Ginsmagning
Leder I efter en anmelderrost ginsmagning i en by nær jer? Så behøver I ikke at lede længere. Her på siden kan I finde og booke nogle af Danmarks bedste ginsmagninger samt lære mere om gin.
Bliv klogere på gin
Ginsmagninger
Er I også vild med gin? Så tag med på en ginsmagning og lær en masse omkring smage og ingredienser.
Jylland
Njord Gin
Folkene bag Njord Gin beskriver sig selv som to nørder, der gerne vil lave den bedste gin. Som det er sket så mange gange før i historien, startede Njord Gin som et privat hobbyprojekt, der med tiden voksede sig stort. Rigtig stort. For Njord Gin tog anmelderne med storm.
Med afsæt i den nordisk mytologi – Njord er den nordiske mytologis gud for søfart og vind – udviklede Njord Gin en helt særlig nordisk ginæstetik. Urterne, der ligger til grund for ginen, er nemlig ikke helt almindelige i ginsammenhænge, men de er alle kendetegnet ved, at de har en særlig plads i den nordiske natur: havtorn, rønnebær, skovmærke og kvan er nogle af de ting, der er med til at give Njord Gin kant.
Trolden Destilleri
Trolden Destilleri har siden 2005 været et mikrobryggeri og destilleri. Det startede ud som et ølbryggeri, men efterfølgende er destilleriet blevet en del af en naturlig udvikling. Trolden har lige fra start haft fokus på det gode håndværk, og de har altid sat en ære i, at det er mennesker, der rører i kedlerne fremfor programmerede computere. Nostalgien ved ølbrygning og destillering bliver altså værnet om, da Trolden ikke ønsker at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet.
Ginen, der produceres ved Trolden Destilleri har en kompleks smag, og de mange urter, der bruges for at lave en god gin, hvirvler rundt i munden og efterlader et både skarpt og blødt smagsindtryk. Det er netop smagen af urterne, og de mange muligheder ginen giver i forhold til kombinationer, der gør, at gin er blevet så populært – både i sin rene form eller i mødet med tonics. Hvordan I foretrækker, at jeres gin skal være, bliver I klogere på til ginsmagningen.
The Cat and Barrel
Når man taler om gin, så falder tankerne typisk også på England. Hos The Cat and Barrel bliver denne forbindelse forstærket, da de tilbyder ginsmagninger i en autentisk britisk bar. Her er stemningen hyggelig og uformel, ligesom man oplever det i England.
The Cat and The Barrel byder jer velkommen med forskellige gin og tonics, som I kan blande med. Hos dem er det de gode drikkevarer og samtalerne, der er omdrejningspunktet.
Baren befinder sig i hjertet af Vejle, og her kan I sætte jer godt til rette og nyde jeres drinks i et par timer i godt selskab. Der er også mulighed for at blive i længere tid og nyde atmosfæren, imens I går på opdagelse i deres store udvalg af drikkevarer.
Restaurant Loftet
Hos Restaurant Loftet kombinerer de altså det bedste fra to verdener, som gerne skulle sætte rammerne for en hyggelig aften. Her kan I nemlig forlænge jeres ginsmagning med en lækker 3-retters menu, som er nøje udvalgt fra Loftets gourmetmenu.
Men inden, at I skal sætte tænderne i det salte, syrlige og søde køkken, så vil I blive budt på Gin & Tonics. I får muligheden for at smage 5 forskellige Gin & Tonics, som passer til de udvalgte retter. I skal både smage gin og tonic enkeltvis, mixet og afslutningsvist tilsat garniture.
I behøver ikke at vide en masse omkring gin for at deltage i denne ginsmagning. Her er plads til alle, og det vigtigste er, at I er klar på en hyggelig aften med god mad og drikke.
Trekantens Bartendere
Dyk ned i ginens spændende verden af nuancer og farver, der udfordrer jeres holdning til gin. Smagen behøver ikke altid at minde én om enebær og gran. Der findes nemlig mange forskellige smagsnoter, så som citrus, havtorn, lyng og en række andre forskellige nuancer, hvilket også har været med til at gøre ginen populær igen.
På en ginsmagning hos Trekantens Bartender kan I gå på opdagelse i de mange smage og finde frem til, hvordan jeres yndlings Gin & Tonic skal sammensættes. Mulighederne er mange, så tag jer gerne god tid til at eksperimentere jer frem til den helt rigtige smag. Måske får I en ny favorit drink?
