I hjertet af Jylland ligger Randers, med Danmarks ældste gågade, massere af liv og kultur samt en bred vifte af restauranter.

I denne guide forsøger vi at korte listen ned til 11 af de bedste restauranter/spisesteder i Randers, så du ved hvor turen skal gå hen på den næste smagsoplevelse.

 

1. Restaurant Østergade 1

Som navnet antyder, kan du på Østergade 1, finde en restaurant med hyggelig stemning, behagelig og nærværende betjening, samt mad i særklasse.

Her kan du tage ned og nyde en lækker frokost med en bred blanding af retter, bla. frisk jomfruhummer, saftigt svinebryst, friske franske oste eller smørrebrød. Du kan også opleve deres a la carte med bla. hummersuppe, tournedos Rossini og peberbøf af oksemørbrad.

Restaurantens sammensætning af retter og tilhørende vin, er gennemtænkt til den mindste detalje og vegetarer/veganere skal selvfølgelig ikke snydes for sådan en smagsoplevelse, så Østergade 1 tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker.

Så tag en god ven, familien eller kæresten under armen og bestil bord hos Restaurant Østergade 1.

 

2. Restaurant Det Gamle Apothek

Det Gamle Apothek ligger på Adelgade, hvor der bliver lagt fokus på tre nøgleord: Kvalitet, god smag og nærvær.

Her kan du opleve en sand med fransk cuisine med inspiration fra det danske og tage hjem med dansende smagsløg efterfølgende.

Det Gamle Apothek går ikke kun op i den lækre smag, men at hver enkelt gæst føler sig værdsat. Derfor vil du opleve nærværende og engagerede tjenere, som får dig til at føle dig som den vigtigste person i rummet.

For større selskaber, kan det restauranten rumme helt op til 32 personer i en autentisk og unik vinkælder.

 

3. Bistroteket

På Rosengade 2, kan du smage en fransk inspireret pallette, men der menes ikke en snegletallerken eller en fancy ret som man aldrig har hørt om og derfor er usikker på, nej, for Bistroteket går op i at lave retter som bringer ren og skær velsmag.

Bistroteket åbnede i 2015 og har siden da taget fart og er blevet en af Randers’ mest populære restauranter. Restaurantens indretning er i stor grad inspireret af kobber, hvor man som gæst særligt mærker den varme og hyggelige stemning det bringer.

Så hvis du vil have en aften i hyggelige omgivelser, hvor der bliver lyttet til dine ønsker og spiseoplevelse i særklasse, er Bistroteket perfekt til dig.

 

4. Lyukoi

Længere henne af vejen på Østergade 14 ligger Lyukoi som kan byde dig på byens bedste sushi.

Hos Lyukoi er alle retter lavet fra bunden og der er ikke sprunget over hvor gærredet er lavest. Der bliver lagt vægt på friskheden og at det kan smages, derfor kan du sagtens tage på besøg med en forventning om høj kvalitet.

Hvis ikke du er sushiekspert, men har lyst til at prøve den japanske cuisine, vil du møde enormt venligt og kompetent personale, som sagtens kan hjælpe enhver med at spore sig frem til den bedste ret for den enkelte.

 

5. Pastadiem

På Snaregade 3 kan du tage hen og smage på den italienske klassiker, pasta.

Pastadiem tilbyder en bred variation af pastaretter, hvor hovedkokken fra Italien, bringer et moderne take på de traditionelle italienske rødder, uden at gå ned på kvaliteten.

Indretningen er bygget op omkring det åbne køkken, hvor man kan nyde hele processen bag de lækre retter og kan se hvordan en rigtig italiensk kok agerer i køkkenet, selvom det godt kan være svært at snakke sammen hvis ikke man kan italiensk.

 

6. Pinchonation

På Østergrave 4 kan du opleve en af de mest unikke restauranter i Randers, som bringer barndomsglæden tilbage.

