På udkig efter den perfekte firmatur?

Så er I landet det rette sted! Uanset om I ønsker en sjov og uformel dag med kollegerne, en inspirerende teambuilding-oplevelse eller en unik firmafest, findes der masser af mindeværdige oplevelser, der kan styrke fællesskabet og skabe gode minder. Vi har samlet 10 firmature, I sent vil glemme – lad jer inspirere og find den oplevelse, der passer bedst til jeres team!

 
 

Top 10 firmature, som I sent vil glemme

Vi har samlet 10 unikke firmature, der kan inspirere jer til jeres næste teamoplevelse. Uanset om I søger hyggelige og kreative aktiviteter eller adrenalinfyldte udfordringer, der får pulsen op, er der noget for enhver smag. Den perfekte firmatur handler om at styrke fællesskabet og skabe minder, der varer ved. Dyk ned i artiklen og udforsk vores udvalgte 10 firmature, I sent vil glemme!

 

1. Bridgewalking Lillebælt

Spænd sikkerhedsselen og oplev Lillebælt fra en helt ny vinkel, når I bevæger jer 60 meter op over vandet på en guidet bridgewalking. Her venter en spektakulær udsigt over havet, Fyn og Jylland – og måske endda et glimt af marsvinene, der boltrer sig i bølgerne langt under jer.

Turen varer ca. to timer og kombinerer historie, arkitektur og naturoplevelse. Undervejs fortæller guiden spændende anekdoter om broens konstruktion og dens rolle som bindeled mellem landsdelene siden 1935. I bliver udstyret med heldragt og tilkoblet et sikkerhedssystem, så I trygt kan nyde hvert skridt på turen.

En oplevelse for både eventyrlystne og historieinteresserede, hvor I får følelsen af at gå på toppen af verden – med Lillebælt som jeres bagtæppe.

 

2. Guidet tur med Maxitours

Hop op på en ægte PUCH Maxi, spænd hjelmen og oplev Vestjylland på bedste cowboymanér.

Med en lokal guide fra Maxitours suser I rundt i havneområdet, mens I får serveret røverhistorier, sjove anekdoter og et autentisk indblik i livet i Vestjylland. Undervejs er I koblet til en hjelm med kommunikation, så du ikke går glip af et eneste ord.

Turen afsluttes med en vaskeægte Thyborøn-menu: daps med pils – tørret, saltet issing og en kold bajer. En unik, rå og hjertevarm oplevelse, der tager dig med helt ind i kernen af den vestjyske kultur.

 

3. Flødebollekursus hos Social Foodies

Oplev et sødt og sjovt håndværk, når Social Foodies inviterer dig på flødebollekursus.

Her får I guidet undervisning i at sprøjte, overtrække og pynte dine egne flødeboller – selvfølgelig med en rigelig mængde smagsprøver undervejs.

Bundene og skummet er forberedt, så I kan fokusere på det sjove: at kreere dine helt egne mesterværker.

Efter kurset kan I tage dine 10 flødeboller med hjem og imponere familie og venner. Social Foodies kombinerer lækker kvalitet med social ansvarlighed, og kurset er den perfekte oplevelse for både chokoladeelskere og kreative sjæle.

 

4. Cocktails & Comedy på Citizen

Er I klar til at kombinere velsmagende cocktails eller en kold fadøl med skarpe jokes og god stemning?

Hos Citizen i København venter en helaftensoplevelse, hvor Open Mic standup sætter gang i lattermusklerne, mens I nyder en valgfri cocktail eller fadøl. Her møder I både upcoming og erfarne komikere, der leverer friske jokes i en afslappet atmosfære, hvor ingen ved, hvad aftenen bringer.

Baren er åben hele aftenen, så I kan fortsætte med at nyde de eksotiske drinks og den gode stemning efter showet. En perfekt oplevelse for jer, der elsker en aften med grin, smag og masser af god energi – og som måske tør sætte sig helt oppe foran scenen.

Uanset hvad lover Citizen en aften, hvor både smagsløgene og lattermusklerne bliver forkælet.

 

5. Djævleræs

Er I klar til at få adrenalinet til at pumpe?

Hos Motorsport Nordjylland får I mulighed for at race på den berømte Nysumbane, en af Danmarks bedste offroadbaner.

Oplev 12 intense omgange – 6 som kører, hvor I trykker speederen i bund, og 6 som co-driver, hvor I sidder klar til at heppe og spotte de skarpe sving.