Alle kan være med til ginsmagningen både dem, der ved en masse om gin, men også dem, som tror, at gin kun kan smage af gran. Måske I allerede nu ved, hvem I gerne vil have med til en hyggelig aften?
Nordisk Brænderi
Hos Nordisk Brænderi værner de om det gamle håndværk, og fremstiller på den baggrund spændende, nye produkter. Siden 2009 har det været muligt at smage destilleriets produkter med ingredienser fra den nordiske natur, som blandt andet består af vilde urter og bær.
Grundstenene til Nordisk Brænderi blev lagt under en tur i Arktis. Her gik den lokale junglebrew på runde mellem dem, der søgte varme på eventyret i det frysende vejr. Da Anders Bilgram fik varmen tilbage i kroppen, så begyndte tankerne igen at flyde frit, hvilket resulterede i, at ideen om Nordisk Brænderi dukkede op. Siden 2009 har Anders gjort det muligt at smage en bid af dette eventyr, da den nordiske natur blev tappet og sat på flaske.
Kunne I tænke jer at smage eventyret fra Arktis og Anders mange rejser ud i verden, så sæt kryds i kalenderen og kom på ginsmagning hos Nordisk Brænderi.
Sjælland
Copenhagen Distillery
Copenhagen Distillery eksperimenterer med smag, design, form og farve, for det er ikke kun ganen, der skal underholdes, det er også øjnene, ørerne, næsen og hænderne. Sagt på anden måde; her sættes hele paletten af sanser i gang. På destilleriet arbejdes der nemlig konstant på at udvikle nye smage og designe nye flasker, der kan gøre oplevelsen af gin, whisky, likør og snaps til nye helhedsoplevelser, hver gang, at glasset løftes til munden.
Copenhagen Distillery holder til i en ombygget fabriksbygning bag Christiania. Her er der plads til kreativ udfoldelse, når det gælder destillering af whisky, gin og akvavit. Hos Copenhagen Distillery er det ambitionen at skabe nye smagsoplevelser, i sammenhæng med kunstneriske oplevelser.
Læs også Copenhagen Distillery
Two Socks
Hos Two Socks i København bliver der eksperimenteret med både gin og tonics fra både kendte og mere eksotiske steder af verden.
De er ginnørder og eksperter til fingerspidserne og nærer den største respekt for det enkelte destilleri, deres særlige smagsnuancer og produktion. Alle opskrifter hos Two Socks er udviklet med en stor respekt for ginnens DNA, hvilket skaber en treenighed mellem gin, tonic og garnish.
Til ginsmagningen skal der både duftes og smages undervejs, mens der serveres en let tapasanretning og skylles ned med anekdoter om de gins og tonics, I smager på.
I finder også Two Socks i Odense og Aarhus.
Fyn
Odense Aafart
Nyd jeres gin under åben himmel, imens I sejler ned ad Odense Å. Odense Aafart har siden 1882 taget folk med ombord, som gerne ville nyde naturen i og omkring Odense A.
I kan se frem til en rolig og smuk tur, når I kommer ombord på de brede både. Skipperne, som er med ombord, har mange års erfaring til søs, så I kan læne dig godt tilbage og nippe til din Gin & Tonic.
På turen får I mulighed for at smage tre forskellige Gin & Tonics, som I skylder ned med små, sjove fortællinger undervejs på turen. I får selvfølgelig også en introduktion til de forskellige gins, så I går fra oplevelsen med lidt mere viden omkring den populære drik.
Vinspecialisten Bellinge
Hos Vinspecialisten Bellinge er de ikke kun specialiseret i vin, men bestemt også i gin. Her kan I få udsøgte smagsoplevelser, når I får skænket gode gin fra forskellige mærker. Ginmærkerne er nøje udvalgt, så de kan være med til at udfordre dine smagsløg. Så det er spændende, hvordan I oplever de forskellige varianter.
Flere og flere får øjnene op for gin, men det er de færreste, der ved, hvor forskelligt gin smager. Men det kan I finde ud af til en ginsmagning hos Vinspecialisten Bellinge. Byen Bellinge ligger kun et par kilometer uden for Odense, så det er nemt at komme til at fra ginsmagningen.
Hvad er gin?
