Truestory ApS
Michael Drewsens Vej 13
8720, Højbjerg, Danmark
CVR nummer: 34 05 24 25
Kagekursus
Kongerigets kager fra sønderjysk kaffebord til franske fristelser
Du kan komme rigtigt langt med hvedemel og sukker i køkkenskabet og smør og æg i køleskabet. Til sammen er de fire ingredienser nemlig basisingredienser i de fleste kager. Tilføj lidt vanilje så har du en vaniljekrans, og et par æbler forvandler hurtigt de fire ingredienser til en æbletærte, som er hyggelig på kaffebordet i efterårsmånederne.
Hvis du har lyst til at udfordre basisingredienserne lidt, kan du kigge længere nede på siden, hvor vi giver dig et indblik i alle kongerigets kager lige fra det klassiske kaffebord til de franske fristelser. Vi sætter også et par links ind, så du kan læse mere om, hvordan du lærer at lave kagerne på et kagekursus.
God bagedyst… Øh, bagelyst!
Kongerigets kager
Der udvikles konstant nye bageopskrifter i konditorierne, men derfor er danskerne nu alligevel meget glade for de traditionelle kager. Tænk en gang på julekagerne, hvor mange har en særlig familieopskrift på brunkager eller vaniljekranse, som skal være en del af kagebordet hvert år, før det er rigtig jul. Mange af opskrifterne på julekagerne stammer faktisk helt tilbage fra middelalderen, men den gang var de ikke julekager.
Der bagte man den type kager, fordi de kunne holde sig længe, men med tiden blev de ingredienser, kagerne blev bagt af, noget vi forbinder med jul; krydderier, honning og tørret frugt for eksempel. Honningkagerne og pebernødderne er eksempler på den slags kager.
Kage før ovnen
Når forklædet er fundet frem, og kageopskriften ligger klar på køkkenbordet, er det nok de færreste, der vil overveje, om kagen egentlig skal bages færdig i ovnen. Men der var jo en tid før ovnen, hvor kagerne blev kogt i olie eller vand, netop fordi man ikke havde mulighed for at bage dem i en ovn. Klejnen er sådan en kage. Faktisk var det først, da ovnen blev en realitet, at konditorfaget og udformningen af de mange forskellige slags kager vi kender i dag, tog fart.
Selvfølgelig var ovnen i begyndelsen ikke noget, alle havde, men på slotte, hos meget rigere borgere og hos bageren begyndte duften af søde kager at sive ud mellem vinduessprækkerne. Ovnen skabte nye muligheder for bagværk, og danskerne begyndte hurtigt at samles omkring kagebordene til festlige lejligheder. Det gør vi stadigvæk i dag, og en undersøgelse viser, at den kage danskerne allerhelst vil have serveret på kaffebordet er en jordbærkage. På sidstepladsen over danskernes favoritter ligger citronkagen og krydderkagen side om side.
Vidste du?
-
Kagens Dag afholdes én gang om året, og er blevet det siden 1997. I alt sin enkelhed går det ud på at spise sig igennem mange hundrede forskellige slags kager bagt af nogle af landes bedste konditorer. Overskuddet fra Kagens Dag går til Børnecancerfonden.
Det store kagebord
En ting er, at kagerne smager godt. En anden ting er, at de faktisk også er med til at fortælle en historie. Kageopskrifterne sladrer nemlig om, hvilken tilstand landet har været i, da opskriften blev udviklet, for eksempel er kageopskrifterne fra tiden omkring 2. Verdenskrig meget spartanske, fordi det var svært at skaffe ingredienser, og gulerodskagen er faktisk fra rationeringstiden. Kagerne er altså ikke kun en del af vores madkultur, men har også formet sig som traditioner, der i sidste ende afspejler vores samfundsmæssige situation på et givent tidspunkt.
Det gælder også det i dag så berømte sønderjyske kaffebord, der minimum skal bestå af 14 forskellige slags kager, men allerhelst skal op på de berygtede 21 forskellige kager: 7 bløde, 7 hårde og 7 tørre. Med andre ord: det fulde kaffebord.
Det sønderjyske kaffebord tog sin begyndelse i 1864, da Sønderjylland kom under tysk styre, og det blev nødvendigt for sønderjyderne at holde fast i deres danske baggrund. Til at begynde med mødtes de i forsamlingshuse, som de selv byggede, og gårdenes koner tog så forskellige kager med til møderne, hvor der blev sunget og holdt foredrag. Men hurtigt gik der sport i den, for de enkelte husmødre ville jo gerne have, at netop deres kage var den bedste, lige som husmødrene også pressede folk til at spise et ekstra stykke kage. Et nej tak blev bemærket og kommenteret.
Parlør til det sønderjyske kaffebord
Læsetid: 5 min.
Franske fristelser
Det franske køkken har altid gået forrest i kampen for at fremhæve stolte, gastronomiske traditioner, og franskmændene er da også altid blevet fremhævet som nogle af de største gourmeter i Europa, så måske er det slet ikke så mærkeligt, at de danske konditorer fra midten af 1800-tallet og frem – den gang udviklingen af konditorkagerne boomede – prydede sig med lånte fjer. Mange af kagerne fra den tid har nemlig franskklingende navne, tænk bare på fragilité, Sarah Bernhard, napoleonshat og mazarin, men i virkeligheden er kagerne danske opfindelser.
Grunden til, at konditorerne valgte at give deres kager franske navne var simpelthen fordi, at de franske navne lød finere. På det her tidspunkt var det kun de rige borgere, der havde råd til sådanne slags kager, og med overklassens store beundring af Frankrig (især modemæssigt) var det oplagt at navngive kagerne a la France.
Franske macarons
Hos Frederic Terrible er der ingen grund til at lade som om, at kagerne er franske, for de er nemlig franske. På macaronkurset (se videoen) viser Terrible dig, hvordan du bager den lille kage, som de senere år nærmest er blevet et symbol på Paris og Frankrig. Du kan også prøve kræfter med et chokoladekursus og et croissantkursus, hvis du allerede mestrer teknikken bag macarons, men derimod har brug for at lære, hvordan du temperer chokolade og håndterer en meget smørholdig dej.
Vidste du?
-
Konditoriet La Glace i København er et af Danmarks ældste konditorier (opført i 1870), og stedet er særligt kendt for deres lagkager. Især Sportskagen er en klassiker.
Kaffe til kagen
I Vestjylland nøjes de ikke altid med en almindelig kop kaffe. Her kan du nemlig godt blive budt på en kaffepunch, hvor opskriften siger, at der skal lægges en mønt i kaffekoppen, derefter skal mønten dækkes af kaffe og til slut skal der hældes snaps i koppen, til mønten igen kan ses.
Det bløde brød
Franskbrød, boller og croissanter hører til det bløde brød, og før i tiden satte man altid det på bordet først, så folk ikke spiste sig mætte i de dyre kager, hvor der både var sukker, smør og æg i. På sønderjysk kaldes det bløde brød også for stopkager.
Giv et kagekursus som gave
Læs også
Sådan laver du den gode surdej
Læsetid: 10 min.
Sådan laver du den gode pizzadej
Læsetid: 7 min.
Bagekursus
Læsetid: 4 min.