Oplev en unik mulighed for at sove blandt træerne, hvor du kan opleve naturen fra et helt nyt perspektiv.

Glamping og trætop overnatninger er henover de seneste år, skudt i vejret med popularitet og med god grund. Disse unikke overnatninger, tilbyder en helt ny måde at opleve naturen, ved at omringe sig selv med Danmarks naturlige miljø.

En trætop overnatning kombinerer eventyr med komfort og er perfekt for alle, der søger en anderledes og mindeværdig oplevelse.

Læs videre for at finde de bedste trætop overnatninger i Danmark.

 

Trætop overnatning i Danmark

På samme måde som glamping tilbyder en naturfyldt oplevelse, gør en trætop overnatning  præcis det samme, med en unik mulighed for at overnatte højt oppe i trætoppene, hvor naturen er helt tæt på.

Det er den perfekte flugt fra hverdagens stress og jag, ideelt for både romantiske getaways og familieeventyr. Træk vejret dybt ind og nyd stilheden, mens du tilbringer en nat i en af Danmarks smukkeste naturomgivelser.

  1. Slower Place
  2. Holmely
  3. Løvtag
  4. Møllegården
  5. Kaløvig
 

All inclusive ophold hos Slower Place

📍Bøjdenvejen 51, 5772 Kværndrup

Gemt væk i kronen på et gammelt bøgetræ, der har stået i over to århundreder, finder I en charmerende træhytte hos Slower Place. Her kan I trække stikket fra den hektiske hverdag og omfavne freden i naturens skød og den betagende panoramaudsigt.

Når I har indrettet jer, venter der om aftenen en autentisk vietnamesisk tre-retters middag, tilberedt af jeres vært fra Vietnam. Som aftenen falder på, kan I nyde et glas vin på terrassen, oplyst af brændeovnens bløde skær og dens hyggelige varme.

Når daggry bryder frem, bliver I forkælet med morgenmad serveret højt oppe i bøgetræet, akkompagneret af fuglenes sang og solens første stråler.

 

Holmely trætop shelters

📍Birkeholmvej 9, 8740 Brædstrup

Ikke alle har behov for maksimal luksus for at skabe et fantastisk minde og opleve noget nyt. Holmely giver dig oplevelsen af en rigtig trætop overnatning, uden at skære din bankkonto i halv.

Hos Holmely, kan I udforske det omkringliggende naturskønne område, slå jer ned for at tænde op i bålet, eller blot nyde roen. Hytten er placeret ved kanten af en lille skovplantage, hvor I kan nyde en af de fineste udsigter Holmely har at tilbyde.

Ved hytten er der faciliteter til at lave mad over åben ild. Nyd et måltid ved jeres egen bålplads, og måske får I endda glæde af en af Holmelys imponerende solnedgange.

 

Løvtag hytterne

📍Løvtag, Als Oddevej 76, 9560 Hadsund

Hos Løvtag, kan du opleve en unik overnatning otte meter over skovbunden i deres eksklusive trætophytter, designet af artikenten, Sigurd Larsen.

Hver hytte tilbyder et åbent rum med fire sovepladser og køkken, adskilt toilet og et udendørs bad, altsammen integreret i de omkransende gamle træer.

Nyd morgenkaffen på tagterrassen omgivet af trækroner, eller slap af til fuglenes sang. Beliggende i en fredelig skov ved Als Odde i Sydøsthimmerland, er området ideelt for dem, der søger ro væk fra turiststrømmene, med gode muligheder for cykel- og vandreture samt fiskeri i Mariager Fjord.

Hop ind på Løvtags hjemmeside og tag et pusterum fra hverdagen, med naturen som nabo.

 

Møllegårdens trætophytter

📍Stubbekøbingvej 189, 4800 Nykøbing Falster

Udforsk Vestsjællands naturskønhed på en særlig måde ved at tilbringe natten i en af Møllegårdens trætophytter.

Møllegården tilbyder 3 forskellige hytter: Turtelduen, Flagspæten og Natuglen, hver placeret fire meter oppe på en træplatform og udstyret med en glas dome, der tilbyder 180 grader udsigt over det omkringliggende landskab og dets vilde dyreliv.

Hytterne er omkranset af en lille skov, som bidrager til en fredfyldt atmosfære under opholdet.

Uanset årstiden byder dit besøg på unikke naturoplevelser, fra sommerens solop- og nedgange til vinterens klare, stjernespækkede himmel gennem domens ovenlysvindue.

 

Kaløvig

📍Præstekravevej 46, 8410 Rønde

Kaløvig trætophuset tilbyder en unik oplevelse fire meter over jorden, hvor gæster kan nyde roen i gamle nøddehegn med udsigt over haven.

Det hyggelige rum fungerer både som et møderum, hvor fuglesang fylder luften, og som en hyggelig trætop overnatning.

Designet og bygget af La Cabane Perchée i Provence, står Trætophuset som et vidnesbyrd om udsøgt fransk håndværk og respekt for naturen. Selv efter at have overlevet en kraftig storm i 2015 uden skader, blev huset genopbygget på nye stilfulde pæle i 2016.

Trætophuset er ideelt for små grupper på 4-6 personer, der ønsker et isoleret og opvarmet sted til møder eller en hyggelig overnatning med moderne bekvemmeligheder som Wi-Fi og en træk-ud-seng.

Oplev en mindeværdig stund med eftermiddagskaffe, hjemmebagt kage, og afslut med morgenmad efter en overnatning – en perfekt gaveide.

 

Vi håber at du er blevet inspireret til at tage afsted på din næste trætop overnatning. Hvis din interesse ikke er blevet fanget helt som du havde håbet på, kan du prøve at finde inspiration i Glamping, andre unikke overnatninger eller læs med på vores indlæg nedenunder.

Mere inspiration