Der var engang, hvor mange mente, at gin smagte af grantræ, men sådan er det ikke mere. Efter et par år bagerst i barskabet, hvor ginen blev beskyldt for mange ting, er den igen kommet helt frem på bardisken. Nu er gin i selskab med mange forskellige smagsgivere og indgår ofte som en ingrediens i cocktails, men du kan altså også stadig finde den i en klassisk udgave: som en Gin & Tonic.
Gin, som mange kender det, undergår en forvandling for tiden, og der eksperimenteres hele tiden med nye smage og ingredienser, som giver gin særstatus på drinkskortet. Længere nede på siden har vi samlet inspiration til dig, der gerne vil vide mere om gin.
Se de forskellige typer gin.
Gin blev vældig populært i kolonitiden hos englænderne, der var udstationeret i Indien. Her drak man nemlig mere end bare én enkelt Gin & Tonic, fordi kininen, der findes i tonic, forebyggede malaria. I dag forbinder mange stadig gin med England, men vi skal faktisk en tur til Holland for at få fat i ginens rødder.
Navnet gin stammer nemlig fra det hollandske genever, som egentlig er afledt af det franske geniève, der betyder enebær, og enebær er netop det, der giver gin den karakteristiske smag. Smagen som mange enten elsker eller elsker at hade.
Ikke desto mindre drikkes gin i dag over hele verden, og selvom den klassiske Gin & Tonic stadig er at foretrække hos dem, der værdsætter ginsmagen, bruges drikken også til cocktails som for eksempel Dry Martini og Tom Collins.
Hvordan laves gin?
Se hvordan gin bliver lavet.
Når man skal lave gin, begynder man med en base. Den base laves for det meste af korn eller majs, selvom den også kan laves på mange andre ting, for eksempel på kartofler. Når basen er klar, tilføjer man forskellige botanicals, og det er de botanicals, der giver ginen sin smag.
Nogle af de mest almindelige smagsgivere er kvan, citron, koriander, kardemomme og appelsin – bare for at nævne et lille udvalg af de ”originale” botanicals, man har brugt siden, man begyndte at lave gin. Og så selvfølgelige enebær. Gin skal nemlig indeholde enebær før, at man må kalde det gin.
Der er ingen faste regler for, hvilke botanicals gin skal indeholde, så længe enebær er den dominerende smag, og derfor kan du også finde mere ”moderne” botanicals i din gin. Det kan for eksempel være havtorn, vanilje eller tang, der tilføjer et særkende til ginen.
Hvilken tonic til gin?
Det er vigtigt med en god tonic og især, når man tænker på, at 2/3 af en Gin & Tonic faktisk består af tonic. Derfor kan du godt tillade dig at bruge lidt tid på at undersøge – og ikke mindst smage – dig frem til, hvilken tonic du bedst kan lide. Det er nemlig ikke alle tonics, der passer til alle slags gin, og en god tonic skal både fremhæve og understrege ginens noter.
Siden den første tonic blev lavet og solgt kommercielt helt tilbage i 1858, er der sket virkelig meget inden for feltet – præcis lige som med ginen. Tonic er nemlig ikke bare tonic længere.
Når du skal vælge en tonic, skal du derfor tænke over, hvordan du vil have din Gin & Tonic. Skal den være frisk? Bitter? Tørstslukkende? Hver enkelt tonic tilføjer nemlig noget unikt til den færdige drik.
Hvilken gin er bedst?
Ginsmagninger, ginfestivaller og ginbarer – ja, gin er populært som aldrig før. For dig, der gerne vil lære mere om gin, er der derfor mange muligheder, men netop de mange muligheder kan også være svære at navigere i for, hvor skal man begynde?
Der er jo stor forskel på gin, og det kan være svært at sige, hvilken gin, der er bedst. Det afhænger nemlig af, hvilke botanicals du synes, smager godt.
Som ny gindrikker er en ginsmagning derfor et godt sted at starte, for her kommer du til at smage flere forskellige slags gin. På den måde kan du nemt danne dig et overblik over, hvilken gin du bedst kan lide. Ved du allerede en del om gin, kan du til en ginsmagning blive endnu klogere på de mange smagsnoter og nuancer, når du bliver præsenteret for nye gintyper eller blot bliver bekræftet i, at en gammel kending nu en gang er den bedste gin.
Vil du gerne vide, hvilken gin som er den bedste? Du kan finde svaret hos World Gin Awards.