Ølsmagning
22 af de bedste ølsmagninger i hele landet
Til en ølsmagning kommer du omkring flere forskellige øltyper, så du kan få inspiration til at skyde weekenden i gang med noget andet end den sædvanlige øl, der altid står i køleskabet.
Vi guider dig igennem scenen for ølsmagning i Danmark. Du finder 22 ølsmagninger i hele landet fra Aalborg til Sjælland.
Ølsmagning i København
7 ølsmagninger i København
Tribeca
Der er god stemning & kolde øl hos Tribeca.
Der findes øl til en hver smag, og måske har du allerede en favorit? Det kan være, at du bedst kan lide de lyse hvedeøl eller måske falder du hver gang for en mørk og fyldig stout? Er du med på moden, siger du ja til en rød øl eller en sour beer, men du går heller aldrig galt i byen ved at tage en klassisk fadøl.
Hos Tribeca er der øl til alle, og til ølsmagningen skænkes der 8 forskellige smagsprøver i glassene. Undervejs fortælles der om bryggeriet, om ølbrygningsprocesser og om de mange øl, der findes.
Taphouse
Lyder Europas største udvalg af øl på fad som noget for dig? Så kom bare indenfor hos Taphouse, for leder du efter ølsmagning i København, hvor der er garanti for mange forskellige slags øl, så er det stedet for dig. Med 61 forskellige haner kan man roligt sige, at der er lidt at vælge mellem.
En pilsner fra køleskabet kan være en god start på weekenden, men der er nu ikke noget som en øl fra fad. Når der så endda er 61 forskellige haner at vælge imellem, så er det sværeste at beslutte sig for, hvilken hane, der skal åbnes for først. Ale, saison, stout eller noget helt fjerde? Tenderen på Taphouse tager valget for dig, og guider dig igennem øllets univers.
Ølsnedkeren
Der er en hyggelig stemning hos Ølsnedkeren, og er du til cykelsport, vil du helt sikkert føle dig hjemme her. Væggene er nemlig dekoreret med billeder af cykelsportens store og små stjerner, og oppe under loftet hænger en cykel, som uden tvivl kan fortælle mange historier fra landevejene.
Læs også På weekend i København
De historier må du have til gode, for selvom cyklingen er en passion, er det øllet, der er i centrum hos Ølsnedkeren. Til en ølsmagning får du lov til at smage på 7 forskellige øl, mens der fortælles om bryggeprocesser og smagsnuancer. Finder du en favorit blandt øllene, kan du købe den med hjem på flaske efter ølsmagningen eller bare blive hængende i baren til at par ekstra smagsprøver – og måske et par cykelhistorier.
Timm Vladimirs Køkken
Hos Timm Vladimirs Køkken kan du selvfølgelig også smage på noget rigtig godt øl – du kan endda lære at brygge det selv.
Man kunne vel egentlig kalde det for en overbygning til ølsmagningen, for på kurset skal der selvfølgelig også smages på nogle forskellige øl. Det gælder jo om at være helt sikker på, hvilken øl du selv vil brygge, og valget står mellem IPA, Porter, Belgisk Brown Ale og Hvede.
Læs også Hvordan brygger man øl?
På kurset bliver du guidet igennem ølbrygningsprocessen, og afslutningsvis får du dit eget bryganlæg med hjem, så du kan fortsætte med at brygge derhjemme.
Hvis du hellere vil prøve kræfter med mad sammen med øl, kan du også tage til kurset i Bøf & Bajere, hvor du lærer at lave en hel menu og får lækkert øl til maden.
Mikkeller
Mikkeller er et dansk bryggeri, der på få år er blevet populært i mange dele af verden, og som er essensen af den sprudlende, danske ølkultur. Deres likes på Facebook stiger dagligt og med et stort antal selvejede barer og butikker i Danmark og udlandet, er Mikkeller et sted, du uden tvivl bør stifte bekendtskab med.