Pinchonation drager nemlig inspiration af cirkusset med den samme begejstring og spænding der normalt venter i det store telt. Her bliver man altid overrasket, da restauranten altid bringer noget ekstravagant at kigge på, så man aldrig keder sig.

Maden er anrettet i tapasstørrelse, så du både har appetit og plads i maven til at prøve noget af hvert, uden at skulle holde dig tilbage. Der er et bredt udvalg af retter, så du kan være sikker på at der er noget for enhver smag.

 

7. Skovbakken

På Østervangsvej 1 ligger Skovbakken, en af Randers’ ældste restauranter. 

Skovbakken går helt tilbage til 1969, hvor restauranten har haft en række forskellige ejere. Skovbakken tager udgangspunkt i det danske, hvor du kan smage mange af de traditionelle danske retter, såsom: beouf bernaisse, stjerneskud og varmrøget laks.

Der er fokus på lokale ingredienser, og der er også mulighed for at smage på nogle af de specialiteter, der er typiske for området.

Restauranten har en rustik og hyggelig atmosfære, der passer perfekt til den naturskønne omgivelse. Indenfor er der en elegant og samtidig afslappet indretning med en blanding af moderne og traditionelle elementer. Der er rigelig plads til gæsterne, og restauranten er velegnet til både romantiske middage og større selskaber.

Samlet set er Skovbakken en perfekt destination for alle, der ønsker en god madoplevelse i smukke omgivelser, hvor man kan slappe af og nyde naturen.

 

8. Restaurant Madværket

Restaurant Madværket kan du finde ved musik- og teaterhuset Værket, i Randers.

Christian Haun Enoch, tidligere deltager i madprogrammet MasterChef, er manden bag Restaurant Madværket i Randers. Her kan I forvente ærlig mad, lokale råvarer og store smagsoplevelser i en fusion mellem det franske og det nordiske køkken.

Alle retter er lavet fra bunden med sæsonbaserede råvarer, hvor kærligheden til maden skinner igennem hver servering.

Så hvis du alligevel skal opleve musik- og teaterhuset, så tag et kig forbi Restaurant Madværket, eller tag derhen på enhver anden aften for at få en smagsoplevelse.

 

9. Fladbro Kro

Lidt udenfor byen ligger Fladbro Kro, placeret i et af Randers’ mest naturskønne områder.

Fladbro Kro benytter sig næsten udelukkende af lokale leverandører og hvis du er randrusianer har du med garanti handlet hos en af kroens leverandører.

De lokale råvarer afspejler sig også i retterne, hvor man kan finde mange af de danske klassikere, men hvor man kan også kan nyde gourmetretter, bla. wagyu højrebsbøf med vintergrønt og pommes frittes.

Som det ligger i navnet, er Fladbro kro en kro, så hvis du skal afsted med familien, en ven eller kæresten, kan du læse mere om deres værelser og restaurant her.

 

 

10. Slotskroen

“Hyggelig indretning, god mad og super betjening”, det er den følelse man har efter et besøg hos Slotskroen på Slotsgade 4.

Slotskroen serverer næsten hele dagen, om det så er brunch, frokost eller aftensmad, så har restauranten et bredt udvalg af retter at tilbyde.

Slotskroen blev i 2011 overtaget af Mia og Michael Sambleben, som kommer fra en restaurationsfamilie. I dag driver Michael Slotskroen, med en vision om at give alle sine gæster en unik oplevelse af smag, hygge og personlighed.

 

11. Restaurant Sejlklubben

Hvis du virkelig vil have en smag af Randers, skal du tage forbi Restaurant Sejlklubben på Toldbodgade 14.

Her finder du god dansk mad, inspireret af international køkkenkunst, som rammer lige i hjertet for hver bid. 

Ikke nok med lækker mad, så får du muligvis Randers’ dejligste udsigt over vandet i hyggelige omgivelser. Om sommeren kan du sidde udenfor på restaurantens overdækkede terrasse og nyde godt vejr, god mad og en god udsigt.

Andre artikler