Selvom Holstebro ikke er blandt Danmarks største byer, har byen stadig så meget at byde på. Den kreative kultur i byen kan både ses på Holstebro kunstmuseum, musiklivet og teaterforestillingerne i Odin Teatret. 

Den Vestjydske by har bestemt også noget at byde på i den kulinariske verden og har et godt udvalg af restauranter og caféer, med noget for enhver smag.

På denne liste præsenterer vi vores 10 favoritter, som bestemt er værd at prøve, hvis man som lokal skal ud at spise eller hvis man er besøgende.

 

1. Restaurant Støberiet

Restaurant Støberiet ligger på Museumsvej 2B, og kan byde på mad lavet med personlighed og passion.

Restauranten har kun åbent for frokost, men er derimod det perfekte sted til større selvskaber om aftenen, hvor man kan reservere hele restauranten.

Frokostmenuen består af balancerede retter med en slags kød, salat og grøntsager, nøje udvalgt så smagene passer sammen. Læs mere her.

Filosofien på Restaurant Støberiet ligger i håndværket og kærligheden til råvarerne. Der bliver taget hånd om at få bragt den bedst mulige smag ud i retterne, og det kan kun ske med de mange forskellige eksperimenter, der bliver lavet i køkkenet.

 

 

2. Restaurant JA

Ledt af 2 entusiastiske unge kokke, kan du prøve en helt ny verden af smag på Toftegade 1.

Restauranten åbnede tilbage i marts 2020 og har siden da sørget for et hav af gode oplevelser i Holstebro. Niveauet er højt og det er kokkenes forventninger til dem selv også, derfor udforsker de hele tiden nye horisonter, blandet med ungdommeligt vovemod og leg i køkkenet.

Menuen på Restaurant JA er langt hen af vejen en gourmetoplevelse, med 3- og 5-retters menuer som bliver sammensat dagligt. Derudover er der a la carte og særlige events, hvor man kan prøve restaurantens nye nye spændende kreationer og eksperimenter.

 

3. Restaurant Under Klippen

Restaurant Under Klippen beliggende på Lille Østergade 3, er en unik og charmerende spisestue, som ligger under en naturskøn klippeformation i byen. Restauranten byder på en atmosfære af hygge og intimitet, med et rustikt interiør og en varm belysning, der skaber en afslappende stemning.

Menuen er baseret på gourmet, med et hav af velsmagende retter. Restauranten har modtaget tre stjerner i den danske spiseguide, så du kan vide dig sikker på at menuen, service og sortimentet af drikke er i topklasse. 

Menuen på “Under Klippen” er baseret på lokale og sæsonbetonede råvarer, og kokkene fokuserer på at skabe smagsoplevelser, der udfordrer og overrasker ganen. Deres retter er elegant præsenteret og kombinerer traditionelle og moderne teknikker for at skabe et varieret og interessant udvalg.

 

 

4. Silvio's Ristorante

Silvio’s Ristorante er en italiensk restaurant beliggende på Sønderlandsgade 7A. Restauranten er kendt for sin autentiske italienske mad og sin hyggelige og afslappende atmosfære.

Menuen på Silvio’s Ristorante byder på et stort udvalg af autentiske italienske retter, der er tilberedt med friske og lokale ingredienser. Deres signaturret er deres hjemmelavede pastaretter, men de tilbyder også pizza, kød- og fiskeretter samt en bred vifte af salater og forretter.

Der er et imponerede udvalg af italienske vine på menuen, som har et bredt spænd af årstal og pris. Restauranten går meget i deres vine og importerer dem direkte fra Italien. På trods af vinentusiasmen er der dog stadig mulighed for at få en sodavand eller kold øl.

 

5. EKTE - Brasserie & Bar

EKTE – Brasserie & Bar kan findes på Nørregade 26.

EKTE – Brasserie & Bar er en restaurantkæde, der tilbyder autentiske fransk-inspirerede retter med et nordisk twist. Restauranten er kendt for sin afslappede, men sofistikerede atmosfære og sin høje kvalitet af råvarer og ingredienser.

Menuen er omfattende og varieret, og inkluderer alt fra klassiske franske retter som escargots og bouillabaisse til moderne nordiske retter.

