Skal du give en pengegave til et familiemedlem, en ven, kæreste eller dine børn, og har du brug for inspiration til, hvordan man laver en kreativ gaveindpakning? Så er du kommet til det rigtige sted.

Vi har fundet 6 sjove ideer til, hvordan du kan give pengegaven dit personlige touch – og du får dem lige her.

Læs om…

  1. Til konfirmanden eller børnebørnene – Pengetræer & buketter
  2. Pengegave til jul – Nisserne har været på spil
  3. Det handler om at sætte rammerne
  4. Giv penge med et brag
  5. Den sjove pengegave til hans fødselsdag
  6. Den sjove pengegave til hendes fødselsdag
  7. Anderledes pengegave
 
 

Den klassiske pengegave

En god besked holder altid.

De fleste har prøvet at give penge i gave. Følelsen, der kommer med at give og modtage en pengegave, er ofte halvfesen. Det har som regel ikke noget at gøre med, at man ikke er glad for at give eller få penge, for hvem kan ikke altid bruge lidt ekstra?

Et kort skrevet i hånden samt en kuvert til kontanterne er en klassiker. Med en god besked, der har et godt budskab, er det altid en dejlig gave at få, men hvad hvis man ikke er vant med ordene som H.C. Andersen, og ikke kan komme længere end:

 

Til Anders 

Glædelig jul. Her er 500,- 

Fra familien

 

Sådan en hilsen er måske tilstrækkelig for bedstefar, som mest bare kan lide, at det hele er simpelt, men nogle gange er der brug for noget andet. Noget lidt vildere, sjovere, mere kreativt. Derfor giver vi dig nu vores 6 gode idéer til, hvordan du kan give en pengegave, der ikke er helt så klassisk som den, bedstefar giver.

 

1. Pengegaver til konfirmanden eller børnebørnene – Pengetræer & buketter

Er du til planten eller buketten?

Vil du give pengegave til konfirmation, kan du folde et par sedler til en buket eller et træ, men hvornår skal man lige vælge træet frem for en buketten? Her kan du overveje, hvem det er, du skal give gaven til. En plante eller et træ skal passes bagefter, hvis den ikke bare overgår til forældrene, hvorimod en buket har en naturlig udløbsdato.

Uanset om du går med planten eller træet, kan du i hvert fald folde nogle pengeblomster, som skal bindes, sættes eller stikkes på det du går med. Hvis du ikke lige har fået taget et kursus i origami, kan du her finde ud af, hvordan du folder en rose af pengesedler.

 

2. Pengegave til jul – Nisserne har været på spil

Nissen danser af glæde over at fundet din gave – finde ham så det bliver dig, der danser!

Skal du give en pengegave til jul, er det oplagt at give drillenisserne skylden, når modtageren af gaven skuffet finder en af sine sokker i stedet for en gave. Hurtigt bliver skuffelsen dog forvandlet til en lille skattejagt, når gavemodtageren ved siden af sokken finder sedlen, der siger, “hihi hoho, jeg har byttet din gave! Kom og find mig, hvis vi skal bytte tilbage”.

 

Sådan foregår gavejagten

Kan du finde gaven, nissen har gemt?

Jeg gider ikke at have en af mine egne sokker i gave, så hvor kan den nisse være? Jagten er i gang og første indskud er min sokkeskuffe – løb!

Jeg flår skabet op og rykker skuffen ud, men hvad er nu det? Ingen nisse! AAARH! Jeg troede lige, at jeg havde regnet den ud, men nu er der kun fortvivlelsens kolde kram tilbage.

Hvor i himlens navn kan den nisse have gemt sig? Jeg kigger på dem gaven kommer fra, og de ligner lige så store spørgsmålstegn. Mon ikke de har et hint, når de ser, at jeg er på randen til at bryde ud i gråd.

Forsigtigt bliver der sagt “hvor har du ellers sokker henne?” Hmmm, det er jo nok ikke, dem jeg har på fødderne, der kan umuligt være en nisse sammen mine sure tæer. Vent… Jeg har det! Sure tæer – løb!

Jeg løber ud i bryggerset og kigger i vasketøjskurven. Minsandten, om der ikke sidder en lille drillenisse hånden fyldt med pengesedler. Nu kan jeg bare vente indtil, jeg til familiejulefrokoster skal fortælle, at jeg har fået en sur sok i julegave – fedt!