Kendetegnende for Mikkeller er – selvfølgelig – de lækre øl, der ikke smager som alle de andre på markedet. Desuden er ølbarerne hyggelige og uformelle, for her får du lyst til at slå dig ned, blive hængende og bare smage dig igennem ølkortet.
Nørrebro Bryghus
Nørrebro Bryghus er et fyrtårn i den fremadstormende danske ølkultur. Bryghuset åbnede i 2003, og siden har de etableret sig som en anerkendt producent af kvalitetsøl, og til en ølsmagning her kan du selv smage hvorfor.
Måske sidder du nu og tænker på, om det ikke er en god idé at spise noget mad enten før eller efter sådan en ølsmagning. Til det kan vi kun sige; jo, det er nok en god idé ikke at dukke op på tom mave.
Heldigvis finder du også en restaurant på Nørrebro Bryghus, så der er ingen undskyldning for at møde sulten op til ølsmagningen. Til maden kan du selvfølgelig bestille en ølmenu, som er afstemt til det mad, du bestiller.
Brewpub
Hos Brewpub får du en ølsmagning, der ligger midt i København. Hos Brewpub med eget bryggeri, pub og restaurant får du en begejstring for både øl og gastronomi, der munder ud i det, de selv kalder Det Nye Danske Ølkøkken.
Brewpub ligger i en historisk bygning fra det 17. århundrede lige ved Rådhuspladsen, hvor du også finder Københavns – måske – hyggeligste gårdhave.
Ølsmagning i Aarhus
5 ølsmagninger i Aarhus
ÅBEN
ÅBEN er en hyggelig ølbar i Rosensgade i Aarhus’ Latinerkvarter.
Her kan du samle en gruppe til ølsmagning i forskellige versioner. Her vil I kunne opleve øl i nordiske omgivelser, hvor indretning og design trækker tråde til bryggeprocessen.
Til en ølsmagning hos ÅBEN Aarhus handler det om nærvær med hinanden, interessante øl og samtidig kan I lære mere om det håndværk, der ligger bag at brygge øl.
Derudover får I historien bag bryggeriet, navnet ÅBEN og øllet, vil I blive guidet igennem en bred vifte af øltyper og blive klogere på, hvad øl kan.
Studenterhus Aarhus
Hvis I har lyst til en anderledes ølsmagning, så har Studenterhus Aarhus det helt rigtige. Studenterbaren har et overvældende udvalg af øl, så det er det helt rigtige sted til ølnørden.
Her kan du nemlig vælge mellem flere forskellige online ølsmagninger, hvor du får en nøje sammensat ølpakke på 6 specialøl samt adgang til en berusende hyggelig video med stedets ølnørder.
MALT
Hos MALT er øllet virkelig i centrum. MALT ligger i de gamle Ceres bygninger i den nyere bydel Ceresbyen.
Her holdes der indimellem ølsmagninger med eksperter i øllets verden. Men hjertet af MALT er restauranten, hvor konceptet er social dining med små deleretter og med en nøje planlagt ølmenu til.
Aarhus Bryghus
Hos Aarhus Bryghus begynder øloplevelsen ikke med et glas skummende øl, men derimod med en rundvisning på bryggeriet, så du får indsigt i, hvordan øllene bliver brygget, og hvilke tanker, brygmesteren gør sig, når han klargør de store kar.
Men bare rolig. Du kommer ikke til at tørste for på turen rundt i bryggeriet, får du lov til at smage på forskellige øl direkte fra tankene, og når rundvisningen slutter, venter der stadig et par smagsprøver.
Du kan læse mere om ølsmagning og om muligheder for mad efterfølgende lige her.
Wintercoat
Hos Wintercoat bliver der brygget øl 4 gange om ugen, og selvom bryggeriet er et lille, familieejet et, har de altid 7 forskellige øl i produktion. Vil du gerne vide, hvordan sådan en ølproduktion egentlig ser ud? Hos Wintercoat kommer du med bagom tankene, så du kan se, hvordan øllet udvikler sig fra begyndelsen og helt til det tappes på flaske.
