Et weekendophold er en oplagt mulighed for at få et afbræk fra hverdagen og lade batterierne op, selv når man ikke har så meget tid at gøre med. Det kan jo, som navnet antyder, klares på en weekend, og du vælger selv, om dit weekendophold skal være tæt på dit hjem, eller om du vil køre lidt og opleve en anden del af landet.

 

Romantisk weekendophold for 2

Tag kæresten i hånden og tag af sted på et romantisk weekendophold for 2.

 

Weekendophold i Norge og Sverige

Trænger du til at komme et godt stykke væk fra Danmark, så tag turen over Øresund for at besøge vores nabolande i en weekend.

 

Weekendophold i Tyskland

Selvom de fleste danskere forbinder Tyskland med grænsehandel, så skal man altså ikke lade sig snyde for et weekendophold syd for grænsen, for Tyskland kan virkelig noget, når det kommer til ophold.

Kurhotel Skodsborg

Kender du Kurhotel Skodsborg?

Kurhotel Skodsborg er et af Danmarks lækreste spahoteller, og vil du forkæle dig selv med et weekendophold, kan vi kun anbefale stedet her. Spaafdelingen er tegnet af Henning Larsen Architects og i 2016 modtog den prisen ”World Luxury Spa”.

I spaafdelingen finder du 16 forskellige spafaciliteter, der både inkluderer rasul, saltgrotte, dampbad og flere forskellige slags saunaer. Forlader du spaafdelingen et øjeblik, kan du sætte kurs mod Øresund, der ligger få skridt fra hotellet. Nyd udsigten, tag en svømmetur eller gå langs strandbredden før du vender tilbage til hotellet for at spise en 3-retters middag i The Brasserie.

Læs mere her

Der er mange forskellige slotte, kroer og hoteller, som tilbyder en lang række af lækre weekendophold. Har du svært ved at finde det helt rigtige weekendophold, får du her tre tips, der kan hjælpe dig til at spore dig ind på, hvilket ophold det skal være.

Hvordan er budgettet?

Medmindre du har et pengetræ i baghaven, skal du selvfølgelig starte med at overveje, hvordan dit budget ser ud. Nogle vil ikke bruge så mange penge på et weekendophold, og andre sparer op i lang tid for at købe et dyrt ophold. Ofte kan prisen ses som en indikator for standarden på stedet. Slipper du for eksempel 500 kr. for to personer i en weekend, skal du nok ikke regne med, at der bliver serveret Michelin-værdig mad, eller at spaområdet er noget at skrive hjem om. Men til gengæld kan du heller ikke være sikker på, du får det bedste af det bedste, bare fordi du køber det dyreste weekendophold. Det er en rigtig god idé at kigge på anmeldelser for at få en idé om stedet fra folk, der har været der, og selvfølgelig at kigge på billederne derfra.

En anden ting, der kan have indflydelse på prisen, er, om der er inkluderet flere ting i weekendopholdet end bare overnatning. Det bringer os til næste punkt på dagsordenen, som er typen af ophold.

Hvilken type weekendophold skal det være?

Igen er der et væld af forskellige typer af weekendophold at vælge imellem, men de mest almindelige er nok gourmetophold og wellnessophold.

Vælger du et gourmetophold, er det selvfølgelig vigtigt at se på, hvilket type køkken der er på hotellet – og hvilke menuer og måltider, der er inkluderet i dit ophold. Skal du til at købe mad og vin oveni weekendopholdet, kan den endelige regning godt ende med at blive noget større, end du lige havde regnet med. Derfor er det tit en god idé at vælge et ophold, hvor maden er inkluderet i prisen, så du undgår irriterende overraskelser under dit ophold. Det samme kan siges om spaophold. Her er det også en god idé at se på, hvilke spaoplevelser der tilbydes på hotellet, men også hvilke oplevelser dit weekendophold inkluderer. For eksempel er det for nogle rigeligt, at et spaophold indeholder adgang til et spaområde med sauna, pool osv., hvor andre foretrækker, at spaopholdet også inkluderer behandlinger, som for eksempel massage. Hvis du foretrækker det sidste, så vil pakkeløsningen ofte være den billigere løsning frem for at tilkøbe behandlinger på stedet. Men weekendophold behøver jo ikke kun være gourmet eller spa – det kan også være helt enkle ophold, hvor man bare trækker stikket ud og går på opdagelse i det område, man er i, eller det kan være mere aktive ferier. For eksempel tilbyder flere og flere steder weekendophold, hvor der er fokus på en aktivitet. Det kunne være golfophold, kanoophold eller surfophold. Så der er nok at vælge imellem, og det vil være en fordel, hvis du på forhånd overvejer, hvad du gerne vil have ud af dit weekendophold. Vil du have virkelig lækker mad, massage, sejle i kano op ad Gudenåen, eller noget helt fjerde? Det vil hjælpe dig til at finde det helt rigtige weekendophold..