En nissejagt med et plot twist er altid en sjov pengegave. Det er ikke kun til børn, det kan være sjovt. Så længe der er små gåder, som skal løses undervejs, er det næsten ligemeget, hvad der er for enden af jagten.

 

3. Pengegaver – Det handler om at sætte rammerne

En indrammet pengegave er altid en god idé til parret, for der er mange muligheder.

Skal du til bryllup eller indflytterfest hos et vennepar, der lige har scoret drømmehuset, er det vigtigt, at parret lige får afstemt forventningerne. Fremover er de jo ikke bare kærester, men skal også have det til at fungere som roomies i deres nye hjem. Det kan du da lige kickstarte med et par indrammede husregler:

– Brættet skal ALTID være slået ned

– Panden kommer ikke i opvaskeren

– Rengøringen går på tur og sker over weekenden

– Børsten bliver altid brugt!

– MAX 15 min. i badet, der er andre som skal til!

– Man rydder op efter sig!

– Beskidt service ryger i opvaskeren

Sammen med husreglerne kan du understrege hver regel med en pengeseddel. Der skal lige foldes og bindes en smule, men det er tiden værd for det færdige resultat. Vil du gøre gaven mere personlig, kan du inddrage nogle af parrets underlige vaner eller særheder. Det kan give et godt grin, men husk at gøre det med god smag, så det er sjovt for alle.

 

4. Den festlige pengegave – Giv penge med et brag

Giv en pengegave gemt i balloner.

Dyr, luft og fester har alle sammen det tilfælles, at hvis man tilføjer balloner, så bliver det bare lidt federe. Det er måske ikke os alle, som selv kan lave dem, men et ballondyr kan fremtvinge et smil, der varer hele dagen. Vi har jo alle sammen været til fest, fødselsdag, nytår eller andet, hvor alene ballonernes tilstedeværelse har gjort det mere festligt.

Psst! Er vi de eneste, der tænker på luftballoner nu? Er man til frisk luft, gode udsigter og fred til at nyde det, er en tur i luftballon den perfekte måde at gøre det på.

Men hvad har hele den her mani med balloner egentlig med pengegaver at gøre? Jo, balloner kan også fungere som gaver! Fyld et par stykker med pengesedler og konfetti før, du puster dem op. Hvis du skal have den rigtig gode gave, har du været ude og investere i en lille flaske helium, der får ballonerne til at flyve mod loftet.

Puster du ballonerne op med helium, er det vigtigt, at du lige husker at binde en snor i, så pengene ikke pludselig svæver væk midt under festen. Det vil måske glæde den, som finder ballonernes indhold, men er knap så fedt for den, som egentlig skulle have gavn af det.

 

Advarsel!

Vi går under bæltestedet!

De næste to ideer til pengegave indpakning er ikke helt sobre. Fortsætter du med at læse, er det på eget ansvar.

 

5. Den sjove pengegave til hans fødselsdag

Overrask ham på den sjove måde med en pengegave.

I anledning af, at du skal give en sjov pengegave til en kammerat eller ven, der kan tage en god joke, kan du samle et et lille “kit”. Køb noget fugtighedscreme, en æske kleenex, find et gammelt M-blad, og kan du få fat i et VHS-bånd, er det helt perfekt. Så er stemningen for “kittet” ligesom sat.

Kan du se, hvordan idéen tager form?

Nu har du samlet ingredienserne, og det er godt, men det handler om detaljerne før, at det kan blive rigtig sjovt. Lad os dykke ned i detaljerne nu.

Fugtighedscremen skal gerne være i en kæmpe dispenser – jo større, jo bedre! Fandt du et M-blad eller det der er værre? Så gå ind ind i værkstedet og find limstiften, som næsten er helt udtørret, fordi det er så sjældent man bruger den. Tag så et par sider ind i bladet og smask dem godt ind i lim på bestemte steder. Gerne meget lim et sted! Det kan godt være flere sider forskellige sider, som er klistret sammen, det er jo et gammelt blad.

Havde du også et VHS bånd, kan du gå på computeren og finde den mest erotiske skrifttype, der er i Word. Det er tid til at lave et mærkat! Er du i tvivl om, hvad der skal stå, kan du skrive “10 tunge tasker i…”. Mere behøver du ikke, fordi mærkatet kan være slidt i stykker – det er alligevel længe siden, man har brugt VHS-bånd.