Det er dog ikke kun en rundvisning, du bliver budt på hos Wintercoat, for når du tager til en ølsmagning i Aarhus, så forventer du uden tvivl også, at der skal smages på nogle øl. Derfor serveres der selvfølgelig smagsprøver på øllet i Wintercoats skænkestue.
Ølsmagning i Odense
5 ølsmagninger i Odense
Odense Aafart
Tag med Odense Aafart på cruise i de naturskønne omgivelser ved Munke Mose. Sæt dig godt til rette på bådens bænke, hvor der introduceres fem forskellige øl, som I alle smager på. Alt imens båden sejler langsomt gennem vandet, og bryder det rolige vandspejl i Odense Å.
Odense Aafart har siden 1882 taget folk med ombord, som ville have en tur op og ned ad Odense Å. De erfarne skippere har mange års erfaring til søs, så du kan være sikker på, at sikkerheden har første prioritet. Du kan derfor se frem til en rolig tur i smukke omgivelser.
Anarkist
Anarkist Beer and Food Lab er i de historiske Albani-bygninger i Odense, som gennem mere end et århundrede har fungeret som platform for ølbrygning.
Anarkist Brewing Company, et lille craft beer bryggeri, er grundlagt på skuldrene af over 160 års bryggertradition startende med Theodor Schiøtz.
Anarkist er stedet, hvor øludvalget bliver udviklet i samarbejde med mikrobryggeriet Theodor Schiøtz Brewing Company og andre fynske bryggerier.
Derudover formidler Anarkist mere end 160 års bryggerihistorie gennem en flot udstilling i de historiske lokaler og ølsmagninger.
BarMalt
BarMalt er Fyns ølhus til dem, der sætter pris på godt, fynsk øl.
Du finder 14 haner med masser af fynske bryggeriers stoltheder – og på flaske venter mere end 100 specialøl.
BarMalt rummer Ølbaren på 1. sal og Ølstuen på 2. sal. Derudover byder stedet på foredrag om øl, ølsmagninger og meget andet, hvor humlen i det hele er god øl.
Carlsens Kvarter
Carlsens Kvarter er noget af et historisk sted.
Stedet er et af landets mest roste værtshuse, hvor der er lagt vægt på belgiske og danske specialøl.
Stedet har eksisteret siden 1972 med den nuværende ejer, Benny Weble, siden 1991.
Og så kommer vi til historien: Danske Ølentusiaster (DØE) blev stiftet her 5. september 1998.
Stedet byder på ølsmagninger, som I kan bestille til min. 10 personer.
H.C. Andersen Brewery
H.C. Andersen Brewery kalder sig selv et eventyrligt bryggeri.
H.C. Andersen Brewerys navn er en helt naturlig hyldest til H.C. Andersen. De vil nemlig gerne sætte endnu mere fokus på denne unikke og eventyrlige del af Danmark.
Her er øloplevelsen ikke udelukkende en smagning, men stedet tilbyder såkaldte BrygEvents, hvor du kan komme og brygge din egen øl.
Det tager 2,5 time, og mens man brygger, er der fri smagning fra 28 ølhaner. Skål!
Ølsmagning i Aalborg
3 ølsmagninger i Aalborg
Søgaards Bryghus
Søgaards Bryghus er den eneste pub i Aalborg med eget bryggeri.
Det betyder, at du altid finder hjemmebryggede øl på tavlen. Her er mere end 70 siddepladser, hvor du kan nyde en kølig øl eller se live sport på en af fladskærmene.
Tag med på rundvisning i Søgaards Bryghus. Her får du en guidet tur i bryggeriet, hvor du lærer mere om brygningen af øllet, de over- og undergærede øltyper samt forskellen på lyst og mørkt øl. Du lærer også omkring fremstillingen af øl, faciliteterne, kapaciteten og mange flere finurlige fakta.
John Bull Pub
John Bull Pub er én af flere pubs inspireret af de kendte public houses på de britiske øer.
Her kan du bestille en ølsmagning til en gruppe venner, kolleger eller hvem du nu vil afsted med.
