Der er efterhånden rigtig mange lækre spahoteller i Danmark, og virkelig mange i Jylland. Men hvilket skal du vælge?

Vi guider dig til vores 3 favoritter i Jylland længere nede i artiklen.

Det andet spørgsmål, der melder sig, er, hvordan man lige skal finde det helt rigtige spaophold i Jylland?

Det giver vi dig vores tre trin til her.

 
 

3 trin til det perfekte spaophold

1. Wellness

Spaområdet

Spaområdet er naturligt nok det første, du skal se på, når du skal finde et spaophold. Ethvert spahotel med respekt for sig selv har saunaer og dampbade, så det er altså ikke her, de skiller sig ud fra hinanden. Og er en sauna i virkeligheden nok til at kalde sig for et spahotel? Så er mange sommerhuse det jo også. Men der er så mange andre lækre spafaciliteter rundt omkring, og det er blandt andet her, du kan finde din favorit. F.eks. har Hotel Vejlefjord de Termiske Bade, mens Comwell Kellers Park i samme område har tropiske bade og det lækre Kneipps fodbad, hvor du kan få ”masseret” fødderne og får gang i blodcirkulationen.

Behandlinger

Ud over de åbenlyse ting som spafaciliteter, kan du også overveje, om du gerne vil kunne få behandlinger under dit spaophold. Det kan du rigtig mange steder, men nogle gange er der behandlinger inkluderet i dit spaophold, så du ikke skal have pengene frem under selve opholdet. For eksempel kan du på Hotel Thinggaard, som samarbejder med Sydthy Kurbad, få en lækker massage med i dit ophold. Der er også nogle hoteller, som har lidt anderledes spaophold. På Hotel Amerika samarbejder de med Mariager Saltcenter, og det betyder, at du under dit spaophold kan bade i ”Det Døde Hav”.

De ekstra små detaljer

Men som alle ved, så er noget af det bedste ved at være på hotel de hyggelige tøfler og de bløde, lækre morgenkåber. Netop de morgenkåber kan du faktisk snuppe med hjem fra Benniksgaard Hotel – uden at have dårlig samvittighed over at have stjålet dem. De dejlige badekåber er nemlig inkluderet i enkelte spaophold.

Der er altså rigtig mange forskellige ting, der kan adskille de mange spaophold i Jylland, når det kommer til wellness-delen.

For mange er det vigtigste spafaciliteterne, men de forskellige behandlinger er også vigtige at undersøge, før du beslutter dig for, hvor turen skal gå hen.

Sidst, men ikke mindst, byder et spaophold på en masse forkælelse i form af de små ekstra detaljer som en lækker badekåbe og særlige arrangementer, som for eksempel yoga. Det kan også gøre dit ophold til noget ud over det sædvanlige.

2. Omgivelserne

Omgivelserne er det næste, du bør overveje. Et spaophold i Jylland kan jo være mange forskellige ting. Det kan både være tæt på en større by, som for eksempel Aarhus eller Aalborg med mulighed for at udforske både kulturelle oplevelser eller gå lidt i butikker, eller det kan være langt væk fra byen, tæt på naturen, stilheden og roen.

Mulighederne er mange, men det er nu ofte sjovt at prøve noget andet end det, man er vant til. Så hvis du bor i eller tæt på en stor by nu, skulle du måske tage et spaophold, som ligger i et mere naturrigt område?

Der kan også være forskellige aktiviteter rundt om hotellet, som I kan prøve af under jeres spaophold. På Hotel Thinggaard er der for eksempel golf, så hvis det bliver for meget med boblebad og saunagus, kan I smutte ud og spille lidt golf. Et spaophold i Jylland kan sagtens kombineres med andre aktiviteter, så det er bare at vælge, hvad I helst vil.

3. Maden

Madener også vigtig, når man er på weekendophold – hvad end det er på et helt almindeligt ophold eller et spaophold. Man skal jo spise – og gerne godt!

Mange af spahotellerne har sat sig for at lave en helt gennemført oplevelse, så de går mindst lige så meget op i maden, som de gør med resten af opholdet. Ofte vil middagen være inkluderet i dit spaophold, og for det meste er det en fast menu, som kokken sammensætter. Det sikrer dig, at du får en menu, hvor alt passer sammen, og hvor middagen virkelig er prikken over i’et på en hel dag med forkælelse.

 
 

3 af vores favorit spaophold i Jylland

1. Kurbad Limfjorden

Ved Fjorden 6, 7600 Struer

Med udsigt over Limfjorden og Venø Bugt ligger Kurbad Limfjorden.

Her kan du både forkæle dig selv med en spadag eller en hel weekend på spaophold.

Kurbad Limfjorden er et luksuriøst spa- og wellnesscenter, der ligger på havnen i Struer.

Stedet byder blandt andet på forskellige bassiner, som for eksempel udsigtsbassinet, saunaer, udespa, saunagus og nordisk vandfald, som er en liggende bruseoplevelse, der masserer, forfrisker og skaber balance.

2. HimmerLand

Lars Larsens Vej 1, Gatten, 9640 Farsø

Spaen på HimmerLand er lige nu under renovering.

I Farsø i Nordjylland finder du Himmerland Spa.

Her kan du blandt andet komme i finsk sauna, slappe af i Relax bassinet, som er afskærmet, så du virkelig kan slappe af, eller hvad med at forkæle fødderne med en fodbehandling?

Himmerland Spa byder både på spaophold, unikke arrangementer og én-dags behandlinger, så der er noget for enhver.

I spaen kan du bestille en lækker frokostanretning, så du gør noget godt for kroppen, sjælen – og maven.

3. Fjordgaarden

Vester Kær 28, 6950 Ringkøbing

Fjordgaarden i Ringkøbing er en omgang ro og en pause i hverdagen.

Her er I omgivet af den vestjyske natur, vand og vind og en af Danmarks bredeste kurbadspaletter.

Spaafdelingen byder både på lækre spafaciliteter og flere forskellige slags behandlinger både for én og to personer.

Hos Fjordgaarden er der også fokus på gastronomi, så I kan kombinere jeres spaophold med gourmetmad.

 

 

Gå ikke glip af...

Gourmetophold i Jylland

Læsetid: 5 min.

8 weekendophold med wellness

Læsetid: 10 min.

Spaophold for begyndere

Læsetid: 6 min.