Weekendophold på Sjælland
Der er ikke noget som at rive en weekend ud af kalenderen en gang i mellem og simpelthen booke den til et weekendophold. Ingen aftaler, ingen to do-lister. Bare ren afslapning. Det behøver jo faktisk ikke at være så vanskeligt eller uoverkommeligt at tage sådan et break, for når der kun er to dage i en weekend, kan du jo alligevel ikke tage ret langt væk. Heldigvis kan man sagtens nå at føle, at man er langt væk, og at hverdagen ikke mindst er langt væk på sådan et par dage.
Længere nede har vi samlet nogle idéer til dig, der er på udkig efter et weekendophold på Sjælland, og faktisk har vi også samlet et par weekendophold i Sverige, for der er jo ikke så langt til vores nabo mod øst, når du alligevel er på Sjælland.
Ophold på Sjælland
Weekendophold uden for Danmarks grænser
Trænger du til luftforandring, vil det måske hjælpe at booke et weekendophold uden for Danmarks grænser.
Weekendophold i Jylland
Anbefalinger af weekendophold på Sjælland
Skodsborg Kurhotel
Når du vil på weekendophold på Sjælland, skal du lægge vejen forbi Kurhotel Skodsborg, hvis du gerne vil fylde din weekend med spa. Du kan begynde din dag med en frisk svømmetur i Øresund, der ligger få skridt fra hotellet, og efter sådan en morgendukkert kan du fortsætte med saunagus, inden morgenmaden står klar i restauranten. Her kan du sidde og vågne med morgenkaffen, mens du kigger ud over havet.
Efter morgenmaden kan du benytte fitness- og spaafdelingen lige så meget du vil, og får du lyst, kan du deltage i nogle af de aktiviteter, Kurhotel Skodsborg udbyder, fx yoga. Vil du hellere springe motionen over, kan du fortsætte direkte til spaafdelingen, hvor du kan bruge tiden blandt de 16 forskellige spafaciliteter. Få varmen i saunaen eller mærk vinden mod ansigtet i den udendørs jacuzzi – for bare at nævne to af de muligheder, der venter på dig.
Om aftenen serveres der en 3-retters menu i The Brasserie, før du kan lægge hovedet på puden og overveje, hvornår du igen skal af sted på sådan et weekendophold.
Kragerup Gods
Kragerup Gods har en lang forhistorie gemt i de tykke mure, og fortællingerne om Kragerup Gods går helt tilbage til 1327. Siden begyndelsen af 1800-tallet har Godset tilhørt familien Dinesen, og hvis du synes, at du har hørt navnet Dinesen før, er det med god grund. Du er jo nok stødt på Isak Dinesen på et tidspunkt, for Isak Dinesen var nemlig det pseudonym, Karen Blixen skrev under, da hun begyndte at udgive sine fortællinger. Karen Blixen er født Dinesen, og har i sin ungdom været en flittig sommergæst på Kragerup Gods.
I dag drives Kragerup Gods som et bæredygtigt landbrug med skov, planteavl og kvægopdræt. Samtidig har godset også udviklet forskellige aktiviteter, som du kan deltage i, når du besøger Kragerup Gods; den 6 kilometer lange klatrebane Go High i trætoppene, en mountainbikebane i skoven eller foredrag og røverhistorier om stedets lange historie. Du kan selvfølgelig også nøjes med et dyb i poolen, afslapning på terrassen og en middag om aftenen.
Bandholm Hotel
Det er måske lidt en tilsnigelse at sige, at du får et weekendophold på Sjælland, når du tjekker ind på Bandholm Hotel, for det er faktisk på Lolland, at hotellet ligger. Men Bandholm Hotel kan altså noget særligt, og de mange priser hotellet har høstet, fortæller tydeligt, hvorfor hotellet er så populært. Senest har Børsen overrakt Gazelleprisen til Bandholm i 2017 og samme år kårede Trip Advisor hotellet til Danmarks bedste.
Bandholm Hotel ligger et stenkast fra stranden, så det er oplagt at pakke badetøjet for at få en dukkert i havet i de varme måneder, men ellers kan du også blive på landjorden og nøjes med at gå en tur langs bredden. Til Bandholm Hotel hører også en spaafdeling, hvor du kan modtage behandlinger, du skal blot sørge for at bestille din behandling i god tid.
Rødvig Kro & Badehotel
Rødvig Kro & Badehotel er en familiedrevet virksomhed, og det afspejler sig i alle kroens kroge. Det er nemlig familiemedlemmerne selv, der har malet billederne på væggen, drejet keramikken og ordnet møblerne. At familien selv har stået bag indretningen ned i de helt små detaljer, er med til at gøre besøget på Rødvig Kro & Badehotel til en hyggelig og personlig oplevelse, og ønsker du at mærke den helt særlige badehotelsstemning, så er Rødvig Kro & Badehotel leveringsdygtige.