Sidst men ikke mindst er der jo æsken med kleenex. Tøm den for kleenex og fyld den med pengesedler i stedet. Sørg for, at mindst én af sedlerne stikker op, som en kleenex ville gøre det. Det var det for de kreative detaljer, som skal være prikken over i’et. Kom alle tingene ned i en kurv og pak cellofan udenom, hvis du har det (det er ikke altafgørende). Nu har du i hvert fald en sjov og kreativ pengegave til ham. Med det her “kit” kan du forhåbentlig gøre ham rød i hovedet og nok også fremtvinge et nervøst grin. Kuløren og volumen af grinet kommer vist lidt an på, hvilken anledning gaven skal gives i.

 

6. Den sjove pengegave til hendes fødselsdag

Giv hende en pengegave, der får hende til at smile.

Skal du til fødselsdag ved veninden, og er der lagt i kakkelovnen til en aften, hvor I bliver lidt tipsy, er det en god start med et hjemmelavet “kit”. Før vi kan gå i detaljerne med fremgangsmåden for, hvordan gaven skal laves, skal ingredienserne samles.

Det skal du bruge:

  • En samling af Chris eller Ryan*
  • Chokolader i en hjerteformet æske
  • Østers (hvis de er rigtige, er det en god idé at have dem på is)
  • Stearinlys
  • Massageolie
  • Kondomer
  • Legetøj eller kostume – hvis det ser lidt tomt ud.
  • Pengene i kontanter
  • Rødt cellofan

*Er du i tvivl om, hvad en Chris eller Ryan samling er, så er det en lille potpourri af billeder med enten Chris Hemsworth, Pratt og Evans og hvis du mere er til Ryan samlingen, er det Reynolds og Gosling, vi snakker om.

Chokoladen er ligesom østersene nogle af de bedst kendte afrodisiaka, og de skal senere være med til at sætte stemningen for den, som skal modtage kurven. Apropos stemning så er det her, hvor stearinlysene og massageolien også spiller en rolle.

Kan du se det for dig?

Kondomerne er bedst, hvis de kommer i en jumbopakke for at insinuere, at vedkommende har en jumbo mængde af samlejer. Hvis “kittet” på nuværende tidspunkt ikke ser ud af meget i kurven, er det oplagt at finde en æske med legetøj eller et kostume, som kan give noget mere fylde.

Nu har du samlet alle de dele, som skal være med i kurven, så er det på tide, at du lige får indtænkt, hvordan pengene spiller en rolle i det hele. Her kan chokoladeæsken eller jumboæsken med fordel anvendes. Når du er færdig med kurven, og du er tilfreds med, hvad du har samlet, kan prikken over i’et her være at pakke den ind i rød cellofan. Med dette “kit” kan du give en sjov pengegave, der passer ind i en bestemt type af anledninger. Det er vigtigt lige at overveje i hvilken anledning, du skal give “kittet”, for det kan hurtigt starte en akavet samtale med familien.

 

7. Anderledes pengegave

Vælg en gaveæske, når du giver en pengegave.

Er der ingen af de 6 ideer, som passer til anledningen eller er du ikke helt overbevist om, at det kan være en fed følelse at give en pengegave, så er der en løsning på det. Slip helt for at give penge og giv i stedet en oplevelse. Du kan ovenikøbet komme uden om at skulle finde på en indpakning fordi, gaven kan blive sendt i en flot gaveæske.

Så skal du heller ikke frygte, at gaven bliver upersonlig, for du har nemlig mulighed for at skrive en hilsen til modtageren af gaven på gavekortet i gaveæsken. Det giver det sidste finish, så ikke bare gaven i sig selv er god, men også oplevelsen af at give og modtage den, bliver det. Du kan se udvalget og finde gaven, som passer til anledningen og ikke mindst personen, som skal have den her.

Har du imidlertid allerede trukket pengene i automaten, og er det egentlig for sent at trække i land på den sjove pengegave, så har vi et par ideer mere. Det skal lige siges, at de sidste to forslag ikke er for børn, så forbered dig selv på, at de indeholder noget sjofel inspiration.

 

Endnu en pengegave?

Har du givet nok pengegaver på nuværende tidspunkt og skal der ske noget nyt, så prøv at give minder og gode tider i stedet. Hvis du giver en oplevelse i stedet for penge, er du sikker på, at gavemodtageren vil få noget, som altid vil blive husket. Virker det lidt abstrakt at give en oplevelsesgave, kan du finde noget inspiration herunder eller ved at følge linket her.

 

Gå ikke glip af