Kagekursus

En ting er, at kagerne smager godt. En anden ting er, at de faktisk også er med til at fortælle en historie. Kageopskrifterne sladrer nemlig om, hvilken tilstand landet har været i, da opskriften blev udviklet, for eksempel er kageopskrifterne fra tiden omkring 2. Verdenskrig meget spartanske, fordi det var svært at skaffe ingredienser, og gulerodskagen er faktisk fra rationeringstiden. Kagerne er altså ikke kun en del af vores madkultur, men har også formet sig som traditioner, der i sidste ende afspejler vores samfundsmæssige situation på et givent tidspunkt.

Det gælder også det i dag så berømte sønderjyske kaffebord, der minimum skal bestå af 14 forskellige slags kager, men allerhelst skal op på de berygtede 21 forskellige kager: 7 bløde, 7 hårde og 7 tørre. Med andre ord: det fulde kaffebord.

Det sønderjyske kaffebord tog sin begyndelse i 1864, da Sønderjylland kom under tysk styre, og det blev nødvendigt for sønderjyderne at holde fast i deres danske baggrund. Til at begynde med mødtes de i forsamlingshuse, som de selv byggede, og gårdenes koner tog så forskellige kager med til møderne, hvor der blev sunget og holdt foredrag. Men hurtigt gik der sport i den, for de enkelte husmødre ville jo gerne have, at netop deres kage var den bedste, lige som husmødrene også pressede folk til at spise et ekstra stykke kage. Et nej tak blev bemærket og kommenteret.