Gaveguide med produkter og oplevelser til kaffeelskeren

Leder du efter en kaffegave? Den perfekte gave til en kaffeelsker? Der er stor interesse for kaffe nu om dage og med god grund – det er både spændende, udbredt og så smager en god kop kaffe jo som en drøm.

Vi giver idéer til, hvad du skal give som gave til den kaffeinteresserede, kaffe-entusiasten og kaffenørden. Læs om:

 

Kaffegaver på 3 budgetter

Kender du en mokka fan, som du gerne vil overraske med en kaffegave til et bestemt budget? Vi giver dig bud på, hvad gaven til kaffeelskeren kunne stå på ud fra 3 budgetter.

0-250 kroner

Selvom du er i den lavere ende i forhold til pris, betyder det ikke, at du ikke kan finde en rigtig god gave til kaffeelskeren i dit liv.

Kaffesmagning

Den ultimative kaffeelsker holder selvfølgelig af at smage på sagerne. Selv med et budget under 250 kroner kan du faktisk give et gavekort til kaffesmagning hos for eksempel BRYG Coffee House i Vejle.

Her får man 1,5 til 2 timers kaffeworkshop, hvor man lærer om kaffebønnens rejse fra mark til kop, lærer om forskellige smage og kaffetyper og endda prøver kræfter med cupping, det vil sige professionel kaffesmagning.

Termokop til kaffe

En ægte kaffeelsker skal selvfølgelig kunne tage den varme drik med på farten.

Der findes nærmest lige så mange slags termokrus derude, som der findes kaffeelskere, så overvej praktik, design og farve, når det kommer til lige den, du vil give en gave til.

Og husk at termokoppen skal være nem at have med i tasken – så er der nemlig større chance for at kaffen på farten bliver lavet i en genanvendelig kop til glæde for kaffedrikkeren og miljøet.

250-500 kroner

Når budgettet ligger omkring 250-500 kroner, begynder du virkelig at kunne forkæle dem, der har mokka tæt inde ved hjertet.

Kaffekværn

Når der skal laves en god kop kaffe, kan der virkelig gøres noget ekstra ud af det ved at bruge helt friskkværnede bønner.

Der findes en masse forskellige kaffekværne, og det er i høj grad smag, behag og budget, der afgør, hvilken du skal vælge. Her er to gode bud: den klassiske manuelle kaffekværn som i de gode gamle dage og den elektriske Emma kaffekværn af det kendte mærke Stelton.

Kaffekursus hos Street Coffee

 Street Coffee, Jægergårdsgade 15, 8000 Aarhus C

 

Hos Street Coffee er der altid god musik på LP-pladespilleren og god kaffe i koppen. Og du kan endda forkæle en kaffeelsker med et baristakursus hos den aarhusianske kaffekæde for under 500 kroner.

Inviter for eksempel på hjemmebaristakursus eller Latte Art kursus i Jægergårdsgade – måske er du heldig at få en hjemmelavet og smuk kop kaffe som tak for gaven.

 

Over 500 kroner

Over 500 kroner er en noget bred kategori, så her har vi nogle idéer til de virkelig lækre kaffegaver, måske til din mand, kone eller forældre, og de helt vilde gaver, når det er en helt særlig anledning.

Kaffekursus på Coffee Collective

 Coffee Collective, Godthåbsgade 34B, 2000 Frederiksberg

Hos Coffee Collective er der skruet helt op for kaffenørderiet – og det kan smages i de lækre kopper kaffer, der bliver langet over disken på den hyggelige kaffebar.

Her kan du forkæle en kaffeelsker med for eksempel et sort kaffekursus, så de kan lære af nogle af de bedste indenfor bønnens verden.

Du kan også prøve kræfter med et hjemmebarista kursus, så du kan lære at steame kaffe på den helt rigtige måde til for eksempel latte og cappuccino, så du kan lave baristakaffe hjemme hos dig selv.

 

Espressomaskine

Sage er et af de virkelig gode mærker, når det kommer til espressomaskiner til hjemmet.

Her finder du maskiner i flere budgetter – helt op til næsten 20.000 kroner.

En af modellerne, der ligger i en lidt lavere prisklasse, men har fået masser af anbefalinger på kaffe-delen af internettet, er Sage BES875 The Barista Express.

Kaffe-eksperten.dk skriver “Dette er et rigtig godt valg til dig, som ønsker en fuldblods-espressomaskine, til en rigtig god pris. Du får et væld af indstillingsmuligheder og alt du skal bruge for at lave en perfekt kop espresso.”

