Skal den stå på brunch i Aarhus?
Der er heldigvis masser af muligheder i Smilets By.

Spørgsmålet er bare, hvor man går hen i Aarhus for at spise brunch? 

Nogle marcherer målrettet mod hyggelige caféer, restauranter og andre gode steder, men det er jo ikke alle, der lige ved, hvor man får den helt store brunch buffet eller en hurtig tallerken.

Er du en af dem, der mangler inspiration til, hvor du skal spise brunch i Aarhus, så er du landet det rigtige sted. Vi har nemlig samlet 10 gode brunch steder i Aarhus.

Velbekomme!

Du kan også læse vores guides til brunch i København, Aalborg og Silkeborg.

 

10 steder du kan nyde brunch i Aarhus

 

1. Restaurant Skovmøllen

Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg

Lidt uden for Aarhus centrum ligger den dejlige Skovmølle i skoven ved Moesgaard. Skovmøllen består af den gamle vandmølle med tilhørende bygninger. Her kan I nyde en gåtur i skoven,  besøge vandmøllen eller spise jer mæt i restaurantens brunch menu. 

Hver lørdag og søndag kl. 9.30 til 11.45 kan I nyde Restaurant Skovmøllens lækre brunch menu i tre serveringer. Her får I alt fra ymer, brændt færøsk laks til ”Æg en cocotte” af Olsgaard æg og vafler. 

 

2. ECHO EATERY

Badstuegade 1E, 8000 Aarhus

Holder du til i Latinerkvarteret omkring morgenmadstid, så kig forbi Badstuegade, hvor ECHO Eatery ligger. Tag plads i de smukke, designprægede omgivelser, og nyd en rolig start på dagen med en god kop kaffe.

Hos ECHO kan du få en velsmagende og grøn morgenmad med middelhavsinspiration. Menuen byder på økologiske retter, friskbagte kager og et udvalg af naturlige vine og vermouth.

ECHO har begejstrede gæster og en unik atmosfære, der gør det til et oplagt valg til morgenmad eller brunch. Bordreservationer er ikke nødvendige, du dukker bare op.

 

3. Brunch på Lula

 
Kan der være en bedre måde at kickstarte din dag på end med en brunch, der inviterer til deling, hos LULA?
 
Lad dig forkæle med alt fra: økologisk yoghurt toppet med kompot og honningristede speltflager til friskbagt økologisk surdejsbrød med eksklusiv Arla Unika ost, blødt røræg, koldrøget laks og en forførende kardemommesnurre.
 
Tilbring din formiddag i vores charmerende og hyggelige lokaler, og lad din smagssans fejre en fest af lækkerier, der vil tilfredsstille ethvert ønske.
 

4. Restaurant GODS

 

Hos GODS på Godsbanen kan du nyde morgenmad og brunch med fokus på lokale råvarer og sæsonens bedste smage.

I hverdagen serveres klassiske morgenmadsretter som surdejsboller med ost, rugbrød med æg og cremet yoghurt med granola.

I weekenden byder brunchen på et bredt udvalg, fra Eggs Benedict og crêpes med bærkompot til charcuteri, syltede grøntsager og hjemmelavet æblekage.

Se menuen her.

 

5. Café Åland

Åland, Jægergårdsgade 9, 8000 Aarhus

I hyggelige og pulserende Jægergårdsgade finder du café Åland.

Her kan du vælge mellem en masse små morgensmadsretter. Det betyder, at du selv kan sammensætte lige det brunch bord, som du ønsker.

Vælg blandt andet mellem scrambled eggs, minicroissant, pandekage eller chiagrød.

Du kan nyde din brunch inde i caféen, eller trække ud i deres hyggelige gårdhave.

Læs mere om Café Ålands forskellige retter og book bord her

 

6. Jumbo Bakery & Eatery

Jumbo Bakery & Eatery, Mindet 4, 8000 Aarhus

Har du en lidt ekstra travl morgen?