Udvalget er stort på baren på Nytorv, så der skal nok være store smagsoplevelser i glasset.
Nibe Bryghus
Nu skal vi lidt udenfor Aalborg, men det er turen værd.
På Nibe Bryghus kan I komme til en klassisk ølsmagning på ca. 2,5 timer.
Her står den på smagning af seks forskellige øl, rundvisning på bryghuset, fortællinger om øllet, bryggeprocessen og øltyper. Derudover starter aftenen med en fadøl og smørrebrød, så I har lagt en god bund.
Som afslutning er det muligt at købe øl med hjem til ”bryggeri-priser”.
Ølsmagning i Kolding
Trolden Bryghus
Mikrobryggeriet Trolden Bryghus har siden 2005 produceret håndlavet øl. Her er håndværket i centrum og der værnes om ølbrygningens nostalgi – den at gå på kompromis med smag og kvalitet.
“Vin forfiner, øl forener”, sagde W. Scott Griffith engang. Trolden Bryghus er enige, for her rører brygmesteren selv i mæsken, imens han kræser om detaljerne. Her er de gamle bryggemetider stadig i spil, og de forenes med jagten på gæringens perfekte bobler i det skummende ølkrus.
Ølsmagning i Silkeborg
Grauballe Bryghus
Grauballe Bryghus er en af de første mikrobryggerier i Danmark. I 2002 begyndte man at brygge øl på den nedlagte landejendom ved Silkeborg. Det er blevet til flere priser for øllene hos Grauballe Bryghus.
Tag med på en rundvisning rundt i bryggeriet, hvor duften af gær og malt hænger i luften. Det er her øllet bliver brygget i de store tanke. Som du kommer forbi de forskellige øltyper, vil du kunne mærke lysten til en smagsprøve komme snigende. Derfor slutter rundvisningen med en ølsmagning på et udvalg af Grauballe Bryghus’ forskellige øl.
Braunstein er et sted, som bare skal opleves, hvis du har hang til god øl og whisky – for hos Braunstein laver de både øl og whisky.
Braunstein finder du på havnen i Køge, og ølsmagningerne foregår på bryghuset. Det skaber en helt særlig stemning, at smagningen foregår i de lokaler, hvor øllet også bliver brygget. Brygmesteren selv skænker øllene og fortæller, hvorfor og hvordan de forskellige øl har fået den smag, de har.
Psst! Braunstein afholder deres faste ølsmagninger den 1. lørdag i måneden. En vigtig note her er, at det er meget store, åbne smagninger de afholder. Alle kommer med samme formål, men der kan på gode dage være flere hundrede deltagere til både øl- og whiskysmagningerne.
Gundestrup Mejeri og Bryghus
Gundestrup Mejeri og Bryghus er i dag et privatejet mejeri. Det fungerede dog som andelsmejeri fra 1888 til 1893. I 2007 tilføjede man et bryghus – og stedet har gennemgået stor renovation. Her lægges dog stadig stor vægt på gamle traditioner i produktionen.
Oplev en rundvisning og ølsmagning hos Gundestrup Mejeri og Bryghus. Kombinationen af os og rødvin er kendt, men ifølge eksperter, så fremhæver øl og ost hinanden bedre. Her hos mejeriet bruger de faktisk vallen fra ostene i deres ølproduktion. Håndværket og arbejdet med råvarerne er med til at give din ølsmagning karakteristika.
Hold ølsmagning hjemme
Hvis du har lyst til at samle nogle gode venner hjemme i stuen for at lave jeres egen ølsmagning, så skal der lige være styr på nogle ting først. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt i hvilken rækkefølge, I drikker øllene. Vores smagsløg bliver nemlig hurtigt trætte – især, hvis de er utrænede – og når det sker, bliver det svært at skelne nuancer og smage. For at forebygge trætte smagsløg er det en god idé at begynde med den mindst kraftige øl og så arbejde sig op ad i volumen. Rækkefølgen kunne være pilsner, classic, lager, bock. Når der er styr på, hvilken rækkefølge øllene skal drikkes I, kan I organisere jeres ølsmagning ud fra 4 punkter:
- Det vil være en fordel, hvis I drikker øllene af glas, der snævrer ind foroven, for så holder glasset nemlig på øllets aroma, hvilket har stor betydning for smagsoplevelsen. Måske har I ”rigtige” ølglas, som I kan bruge og hvis ikke, kan et vandglas nogle gange være lige så godt.