Hvilke omgivelser foretrækker I?

Når du er blevet klogere på dit budget og hvilken type weekendophold, du gerne vil prøve, kan du overveje, hvor dit weekendophold skal foregå. Allerførst er det jo en god idé at finde ud af, hvor langt du vil rejse for at komme på weekendophold. Det er selvfølgelig sjovt at komme til en anden landsdel end der, hvor man bor, så man virkelig føler, man er på ferie. Men hvis du slet ikke gider lange transporttider, bør du nok vælge et ophold, der ligger tættere på dit hjem. Det er også en god idé at tænker over, om du gerne vil være tæt på byen, eller om du trænger til at komme lidt ud på landet, som man siger. Begge dele har sine fordele. Hvis du er tæt på en storby, er der mange aktiviteter og seværdigheder, du kan udforske. Er du en tur på landet, kan du virkelig slippe hverdagens stress og jag, komme tættere på naturen og nyde stilheden. Begge dele har selvfølgelig også ulemper, så du bør overveje, hvad der betyder mest for dig.

 

Weekendophold i Sverige

Det er ikke længere en hemmelighed, at Sverige gemmer på nogle af de bedste spahoteller i Norden. Heldigvis tager det ikke lang tid at komme fra København til Sverige og derfra videre til spahotellerne, hvis du trænger til et weekendophold med spa. Lad os lige se nærmere på nogle af de steder, der er oplagte at køre på weekendholdophold, hvis du vil uden for Danmarks grænser og besøge nabolandet mod øst.

Turen til Falkenberg Strandbad fra København tager 2 ½ time, men med en god playliste og snacks i bilen er du hurtigt fremme ved Skrea Strand, hvor Falkenberg Strandbad ligger. Spahotellet har en fantastisk panoramaudsigt ud over havet, og selvom den kan være svær at løsrive sig fra, burde du alligevel gøre det. Der venter nemlig en lige så imponerende spaafdeling, hvor du kan slappe af i de varme bade, nyde udsigten over havet fra saunaen eller slappe af i loungeafdelingen med et magasin og en cocktail, mens ilden fra pejsen skaber en hyggelig stemning.

Ystad Saltsjöbad ligger kun 1 times kørsel fra København, så får du lyst til et weekendophold fredag eftermiddag, kan du hurtigt være fremme ved det anmelderroste spahotel i Sydsverige. Ystad Saltsjöbad ligger 300 meter fra Øresund, så har du mod på det, kan du starte dit weekendophold med en svømmetur i havet. Du kan selvfølgelig også bare gå direkte ned i spaafdelingen, hvor du kan slappe af i badene, modtage spabehandlinger eller bare nyde udsigten over havet, mens du slapper af med en god bog.

 

Weekendophold som gave

Måske er det slet ikke dig, der er så heldig at skulle på weekendophold? Når du giver en gave, er der selvfølgelig altid en risiko for, at du ikke rammer helt plet – også selvom du har overvejet den længe. Derfor giver vi dig altid 14 dages fuld fortrydelsesret og 24 måneders bytteret til en anden oplevelse, når du køber dit gavekort hos os. Det vigtigste er jo, at dem, du giver opholdet til, bliver glade og får en rigtig god oplevelse ud af det. Hvis du synes, det er lidt en flad fornemmelse bare at give et gavekort til weekendophold, kan du købe vores gaveæske med. Den fylder mere end et stykke papir og er noget pænere end en kuvert.

Vi håber, du er blevet klogere på, hvordan du finder det helt rigtige weekendophold for dig, men hvis du alligevel er i tvivl om et eller andet, kan du altid skrive til os på [email protected]. Så er vi fluks tilbage med et svar til dig.

Læs også vores artikel om weekendophold for 2, hvor vi har valgt 10 favoritter.

 

Gå ikke glip af