Er det ved at være tid til at finde på nogle idéer til en polterabend i Aarhus?

Når det sker, kan man jo altid håbe på, at hovedet er fyldt med gode idéer til, hvad man skal lave, men ofte sker det modsatte: der er helt tomt på øverste etage.

Det kan jo godt blive svært at planlægge en polterabend under de forudsætninger, så derfor har vi samlet forskellige polterabend aktiviteter i Aarhus, så I ikke behøver at bekymre jer om, hvad I skal finde på at planlægge for jeres brud og brudgom.

Vi har samlet idéer til polterabend i Aarhus, og her på siden finder du aktiviteter, som både kan bruges til hans og hendes polterabend. Måske kan de også give idéer til bryllupsgaven?

Du kan finde alle idéerne længere nede på siden.

 

5 ideer til polterabend i Aarhus for mænd

De herrer, så er det tid til at samle alle drengene for at give brudgommen den dag, han fortjener!

Man kunne måske blive fristet til at give ham den helt store tur, pakke ham ind i mærkelige kostumer eller udsætte ham for grænseoverskridende prøvelser. Eller måske som et minimum drikke ham helt ned og aflevere ham til hans kommende kone i en mindre flatterende udgave af sig selv den næste dag.

Man kunne også bare køre den gode stil og give ham en dag, som han vil huske fremover som en af de fedeste dage. Er I på forhånd klar over, at der er nogle ting, han overhovedet ikke har lyst til, så kan det godt være, at I bare skal droppe de idéer til polterabenden.

Hvad skal I lave?

Egentlig behøver der ikke at ske så meget til en god polterabend, så længe det I planlægger  sidder lige i skabet.

For at hjælpe jer lidt på vej har vi samlet 5 idéer til polterabend i Århus, som I kan bruge, når I skal planlægge en polterabend til ham.

 

1. Fart over feltet til gokart

Det er altså bare fedt at starte dagen med masser af fart over feltet.

Racehall i Viby J er indehaver af Europas største indendørs racerbane, der er 1000 meter lang og 13 meter bred.

Asfalten på banen indeholder mere gummi end almindelige veje, hvilket giver et bedre greb i svingene, så der er mulighed for at både nybegyndere og øvede kan blive udfordrede.

Der er ikke noget med bakgear og bremser her, hvis du vil først over målstregen. Så er der kun én ting at gøre: fuld gas frem! Det er perfekt til den fartglade brudgom.

 

2. Ginsmagning

Er jeres kammerat vild med god gin?

Hos Njord Gin i Aarhus får I en helt unik oplevelse til en ginsmagning i de flotte lokaler i Sydhavnen.

Her kan I lære mere om gin-produktionen, Njord gin og selvfølgelig smage noget fantastisk, dansk-produceret gin. Og mon ikke det giver jer lyst til at fortsætte med procenterne inde i byen?

 

3. Escape Room

Oplevelser bliver klassikere af en grund – og Escape Room er ingen undtagelse.

Escape Room er en sjov aktivitet og en super god idé, hvis polterabend-gruppen kommer fra forskellige hjørner af brudgommens liv, og deltagerne derfor ikke kender hinanden så godt.

Så har I en helt konkret opgave at samles om, som I nok vil have brug for at diskutere for det meste af resten af dagen.

 

4. Kaffekursus

Måske er brudgommen ikke så meget til en kæmpe drukfest hele dagen lang. Eller måske er han bare typen, der har brug for en god omgang kaffe for at få sparket dagen i gang.

Her er det en god idé med et kaffekursus som en del af hans polterabend.

Måske er han en rigtig kaffenørd, og så er et kursus i sort kaffe helt oplagt. Eller måske kunne det bare være sjovt for jer alle at prøve kræfter med jeres yndlings varianter som cappuccino, flat white eller hvad I ellers er til.

 

5. Wakeboard på Aarhus Ø

Skal der fart over feltet, er en tur på wakeboard på Aarhus Ø helt genialt.

Aarhus Watersports Complex holder til i bassin 7 på Aarhus Ø, hvor de afholder vandsportsaktiviteter med særligt fokus på wakeboard.

Instruktørerne går forrest for at sikre jer en god oplevelse, hvor alle sikkerhedsforanstaltninger overholdes.

Det er målet for Aarhus Watersports Complex at give jer en sjov og udfordrende dag på vandet med masser af fart

 

5 ideer til polterabend i Aarhus for kvinder

Ladies – så er det tid til at planlægge en polterabend i Aarhus for jeres veninde, og I får brug for de bedste dækhistorier, skøre påfund og sjove idéer, når I skal planlægge hendes polterabend.

Start med at spørge jeres veninde om, hvilke forventninger hun har til, hvad der skal ske på dagen. Det kan jo være, at der er nogle ting, hun slet ikke vil bryde sig om.

Nogle kvinder er bare ikke til at gå ned gennem gågaden med et stort skilt i favnen: Bride to be! Free kisses! Så det vigtigste er at forventningsafstemme med hende, før I kaster hende ud i noget, der er sjovt for jer, men grænseoverskridende for hende.

Husk på, at det er meningen, at hun skal have den bedste dag.

Hvad skal I lave?

En polterabend går rigtigt stærkt, så derfor har man ikke nødvendigvis brug for 100 forskellige idéer til, hvad man kan lave, for der skal jo også være tid til hygge og gode snakke, så dagen ikke bliver stressende.

