Nogle gange trænger man bare til at trække stikket og få noget wellness for 2.

I en hverdag, hvor alting hele tiden skal gå op i en højere enhed, og hvor børn, karriere og familieliv flettes ind i hinanden på kryds og tværs, så kan hverdagen minde om en avanceret form for tetris, der skal gå op. Hver eneste dag. Så trænger man som par til wellness for 2.

Og det er lige præcis her et wellnessophold kommer ind i billedet, for midt i to do-listernes kalden og telefonens ustandselige notifikationer, kan det blive nødvendigt med en mental pause.

Hovedet og kroppen har brug for at lade op, og det har kærligheden også. På et wellnessophold for to er det lige præcis det, man gør: lader op, slapper af og bruger tiden på at hygge om sig selv.

 

1. Falkenberg Strandbad

Falkenberg Strandbad ligger på den svenske vestkyst, og turen fra for eksempel København tager kun 2 ½ time. Så lander du altså på et af de bedste spahoteller i Norden. Fra spaafdelingen kan du nyde udsigten over havet og Skrea Strand, som hotellet ligger på, og du kan slappe af i de opvarmede bade og pools, læne dig tilbage i saunaen og bestille en cocktail i Orangeriet. Efter et par timer i spaen kan du hygge dig med et magasin – eller tage en lille lur – i loungeområdet, hvor ilden knitrer i pejsen.

2. Hotel Thinggaard

Vil I på wellness for 2 i Danmark, skal I tage turen til Thy, hvor Hotel Thinggaard ligger i udkanten af Nationalpark Thy. Her kan I nemlig besøge Sydthy Kurbad, der blandt andet byder på en sauna med glasbund, så I kan se fiskene svømme rundt under jer. I kan også læne jer tilbage i poolen og kigge op på stjernehimlen over jer sammen.

Læs også

3. Ystad Saltsjöbad

Ystad Saltsjöbad ligger i det sydlige Sverige, og når du kører fra København med kurs mod Ystad, er du fremme under 1 time senere. Så er det op til dig, om du vil gå direkte ned i spaafdelingen for at modtage behandlinger eller blot nusse rundt blandt de mange pools og bade eller om du vil begynde dit wellnessophold med afslapning og lidt læsning i loungeområdet, mens du nyder udsigten over Øresund. Havet ligger nemlig kun 300 meter fra Ystad Saltsjöbad, så er du frisk på det, kan du også tage en dukkert i havet.

4. Kurhotel Skodsborg

Lige ned til Øresunds blanke bølger, der skyller op på strandbredden, ligger Kurhotel Skodsborg. Hotellet er blandt andet kendt for sin luksuriøse wellnessafdeling, der er tegnet af Henning Larsen Architects, og som i 2016 vandt prisen ”World Luxury Spa”. Når du tager på et wellnessophold på Kurhotel Skodsborg, får du fri adgang til wellnessafdelingen og fitnessafdelingen, så du først kan bruge en masse energi på at motionere og derefter gå videre til de 16 forskellige spafaciliteter og slappe helt af. Du kan hurtigt bruge et par timer her på at for kæle dig selv.

5. Alsik Hotel

Hotel Alsik lægger som en klippe på Sønderborgs gamle havnefront. Når du træder indenfor, er der masser af wellness for 2. Alsik Hotel har nemlig Danmarks største spa, Alsik Nordisk Spa & Wellness, der med sine 4500 m2 fordelt på 4 etager tager afsæt i gamle nordiske kurritualer og de bedste badetraditioner i smukke omgivelser inspireret af nordiske elementer af natur, lys og vand.

 
 

Historien om wellness og kurbade

I tegneserierne om Asterix og Obelix går meget af tiden med at bekrige romerne, og det ender da også altid med, at de gæve gallere kan sætte sig til bords, spise vildsvin og grine højt og længe over, at de endnu en gang fik snøret romerne. Men egentlig er der ikke nogen grund til at grine alt for højt af de gamle romere, for de havde faktisk fat i den lange ende, når det gjaldt wellness og spabade. Romerne byggede nemlig kurbade tæt på de varme kilder, og det var på alle mulige måder luksuriøst og populært – ikke mindst for kejseren, der jo stolt kunne prale af den luksus, det var at benytte sig af spabadene. På den måde kunne han bevise over for alle andre, at Romerriget var et rigt imperium med mange goder.

De romerske spabade havde også en anden funktion, for en ting var, at romerne kunne slappe af og pleje deres kroppe i spabadene – præcis som vi kender fra wellnessophold i dag – så var en anden ting, at romerne mente, at badene havde en positiv indvirkning på sygdomme. Den tankegang har hængt ved lige siden, og i dag ved vi, at blandt andet termalbade, saltvandsbade og dampbade kan være gavnlige i forbindelse med sygdom, præcis lige som spabehandlinger ikke kun er for velværens skyld, men også kan kurere myoser og andre stressrelaterede spændinger.

Vidste du?

  • I Belgien ligger byen Spa, der er kendt for sine termiske kilder, og som i 1700-tallet var et tilløbsstykke for Europas overklasse.

 

Læs også

8 weekendophold med wellness

Læsetid: 10 min.

Wellness ophold

Læsetid: 16 min.

Arranger en forkælelsesdag for kæresten

Læsetid: 11 min.