En gang imellem kan det være tiltrængt at hive en dag ud af kalenderen og bruge den på afslapning og selvforkælelse. Det kan være med til at give noget ekstra energi, når hovedet og kroppen får sådan en pause og bliver varmet godt igennem.
Lyder det som noget for dig? Så skal du læse med her, for vi har nemlig lavet en guide til dig, der er på udkig efter spa og wellness i Aarhus.
Til allersidst har vi endda samlet et par forslag til, hvordan du kan forlænge din oplevelse af wellness i Aarhus med et besøg på en af byens mange spisesteder eller få ”gratis” idéer til, hvordan du kan få mere wellness i hverdagen.
Pure Nature – wellness lidt uden for Aarhus
Blandt bløde bakker og dybe, mørkegrønne skove ligger Pure Nature kun 15 minutters kørsel fra Aarhus. Allerede på vej mod spaoplevelsen sker der et skift; byens strøm af lyde og larm skiftes ud med fuglefløjt, strand, hav og marker så langt, øjet rækker.
Den korte køretur bliver en forsmag på det, der venter, for allerede ved ankomsten har roen sænket sig en smule – og det fortsætter.
Læs også Besøg hos Pure Nature i Beder
Pure Nature er inspireret af den gæstfrihed, ro og wellness, du også finder i Østen, så din spaoplevelse her sender hurtigt dine tanker til varme himmelstrøg. Fra starten af mødes du nemlig af afslappende musik og aromatiske dufte, der får dig til at sætte hverdagslivet på standby og lade mobiltelefonen blive i tasken for i stedet at være helt til stede.
Pure Nature er kendt for kun at bruge økologiske produkter i forbindelse med deres spabehandlinger, så du kan være sikker på, at produkterne gavner din krop og understøtter behandlingen på den bedste måde. Når du besøger Pure Nature, kan du vælge mellem flere forskellige behandlinger – lige fra klassisk massage til luksusudgaven med chokolade, en ansigtsmassage eller en fodmassage. Valget er helt op til dig.
I 2016 blev Pure Nature nomineret til Danish Beauty Award, og Pure Nature er da også et populært valgt, når aarhusianerne trænger til spa og wellness. Herunder kan du se alle spaoplevelser fra Pure Nature.
Vil du besøge Pure Nature?
Lübker Spa – Wellness på Djursland
Selvom vi bevæger os i udkanten af, hvad der måske kan betegnes som spa og wellness i Aarhus, skal Lübker Spa alligevel nævnes her. For selvom Lübker Spa ikke ligger i Aarhus centrum, men derimod på Djursland er det hele turen værd alligevel.
Omkranset af smuk natur ligger Lübker Spa og indbyder til en afslappende spadag med wellness, ro og selvforkælelse. Spafaciliteterne er baseret på gamle kur- og sundhedsprincipper, og du finder alt fra dampbade med lysterapi og en duft af eukalyptus til rain showers, sauna, vildmarkskar, spabade og meget mere.
Læs også Har du prøvet saunagus?
Efter et par timer i spaafdelingen kan du lægge dig til rette i afslapningsområdet, få noget koldt at drikke og samle ny energi. Det er desuden også muligt at booke spabehandlinger i forbindelse med et besøg hos Lübker Spa.
Vil du besøge Lübker Spa?
Grossererbadet i Badeanstalten Spanien
I hjertet af Aarhus ligger Badeanstalten Spanien, som er byens ældste badeanstalt. Badeanstalten Spanien har ligget på den samme plet siden 1933, og er i dag en fredet bygning, der med sit særlige udseende omfavner de nostalgiske vibes og moderne bekvemmeligheder.
Når du besøger Badeanstalten Spanien, kan du svømme et par baner i svømmehallen, men du kan også fortsætte videre til 3. etage, hvor Grossererbadet ligger. Grossererbadet er for dig, der leder efter spa og wellness i Aarhus, for efter en gennemgribende renovering åbnede Grossererbadet for afslappende bade og spafaciliteter i Aarhus’ centrum.
Læs også Danmarks bedste spahoteller
Her kan du gå fra dampbade til sansebad, videre til saunaen, koldtvandskarret eller bare lægge dig til rette i massagebassinet eller nogle af de andre kolde eller varme bade.
Når du besøger Grossererbadet er det på udvalgte dage muligt at prøve saunagus, hvor gusmestrene spreder duftende olier og svinger håndklædet i saunaen til en intens oplevelse. Et besøg i Grossererbadet er ikke dyrt, så er du på udkig efter et godt tilbud på spa i Aarhus, så skal du besøge Badeanstalten Spanien.
Tid til spa & wellness i Aarhus
Når du pakker tasken til spa og wellness i Aarhus, kan du samtidig kombinere dit besøg i byen med nogle af de andre oplevelser, Jyllands hovedstad byder på. Aarhus ligger tæt på både skov og strand, og når solen sender sine varme stråler mod jorden, kan du forlænge din wellnessoplevelse med en tur til vandet eller i skoven. Du kan også lægge vejen forbi havnebadet på Aarhus Ø, hvor du efter en dukkert i havnebassinet kan få varmen i saunaen, der har åbent i vinterhalvåret.
Efter en dag med spa i Aarhus er det blevet tid til at udforske byens restauranter. Aarhus byder nemlig på mange gode spisesteder både i den dyre ende, hvor michelinstjernerne lyser, men også i den prisklasse, hvor alle kan være med. Det vil fuldende dagen med sådan en afslutning, for wellness i Aarhus er ikke kun spa – det er også god mad og afslapning.
Læs også Restauranter & spisesteder i Aarhus
Så slå dig ned på en af de lækre restauranter eller find en café, der serverer en god kop kaffe og afslut din dag med spa og wellness i Aarhus på den bedste måde.