Så kan turen gå forbi Jumbo Bakery & Eatery, hvor du kan tage en lækker kage eller et brød med i hånden.

Det første der rammer din næse, når du træder ind ad døren til Jumbo Bakery & Eatery, er duften af brød. Friskbagt brød. Men det er heller ikke så mærkeligt, for Jumbo er både bageri, café og frokoststed.

Menukortet skifter med årstiderne, så der er altid noget nyt at prøve for stamgæsterne, men karakteristisk for menuen er, at den tager udgangspunkt i det surdejsbrød, der flere gange om dagen trækkes ud af ovnen.

Find åbningstider her.

 

7. Café Fika

 
Der er grøn mad på menuen hos Café Fika – fra salater til madpandekager, sandwiches, tærter og meget mere.
 
Hver lørdag og søndag fra kl. 10.00 til 13.00 kan du bestille Fikas brunch. Brunchen indeholder blandt andet friskbagt brød, røræg, vesterhavsost, pulled jackfruit, avocado, lille smoothie, skyr med frugtsalat & musli.
 
Café Fika er en af de populære steder i Aarhus, så det kan være svært at få en plads i den lille café. Kom i god tid eller kom væbnet med tålmodighed – maden ér ventetiden værd. 
 

8. Café GLAD

 
På Café Glad er økologi, sundhed og bæredygtighed i centrum, og med guldmærket i økologi, er du sikker på, at 90-100% af råvarerne er økologiske. Det er dog ikke alt, for på Café Glad laves alt fra bunden, så når du vælger at spise brunch her, er det et lækkert, hjemmelavet måltid, du kan sætte tænderne i.
 
Du kan vælge mellem nogle enkelte morgenmadsretter såsom hjemmebagt bolle med chokocreme eller deres store morgenmad med et udvalg af klassiske brunchretter. 
 
Har du en dag på farten, kan du få alt på menuen med som take away. Så kan du på en sommerdag købe et sundt måltid mad og sætte kursen mod Rådhusparken for at spise på den grønne plæne, der ikke ligger mere end et par skridt fra caféen.
 
Læs mere om Café GLAD her
 

9. Den Gule Cafe

Jægergårdsgade 2A, 8000 Aarhus

På hjørnet af Jægergårdsgade og Frederiks Allé finder du Den Gule Café . En farverig og hjemlig café, der byder på frisklavet, økologisk mad i hyggelige omgivelser.

Start dagen med en af deres indbydende brunchretter, såsom en skyrbowl toppet med friske frugter, nødder og chokolade, eller nyd en lun panini med hjemmelavet pesto og friske grøntsager.

Til kaffen kan du vælge mellem friskpresset juice, smoothies eller en kop velsmagende kaffe.

Den Gule Café er kendt for sin afslappede atmosfære og farverige indretning, der skaber en varm og indbydende stemning. Uanset om du søger et sted til morgenmad, brunch eller en let frokost, er denne café et besøg værd.

 

10. Café Drudenfuss

 
På hjørnet af Studsgade og Graven ligger Café Drudenfuss. Lige i centrum af Latinerkvateret, hvor der altid er fyldt med mennesker og liv. 
 
Start din morgen enten med deres brunch menu eller avocadosandwich, Croque Monsieur eller Eggs Benedict. Du er i hvert fald sikker på ikke at gå sulten derfra igen. 
 
Nyd solen udenfor midt på gaden eller gem dig væk fra regnen indenfor i deres hyggelig café.
 
Book bord og læs mere her
 

Flere gode brunch steder i hele Danmark

 

Er du på udkig efter et godt tilbud på brunch, som ikke nødvendigvis skal være i Aarhus?
Nedenfor har vi samlet hele vores udvalg af brunch, så du kan finde lige præcis det sted, du har lyst til at slå dig ned for at spise dagens første måltid sammen med venner og familie.

Find mere inspiration

Smag på Aarhus

Læsetid: 7 min.

Brunch i Silkeborg

Læsetid: 5 min.

12 steder med brunch i Aalborg

Læsetid: 7 min.