Har du en ven eller en veninde, der snart skal giftes? Er du med til at planlægge hans/hendes polterabend?

Det er ikke alle, der har helt styr på, hvad sådan en dag skal indebære, men bare rolig!

Vi har samlet idéer til polterabend i Odense, og her på siden finder du aktiviteter, som både kan bruges til hans og hendes polterabend.

Du kan finde alle idéerne længere nede på siden.

 

5 ideer til polterabend i Odense for mænd

En kommende brudgoms polterabend skal selvfølgelig passe lige præcis til ham.

Når I skal holde polterabend i Odense, så er der masser at give jer til. Det kommer bare an på, hvad gommen er interesseret i.

Hvad skal I lave?

Lad os begynde med at se nærmere på 5 idéer til hans polterabend i Odense.

Er der et eller andet, han altid gerne har villet prøve? Så er det måske tidspunktet til, at I skal give ham den oplevelse.

Hvis han er glad, bliver det uden tvivl en fed dag for alle.

Vi har samlet 5 forskellige idéer, som kan hjælpe jer på vej.

 

1. Ølsmagning & cruise

Hvis I gerne vil prøve en anderledes ølsmagning, så er det oplagt med ølsmagning & cruise med Odense Aafart.

Her er I på cruise i de naturskønne omgivelser ved Munke Mose.

I sidder godt til rette på bådens bænke, hvor I bliver introduceret til fem forskellige øl.

Sæt dig godt til rette på bådens bænke, hvor der introduceres fem forskellige øl, som I alle smager på. Alt imens båden sejler langsomt gennem vandet, og bryder det rolige vandspejl i Odense Å.

 

2. Bowling

Det er en klassiker – og klassikere bliver altså dét af en grund.

Måske har I kendt gommen gennem flere år, og så er et throwback til bowlinghallen da helt perfekt.

Hos Odense Bowlinghal kan I både booke baner og bowle derudaf, men I kan også prøve simgolf eller simuleret golf. Her går I sammen i bokse, hvor I kan øve jeres slag og se, hvem der er den bedste på den virtuelle bane.

Det hele kan selvfølgelig kombineres med lækre kolde Albani fra fad.

 

3. Bridgewalking

Hvis I vil starte dagen på en anderledes måde, kan I overveje at tage en del af hans polterabend til bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro.

Ja, det er lidt udenfor Odense, men derfor er det også oplagt at starte her, så der er kørelejlighed til byen bagefter.

I får en fantastisk udsigt og sug i maven, når I går sammen over Lillebælt – det er en oplevelse, I alle sent vil glemme.

 

Uden mad og drikke dur helten ikke.

Hos S’vineriet i Klaregade kan I både nyde god vin, som I selvfølgelig bliver klogere på ved hjælp af en sommelier, og få lækre tapas til.

S’vineriet har en hyggelig og afslappet stemning – og for nogle er et godt glas vin og lidt god mad jo at foretrække fremfor bas-arm og shots.

4. Vin & tapas

 

5. Gourmetoplevelse

Mange er blevet bidt af den gastronomiske bølge, og brudgommen i jeres selskab vil måske blive allermest glad for en gourmetoplevelse.

I kan finde mange store smagsoplevelser, men en god middag på en restaurant, der er nævnt i Michelinguiden, er en helt særlig oplevelse, som helt sikkert vil gøre det til en uforglemmelig polterabend.

Vår i historiske Vintapperstræde byder på moderne gastronomi anbefalet i Michelinguiden. Restauranten består kun af seks borde, så I får en hyggelig stemning med jeres 5- eller 10-retters menu.

Restaurant Pasfall ligger i Latinerkvarteret. Restauranten i Brandts Passage er indbydende og stilfuldt indrettet, og indendøre er der udsigt til køkkenet.

Køkkenet er fransk inspireret, og der sættes stort fokus på at bruge lokale, fynske råvarer af høj kvalitet. Der tilbydes både A la carte og 3-5 retters menuer. 

 

5 ideer til polterabend i Odense for kvinder

Nogle brude er så klar til at komme ud at feste til deres polterabend. Andre er mere til en oplevelsesrig polterabend måske uden så meget alkohol. Eller måske skal I lidt af begge dele?

Når I skal holde polterabend i Odense, så er der masser at finde på til brudens polterabend.

Hvad skal I lave?

Lad os begynde med at se nærmere på 5 idéer til hendes polterabend i Odense.

