskland med wellness. Alter Meierhof ligger lige ned til Flensborg Fjord, og fra wellnessafdelingen kan du se udsigten over vandet.

Vidste du?

  • På Alter Meierhof finder du 2 restauranter, hvor den ene er den 2-stjernede michelinrestaurant Meierei Dirk Luther.

På Alter Meierhof kan du boltre dig i det 1400 m2 store hamambad og derefter fortsætte din wellnessoplevelse med dampbade og forskellige behandlinger – fx med en ”Lagoon Aromatic Bubble Bath” eller en ”Papaya Peeling” i Rasul-dampbadet.

Når du trænger til en pause fra spa og wellness, kan du trække dig tilbage på værelset for at gøre dig klar til aftenens middag, der serveres i Brasseriet. Her får du en 3-retters menu, som gerne skulle give dig en god afslutning på dagen.

Alter Meierhof kan også tilbyde et weekendophold for 2 med wellness, og er det noget for dig, skal du se nærmere på oplevelsen her, som er skræddersyet til jer, der gerne vil have tid på 2-mandshånd. Her er der både michelinmad og hamam-ceremoni inkluderet.

 

Flere weekendophold med wellness?

 

Læs også

Wellnessophold for 2

Læsetid: 5 min.

Spaophold i Sverige

Læsetid: 15 min.

Guide til Nordens bedste spahoteller

Læsetid: 21 min.