Derfor har vi kogt de mange udbud ned til 5 idéer til polterabend i Aarhus for kvinder, så I ikke behøver at lede i en uendelighed efter idéer til polterabend uden at finde det helt rigtige.

 

1. Cocktailkursus

Det er sjældent, at der ikke bliver serveret en cocktail eller to til en polterabend, men hvorfor ikke servere nogle cocktails, hvor der faktisk er styr på forholdet mellem ingredienserne?

Der er jo alligevel aldrig nogen, der har være vild med en rom & cola, der er fordelt efter princippet 50/50.

Til et cocktailkursus lærer I, hvordan man mikser de klassiske cocktails, så de smager lige som de skal.

Der er garanti for en festlig start på aftenen, og så kan I jo altid tage videre ud i det aarhusianske natteliv bagefter.

Måske bruden kan få lov til at vise sine nye skills et sted?

I kan vælge at tage på cocktailkursus hos Gedulgt eller PV Kaffe & Cocktail – begge i hjertet af Aarhus.

Book cocktailkursus her

 

2. Ansigtbehandling

Forkæl bruden helt igennem – for eksempel med en ansigtsbehandling, en massage eller en anden wellness-behandling.

Hos Helle Thorup i midten af Aarhus kan I for eksempel tage forbi til en ansigtsbehandling. Det er et skønt indslag til brudens polterabend – hun kunne sikkert trænge en pause fra planlægningen og at lade batterierne lidt op, inden I skal feste igennem.

 

3. Sushikursus

Sushi er populært hos mange, så hvorfor ikke lade polterabend-måltidet stå på den japanske spise? Og hvorfor ikke have det sjovt med at lave det selv?

Hos Restaurant Soya får I ikke kun en lækker middag bestående af sushi, men også et sushikursus.

Hos Restaurant Soya får I 3 timers sushikursus, undervisning af en rigtig sushikok og fællesspisning af jeres egen sushi. I kan vælge at få drikkevarer ad libitum – slet ikke dårligt som en del af festen.

 

4. Flødebollekursus

En polterabend skal ikke kun være pinlige historier om bruden og hendes oplevelser med veninderne, for der skal altså også være tid til afslapning og hygge.

Det får man til et flødebollekursus, og der bliver også plads til en masse grin, for det er ikke altid, at flødebollerne kommer til at se ud, som man håbede.

Og så er der jo også nogle, der ikke er så vilde efter en dag med druk. Så passer det bedre med hygge, grin i køkkenet og lækre godter.

 

5. Vin & Petanque

Er I til en lidt usædvanlig aktivitet til venindens polterabend i Århus, så skulle i overveje Vin & Petanque.

Vin & Petanque er en kombineret vinbutik- og bar i det centrale Aarhus. Her er der 2 petanquebaner, som I med et glas vin i hånden, kan tage et spil på.

Ejerne Martin og Simon står klar til at formidle vinens historie til jer, sådan som de har fået den leveret fra vinbønderne selv.

Her får I altså ny viden om vin, nogle lækre dråber i glasset og en sjov aktivitet til at få sat gang i festen.

 

Flere aktiviteter til polterabend i Aarhus

Mangler I stadig idéer til polterabend i Aarhus?

Så har vi fundet nogle ekstraordinære idéer til jer, der skal planlægge en polterabend, der helt sikkert bliver husket som den fedeste lang tid frem.

 

Benzin i blodet

Har bruden eller brudgommen benzin i blodet? Så er det til polterabend, han eller hun virkelig skal opleve noget helt specielt.

Hos P1 Apex i Silkeborg kan I prøvekøre en Audi A8, en Ferrari, en Lamborghini eller en Porsche.

Det er uden tvivl en oplevelse han eller hun aldrig vil glemme.

 

Stor gourmetoplevelse

Uden mad og drikke dur helten – eller bruden eller brudgommen – ikke.

Sørg for nogle gode spisesteder dagen igennem, så der er lagt en god bund, hvis I holder en mere klassisk polterabend med masser at drikke.

I kan også vælge at gå gourmet-vejen og invitere brudgommen eller bruden på en helt særlig gastronomisk oplevelse.

I Aarhus ligger der flere gourmetrestauranter anbefalet i Michelin-guiden, og I finder endda også en restaurant med en Michelin-stjerne, nemlig Restaurant Substans.

 

Ren afslapning

Vil I egentlig hellere have en polterabend i afslapningens tegn?

Så skulle I overveje at invitere brudgommen eller bruden med på SpaDag hos Lübker i Nimtofte på Djursland.

Her får I fri adgang til Lübkers wellnesscenter med spa og fitness.

Spaen byder blandt andet på spabad med bobler, dampbad med lysterapi, rainshowers, kneipp (hydroterapi), sauna og meget mere.

 

 

Vidste du?

  • I England foregår omkring 25% af alle polterabender uden for landets grænser. Måske det var noget for jer med en tur og en overnatning?

    For eksempel et ophold på SIDE Design Hotel i Hamborg eller et spaophold på Ystad Saltsjöbad i Sverige?

 

Oplevelser i Aarhus

 

Mere inspiration

Polterabend med stil: Aktiviteter og ideer

Læsetid: 10 min.

Bryllupsgave: Idéer & inspiration

Læsetid: 14 min.

Oplevelser i Aarhus

Læsetid: 8 min.