- Nu skal vi videre til noget lidt mere teknisk; beskrivelsen af øllens udseende. Hvordan ser øllen egentlig ud, er den klar eller ufiltreret? Og hvad med skummet, er det hvidt, tykt eller luftigt?
- Fra en snak om øllens udseende skal I videre til at beskrive duften. Diskuter de umiddelbare indtryk, det behøver ikke være fancy og find i fællesskab ud af, om duften er krydret, maltet, parfumeret eller noget helt fjerde. Det er ikke sikkert, at I er enige, men det gør det jo bare spændende at diskutere.
- Først nu, hvor duft og udseende er beskrevet, er det tid til at smage. Så hvordan smager den egentlig? Sød, bitter? Hvis I har lyst, kan I jo give øllen stjerner og til sidst finde ud af, hvilken øl, der var aftenens bedste.
Og husk så, at til en ølsmagning spytter man ikke øllet ud igen, som man gør til en vinsmagning.
Hvad er en god ølsmagning?
Det er nemt for os at anbefale en række ølsmagninger. Det kunne alle gøre efter en enkelt søgning på Google, men på hvilken baggrund gør vi det egentlig? Hvad er det, vi mener, er en god ølsmagning?
Først og fremmest kan der virkelig være langt mellem de gode ølsmagninger. Du skal ikke lede længe for at finde en “ølsmagning”, som i praksis bare er en billet til at få to forskellige fadøl på en mere eller mindre tilfældig bar. Det er ikke en ølsmagning, som vi ser det.
En god ølsmagning skal først og fremmest finde sted i et “lukket selskab”. Det må meget gerne være sammen med fremmede, men det er afgørende, at alle er dukket op for lige præcis den oplevelse, da det skaber den bedste forudsætning for den rigtige stemning.
Derudover mener vi også, at en god ølsmagning skal finde sted i lokaler, som kan underbygge lysten til at smage øl – ideelt set hos selve bryghuset, hvor øllen produceres. Det er en helt særlig oplevelse at sidde tæt på “gryderne” og høre historien og idéen om den enkelte øl fra brygmesteren selv.
3 gode tips til at få mest ud af din ølsmagning
Det kan være en god idé at følge vores 3 tips, før ølsmagningen begynder.
1. Lad bilen stå hjemme. At skulle køre hjem fra smagningen er bare en irriterende “showstopper” så tag en taxa eller hop på cyklen i stedet.
2. Køb dine favoritter med hjem. At købe nogle flaske af din favorit fra smagningen med hjem, kan være med til at forlænge den gode oplevelse. Næste gang du får godt besøg, kan øllene smages, og du kan videreformidle historien om øllen og grundene til, at netop den øl er af højeste kvalitet.
3. Planlæg maden inden. I løbet af en ølsmagning stiger humøret hurtigt og lysten til flere øl senere ud på aftenen, kan hurtigt melde sin ankomst. Vores erfaring siger, at det der oftest ligger mellem en god ølsmagning og den efterfølgende bytur, er et godt, solidt måltid mad. Anbefalingen lyder derfor på lige at booke bordet inden ølsmagningen! Så er den del klaret.
Gavekort til ølsmagning
Du kan give et gavekort til en ølsmagning, hvis du kender en, der skal overraskes.
En ølsmagning er ikke en af de oplevelser, du skal tage til alene. Du skal i stedet tage nogle gode venner, din kæreste, din kollega eller en helt fjerde under armen, så I sammen kan smage på nogle gode øl.
Vil du give et gavekort til en ølsmagning, har du selvfølgelig mulighed for det.
Alle ølsmagninger hos Truestory