Er der et eller andet, hun altid har haft lyst til at prøve, men ikke har haft tid til? Er der noget, hun ikke kan lave til dagligt på grund af job, studie, børn, familieliv og den generelle hverdag, som I gerne vil sørge for, hun endelig får lov til at opleve?

Det er et rigtig godt sted at starte til at finde inspiration. Derudover har vi samlet 5 forskellige idéer, som forhåbentlig kan give endnu mere inspiration.

 

1. Start med brunch

Start dagen på en god og hyggelig måde – så bruden også får lagt en bund. Det oplagte her er selvfølgelig at starte med brunch.

I kan for eksempel tage på Café Fleuri, hvor I får en lækker brunch i caféen i det gamle Nørregade kvarter.

Smag blandt andet chiagrød med karamel og hjemmelavet granola, varmrøget laks med flødeost, brownie, grovbolle med smør, ølpølse og Arla gammelknas ost, scrambled egg med bacon, årstidens frugt og grøntsager samt spidskålssalat med spirer på toppen.

Velbekomme!

 

2. Vinsmagning

Kender jeres brud forskellen på en Chablis og en Sauvignon Blanc? Der er både noget at lære for mere erfarne vindrikkere – og så for dem der bare gerne vil have noget godt i glasset og vide mere om det.

Hos vinbaren S’vineriet lige ved H.C. Andersens barndomshjem kan I lære mere, når den dygtige sommelier guider jer igennem en uformel vinsmagning, hvor der vil blive fortalt om druer, jordbund, bæredygtige produktionsmetoder og alt det der findes derimellem.

 

3. Wellness & forkælelse

Hvorfor ikke bruge en del af brudens polterabend på at blive klar til den store dag?

Der er som regel en del stress involveret i bryllupsplanlægningen, så en afslappende massage eller ansigtsbehandling vil sikkert falde på et tørt sted.

I Odense er der mange steder, I kan blive lidt ekstra forkælede, for eksempel hos Klinik Bodywork.

 

4. Chokoladekursus

Diamonds are a girl’s best friend… Men så kommer chokolade altså lige bagefter.

Hvorfor ikke forkæle jeres veninde med et chokoladekursus til hendes polterabend? På den måde kan I både lære noget nyt sammen, grine af hinandens mere eller mindre vellykkede kreationer og få noget lækkert at spise – både under kurset og til senere.

Hos Odense Chokoladehus kan I blive meget klogere på chokoladens verden – og I kan også komme på flødebollekursus, hvis I er mere til det.

 

5. Paintball

Skal I have fart over feltet? Så er der ikke noget som en omgang paintball.

Her kan I virkelig få brændt noget krudt af, og I får med garanti noget at tale om resten af dagen.

Hos Odense Paintball kan I komme afsted og få paintball-oplevelser med udfordrende baner, sjove spil og professionelle instruktører.

 

Flere aktiviteter i Odense

Er du stadig på udkig efter idéer til polterabend i Odense, så får du et par ekstra aktiviteter her, som også plejer at være populære.

Krea-tid

Der er mange, der nyder at være kreative, og hvis din brud eller brudgom er en af dem, er det oplagt at lægge noget krea-tid ind i hans eller hendes polterabend. Men det kan også blive meget morsomt, hvis bruden eller brudgommen netop slet ikke er kreative.

Mange vælger at tage til croquis-undervisning, hvor man tegner efter en nøgen model. Det er en klassisk lektion for kunstnere, så det er en god idé, hvis det er interessen. Men det kan også være rigtig sjovt, hvis den sidste gang bruden eller brudgommen tegnede var en tændstiksmand som 11-årig.

Andre krea-idéer er at tage ind og male på keramik hos for eksempel Creative Space på Amfipladsen. Her kommer I ind i den afslappede og kreative café, hvor I kan prøve at male jeres egen keramik.

Husk den gode mad

Uden mad og drikke dur helten – eller bruden eller brudgommen – ikke.

Sørg for nogle gode spisesteder dagen igennem, så der er lagt en god bund, hvis I holder en mere klassisk polterabend med masser at drikke.

Odense byder på en masse hyggelige caféer, gode restauranter og gourmetoplevelser, hvis den mere er det, I er til.

Bliv inspireret til spisesteder i Odense her.

 

Mere inspiration

Polterabend med stil: Aktiviteter og ideer

Læsetid: 15 min.

Bryllupsgave: Idéer & inspiration

Læsetid: 13 min.

Spisesteder i Odense

Læsetid: 12 min.