EKTE – Brasserie & Bar har også en omfattende vinliste med et bredt udvalg af vine fra både Frankrig og resten af verden. Udover vin serverer restauranten også specialøl og signaturcocktails.

 

 

6. Restaurant Cooks

Hos Restaurant Cooks kan du få bøffer af alle slags, som virkelig bringer appetitten frem.

Restauranten ligger på Enghaven 10 og du kan være helt sikker på at finde noget til din smag. Udover de lækre bøffer, som bliver tilberedt på stenkulsgrill, serverer restauranten en meget bred vifte af forskellige retter, herunder alt fra pasta, sandwich og 3 retters menu. Derudover har Restauranten har et fint vin- øl og cocktailkort, hvor der er noget for alle.

Indretning er lys og stemningsfuld, med en meget behagelig og hyggelig stemning bag sig. Der er både mulighed for at sidde ved almindelige borde og læderstole samt ved høje barstole og borde. Om sommeren bliver der lukket op for terrassen, så gæsterne kan nyde det gode vejr med lækker mad og drikke.

 

7. Sooshi

Sooshi er en japansk-inspireret restaurant beliggende på Nørregade 53.

Menukortet på Sooshi byder på et bredt udvalg af sushi-retter, inklusive traditionelle nigiri, maki og sashimi. Derudover tilbyder restauranten også et udvalg af varme retter, herunder ramen og donburi. Der er noget for enhver smag og ethvert humør på Sooshi, og personalet er altid klar til at hjælpe gæsterne med at vælge det perfekte måltid.

Restauranten har et moderne og stilfuldt design med bløde belysning og en minimalistisk indretning, der fremhæver den japanske æstetik.

Sooshi er en ideel destination for sushi-elskere og alle, der ønsker at nyde en autentisk japansk spiseoplevelse. Restauranten tilbyder også take-away og catering service, så gæsterne kan nyde deres yndlingsretter derhjemme eller på kontoret.

 

8. Restaurant Sprød

Hos Restaurant Sprød kan du nyde byens bedste pizza, på Enghaven 35.

Restaurant Sprød er den eneste restaurant i byen med en ægte italiensk stenovnspizza, som giver pizzaen den ekstra gode smag og sprøde kanter. Udover pizzaer, tilbyder restauranten også andre retter, såsom burger, pasta og smagfulde salater.

Restauranten har en meget moderne indretning. Interiøret er lyst med god belysning, hvilket får restauranten til at virke mere rummelig og behagelig. Der er stille og stemningsfuld musik, men som ikke overdøver snakken. 

Betjeningen er prikken over i’et, og man får en følelse af at blive værdsat og taget hånd om, som om det var en michelin-restaurant. Bestemt et besøg værd, også til en almindelig hverdagsaften.

 

9. Café Utopia

Café Utopia er en hyggelig café beliggende på Danmarksgade 3.

Indvendigt er caféen smukt indrettet med bløde sofaer, små borde og et åbent køkken, hvor man kan se kokkene i aktion. Der er masser af plads til at slå sig ned og nyde en god bog eller en hyggelig snak med vennerne.

Menukortet på Café Utopia er varieret og byder på alt fra friskbrygget kaffe og te til lækre sandwiches, salater og kager. Derudover serverer caféen også frokostretter og aftensmad, så man kan nyde et godt måltid uanset tidspunktet på dagen.

Café Utopia er kendt for at være en arbejdsplads som hjælper personer der er psykisk sårbare eller har en sindslidelse, med det formål at give dem øget livskvalitet ved at kunne beskæftige- og interesserer sig for en profession.

 

10. Munken

Hos Munken på Østergade 16, kan du få en helhedsoplevelse som ingen anden.

Restauranten laver ikke kun de lækreste tapas og møre bøffer, men har byens største og bedste udvalg af cocktails og gin. Restauranten tilbyder både 3-retters menu og individuelle retter. 

Munken er det perfekte sted at tage hen, uanset om man bare er nede at gå i byen eller om man skal starte festen med god mad og drikke. Restauranten er også begyndt at servere brunch, så uanset hvornår på dagen det er, kan du tage et kig forbi Munken og forkæle smagsløgene.

 

Få mere inspiration til restauranter i Midtjylland

Restauranter i Silkeborg

Læsetid: 6 min.

Restauranter i Randers

Læsetid: 6 min.

Spisesteder i Horsens

Læsetid: 11 min.