Du kan slå dig ned i stuen med en bog fra deres bibliotek, spille et af de mange spil eller bare læne dig tilbage foran pejsen med en varm kop kaffe, men får du lyst til at bevæge dig uden for kroens rammer, er der ikke langt til stranden. Her kan du tage et dyp i havet eller gå en tur i vandkanten, mens du har udsigt til Unescos Verdensarv Stevns Klint, som lyser op ikke langt fra Rødvig Kro & Badehotel. Områdets natur er noget ganske særligt, og indbyder til gå- og cykelture, hvorefter du kan slappe af på kroen med et godt måltid mad.
Buschcraft Danmark
Leder du efter et weekendophold på Sjælland, der ikke hører til de sædvanlige, og hvor luksus ikke står øverst på listen, så tag af sted med Buschcraft Danmark. Her går turen nemlig ud i den frie natur under parolen ”keep it simple”, og det skal altså tags bogstaveligt, for det er kun de allervigtigste ting, der skal pakkes til sådan et weekendophold. Det betyder altså også, at mobiltelefoner og andre moderne, elektroniske hjælpemidler skal blive hjemme.
Det kan virke skræmmende, men Buschcraft Danmark insisterer på, at det er en vigtig del af oplevelsen netop for at sikre, at der bliver mulighed for at koble helt af og kun koncentrere sig om de opgaver og udfordringer, du bliver stillet overfor. Det kan både være at samle mad i naturen, lave bål, finde et sted at overnatte eller faktisk bare at sidde i skoven, lytte til fuglesangen og drikke en kop cowboykaffe eller bushte, som har snurret på bålet. Med andre ord bliver gåsedunsdynen skiftet ud med skind, når du tager på et weekendophold med Buschcraft Danmark.
Tag turen over broen
Turen fra Sjælland over broen til Sverige er ikke lang, så du kan nemt skifte et weekendophold på Sjælland ud med et i Sverige.
Kun en times kørsel fra København ligger Ystad Saltsjöbad, som er kendt for deres lækre spaafdeling, og det er altså ikke kun svenskerne, der er glade for et weekendophold her, for danskerne tager hellere end gerne den lille køretur over Øresund for at opleve et af Sveriges bedste spahoteller. Ønsker du en behandling under dit ophold, skal du booke den i god tid, for det er meget eftertragtet at benytte behandlingstilbuddene fra Ystad Saltsjöbad. Har du ikke lyst til en behandling, er spaafdelingen heldigvis også fyldestgørende i sig selv og efter et par timer i spaen, kan du slappe af foran pejsen med læsning af magasiner, få en drink i lobbyen eller spise en middag i restauranten.
Er du begejstret for golf, skal du køre den lille tur på 25 minutter til Malmø, hvor PGA Sweden National ligger. Hotellet har to 18-huls-faciliteter, så der skulle være rig mulighed for at blive udfordret på golfbanen for både nybegynderen og den garvede golfspiller. Hvis du lægger vejen forbi PGA Sweden National for at spille golf, er det inklusive bolde til opvarmningen, inden du for alvor slår dig løs på banerne, og en golfvogn, som kan transportere dig rundt på de store baner. Efter et par timer på greenen serveres der frokost – måske efterfulgt af en runde mere på golfbanen – inden det bliver tid til aftenens middag i restauranten.
Hvis du ikke har noget i mod at køre et par timer, skal du sætte GPS’en på Båstad, for her ligger Hotel Skansen midt i den svenske natur. Der er gjort klar til et afslappende weekendophold med spa og wellness, og det er oplagt at bruge et par timer i Kallbadhuset, som er bygget ude på vandet, og hvor du kan sidde i saunaen og samtidig kigge ud over Kattegat. Efter saunaen kan du gå en tur langs stranden eller rykke direkte til Atriumgården, hvor der serveres afternoon tea. Middagen er en 5-retters gourmetmenu, som begynder med et glas champagne.
Hvis nu dit weekendophold på Sjælland skal byttes
Er du allerede i gang med så småt at pakke tasken og er du mentalt allerede på vej til dit weekendophold på Sjælland et sted? Så er det jo en skam, hvis du pludselig opdager, at du har glemt en fødselsdag netop den weekend, hvor du havde tænkt, at du ville afsted.
Hos Truestory ved vi, at sådan noget sker en gang imellem. Derfor skal du huske følgende, når du køber en oplevelse hos os:
Du har altid 14 dages fuld fortrydelsesret
Du har altid 24 måneders bytteret til en anden valgfri oplevelse
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med køb eller ombytning af dit weekendophold på Sjælland, kan du altid skrive til os på [email protected], så vender vi lynhurtigt tilbage til dig.