Maskinen står til 4499 kroner – og så er du sikret en flot gave til kaffeelskeren!

 

Gaveidéer til kaffeelskeren

Bønner

Det mest essentielle, når det kommer til kaffe, er netop det: kaffen. Kaffe bliver som bekendt lavet af kaffebønner, som er blevet ristede og kværnede på forskellige måder for at opnå forskellige smagsnuancer.

Derfor er det da også ideelt at forkæle en kaffeelsker med rigtig gode kaffebønner – og der er flere måder at gøre det på.

Abonnement til kaffe

Et kaffeabonnement er en genial måde at stifte bekendtskab med nye slags kaffe.

Coffee Collective er én af mange virksomheder, der tilbyder kaffebønner på abonnement.

Her kan du vælge mellem et 2 ugers eller 4 ugers abonnement, om bønnerne skal være til filterkaffe eller espresso, og om bønnerne skal være en overraskelse, eller det skal være bestemte sæsonbaserede bønner, der skal komme ind ad døren.

Læs mere om abonnementet, og bestil lige her.

Specialbutik

Der findes en masse forskellige kaffe- og specialbutikker rundt omkring i landet, hvor du kan finde kaffebønner.

Kronen i Aalborg er for eksempel en aalborgensisk klassiker, hvor kaffemøllerne har snurret i vinduet i mere end 100 år.

Her kan du finde lækre kaffebønner, chokolade og andre lækkerier, så kaffeelskeren kan få en ren nydelsesgave.

Du kan også købe et gavekort til en specialbutik med særligt godt kaffe – så er der lækre bønner til lang tid efter, gaven er givet.

Udstyr

Der findes et hav af udstyr til den helt ambitiøse kaffedrikker. Her snakker vi alt fra vægte, kaffekværne og bryggeudstyr.

Først og fremmest kommer den perfekte gave an på, om kaffeelskeren er vild med filterkaffe eller espresso eller måske begge dele.

Merchandise

‘Merchandise’ er en betegnelse, der for eksempel bruges om alle de fan-ting, som man kan købe med bands, skuespillere eller hvem ens idoler nu ellers er. Og for kaffeelskeren er der selvfølgelig også ‘merch’ – i mere eller mindre seriøs udgave.

Enhver kaffeelsker skal selvfølgelig have styr på de forskellige kaffetyper – men det kan jo knibe lidt med hukommelse. Disse plakatter er én idé til en praktisk opskrift og flot dekoration i køkkenet.

Andre kaffegaver

Måske vil du ikke begive dig ud i at købe udstyr eller bønner til én, som allerede har godt styr på kaffen. Men der er heldigvis også råd for det!

Skønne kaffebøger

Bøger er altid en god gave, og her kan der virkelig blive tale om en gave udvalgt helt særligt til modtageren. Og kaffeelskeren skal selvfølgelig have en bog om kaffe.

Der findes en masse forskellige bud på kaffebøger, men 2 gode steder at starte er de to for oven:

Grundbog i god kaffe af Coffee Collective, set hos Coffee Collective

The World Atlas of Coffee af James Hoffmann, set hos Saxo.com

Tilbehør til kaffen

Skal kaffen piftes lidt ekstra op, findes der sødt og lækkert tilbehør, der kan gøre lidt ekstra ved en – ellers god – kop kaffe.

Er din kaffeelsker til lidt sødt til kaffen? Slikkepindene fra Sugar Pilots er inspireret af en avec, så de er supergode i selskab med en kop varm kaffe eller the, men de kan også spises, som de er.

Mange kan godt lide at gøre lidt ekstra ved kaffen for eksempel i form af en sirup. Det franske mærke Monin laver kvalitetssirup, og hvis det er en ny verden for din kaffeelsker, kan du forkæle ham eller hende med en gaveæske med 5 forskellige smage at udforske.

 

Kaffekurser

En oplagt gave til en kaffeelsker med både meget eller lidt erfaring er et kaffekursus.

Der er en masse forskellige at vælge imellem, så du kan finde ét, der passer perfekt til den gave, du skal give.

Måske er din gavemodtager vild med kaffe, men ikke  erfaren endnu? Så er det oplagt med en kaffesmagning.

Har din kaffeelsker endelig fået købt den der fancy espressomaskine til hjemmet? Så er det måske tid til et baristakursus.

Du kan se alle vores kaffekurser herunder, men du kan også give et Truestory gavekort, så din kaffeelsker selv kan vælge det perfekte kursus.

 
 

Læs også