Der er masser af fart og action, og I vil få lov til at mærke den vildeste racerkørsel i ægte “Fast and Furious”-stil. En professionel løbsleder guider dig igennem dagen, og med sikkerheden i top, er I klar til at give den gas og race som en pro. Let’s go!

 

6. Vin & Petanque

Tag et spil petanque og nyd et glas vin i hånden hos Vin & Petanque i Aarhus.

På de to petanquebaner kan I udfordre venner eller nye bekendtskaber, mens I smager på tre nøje udvalgte vine – hver med sin egen historie, formidlet af ejerne Martin og Simon. Her kombineres det bedste fra fransk kultur med en afslappet, hyggelig atmosfære, hvor vinen og spillet går op i en højere enhed.

Mens kuglerne ruller, kan I nyde stemningen og lade jer inspirere af den passion, der ligger bag hver vin. En oplevelse, der bringer det bedste fra både vin- og petanqueverdenen sammen og sikrer en aften fyldt med god smag og et godt slag petanque.

Dette er den perfekte aktivitet til en afslappet dag, hvor vinelskere og petanquenørder kan kombinere deres interesser i en uformel og hyggelig setting.

 

7. Ræs på Aarhusbugten

Er I klar til at få pulsen op og opleve Aarhus fra en helt ny vinkel?

Med Mai-Event kan I tage på en actionfyldt højhastighedssejlads i en RIB-båd og mærke adrenalinet, mens I suser hen over bølgerne i Aarhusbugten. Samtidig kan I nyde de spektakulære udsigter over byen og den smukke kystlinje, der folder sig ud for øjnene af jer.

Inden turen starter, får I en grundig sikkerhedsinstruktion og bliver udstyret med alt nødvendigt sikkerhedsudstyr, så I trygt kan give jer hen til farten og spændingen.

Båden når hastigheder på op til 100 km/t, og med vinden i håret og saltvandssprøjt i ansigtet er der garanti for en intens og uforglemmelig oplevelse. En tur, der kombinerer action, natur og suset fra havet på bedste vis.

 

8. Vildmarksgourmet i Mols Bjerge

Tag med på en unik oplevelse i Mols Bjerge, hvor naturen og madlavning går op i en højere enhed.

Ved en vildmarksbrunch får I mulighed for at lave mad over åben ild, mens I nyder det smukke landskab. Sammen med dygtige instruktører lærer I forskellige tilberedningsmetoder, som bagning i middelalderovn og rygning af fisk, mens I henter inspiration fra naturen og deltager i en guidet sanketur efter spiselige urter.

I bruger økologiske råvarer fra lokale leverandører, og når arbejdet ved bålet er overstået, kan I nyde den lækre brunch i fællesskab.

Alt sammen med kaffe, the og juice ad libitum og en fantastisk stemning i den danske vildmark.

 

9. Tidsrejse i ruinerne under Christiansborg

Tag på en tidsrejse dybt under Christiansborg Slot, hvor fortiden lever videre i de skjulte ruiner.

På turen vil I høre spændende og humoristiske fortællinger om Absalons Borg og Københavns Slot, som engang var hjem for magtfulde personer og begivenheder. Besøg fængselstårnet, hvor kongedatteren Leonora Christina sad fanget, og hør om de historiske skikkelser, der siges at hjemsøge stedet.

Med TYRA Byvandring og Hanne Fabricius som guide bliver denne tur både lærerig og underholdende, hvor både uhyggelige og eventyrlige historier bringes til live. 

 

10. Natmandstour med Ghost Tour

Tag på en guidet byvandring gennem Københavns gader og hør om natmændenes dramatiske liv for 300 år siden.

På turen vil I lære om de lavest rangerede samfundsmedlemmer, der udførte de jobs, selv fattige ikke ville påtage sig.

Oplev hvordan natmændene blandt andet parterede henrettede kroppe og levede i et parallel samfund med deres eget sprog.

Gå i deres fodspor gennem Københavns mørke gader, hør deres sange og få et helt nyt perspektiv på byens historie. Ghost Tour er ekspert i at bringe den mørke fortid til live gennem historiske fortællinger, der kombinerer drama og humor, og denne tur er ingen undtagelse.

Udforsk vores oplevelser til grupper

Bliv endnu klogere på vores muligheder

Hvordan anmoder man om et privat event?

Læsetid: 3 min.

Firmaarrangementer

Læsetid: 6 min.

10 oplevelser for grupper i Aarhus

Læsetid: 9 min.