Hvis du er ude efter store naturoplevelser, behøver du slet ikke rejse så langt.

Her i Skandinavien byder alle 3 lande nemlig på naturoplevelser, du sent vil glemme.

Om du er til gamle, smukke skove eller høje tinder og fantastiske udsigter, så er en oplevelse til dig.

Der er masser af store oplevelser, men for at komme i gang guider vi til 15 naturoplevelser i Skandinavien:

 
 
 

Naturoplevelser i Danmark

 

1. Møns Klint

Møns Klint på Møn, en ø ud for Sydsjælland østkyst, er Danmarks højeste klint med sine 128 meter.

Klinten er også helt særlig, fordi den består af en enestående samling biotoper (et rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem red.).

Møns Klints helt særlige sammensætning har skabt et helt unikt naturområde, der ikke er beplantet, med en biodiversitet, der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af landbruget ændrede det danske landskab.

Det er værd at besøge Geocenter Møns Klint, hvor I kan rejse 70 millioner år tilbage til Danmarks vilde fortid i den særlige udstilling og generelt få tips og idéer til oplevelser i området.

 

2. Nationalpark Thy

Nationalpark Thy er Danmarks største vildmark og den første danske nationalpark.

Nationalparken strækker sig over 12 kilometer langs Jyllands vestkyst fra Agger Tange til Hanstholm: Et stort og uspoleret naturområde på i alt 244 km2.

Det er et vigtigt område for dansk natur, men også historie. Her finder du nemlig adskillige gravhøje fra bronzealderen og de mange tyske bunkere langs kysten minder om tiden i Danmark under den tyske besættelse.

Læs mere om Nationalpark Thy på Visit Nordvestkystens hjemmeside.

Oplevelser i området

 

3. Grenen

Grenen er et helt unikt sted i Danmark. Her mødes havene Kattegat og Skagerak, og der er ingen tvivl om, at det er to heftige kræfter, der mødes.

Grenen ligger lige nordøst for Skagen by, som generelt ligger i hjertet af et område fyldt med smuk natur.

Gå ikke glip af Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke.

 

4. Rubjerg Knude

Rubjerg Knude er blevet verdensberømt. Fyret var i årevis helt dækket af sand, men langsomt dukkede det op igen ved hjælp af blæsten og tidens tand.

I 2018 valgte Hjørring Kommune at flytte fyret, da det ellers ville være væltet i vandet – og det lykkedes!

Her oplever du virkelig naturens kræfter, og du kan nyde synet af et af de smukkeste udsigter i Danmark.

Rubjerg Knude ligger udenfor Lønstrup, som er en hyggelig lille by med gallerier og små spisesteder. Det er en af de få feriebyer, der har åbent året rundt.

 

5. Rold Skov

Rebildporten

Rold Skov er en af Danmarks største skove med et areal på omkring 80 km2.

Udover de smukke dele af skoven er Rold Skov-området kendt for sin enestående flora og fauna og et rigt dyreliv.

Du kan opleve Rold Skov på masser af forskellige vandreruter og mountainbikeruter.

Planlæg din tur her.

 
 

Naturoplevelser i Norge

 
 

1. Nærøyfjorden og Aurlandsfjorden

Nærøyfjorden og Aurlandsfjorden er noget af det smukkeste i det vestlige Norge.

Aurlandsfjorden er en fjordarm på sydsiden af Sognefjorden i Vestland i Norge. Fjorden er omtrent 29 km lang. Omtrent 11 km fra indløbet deler fjorden sig.

Nærøyfjorden går mod sydvest mens Aurlandsfjorden fortsætter mod sydøst. De  to fjorde repræsenterer to af mange “fjordarme” i den 204 km lange Sognefjord.

Aurlandsfjorden er en del af UNESCOs verdensarvsområde, hvor Nærøyfjorden blev optaget i 2005. Nærøyfjorden er opkaldt efter den nordiske gud Njord, guden for sømænd og havet.

Aurlandsfjorden og Nærøyfjorden er et eventyr for naturelskere, og du har mange muligheder her for at nyde stilheden og lydene fra de mange vandfald.

Om sommeren kan du opleve Aurlandsfjorden  i en kajak eller ved at vandre i de omkringliggende bjerge og grønne dale.

Læs mere på VisitNordic.

 

2. Bodø

Bodø er en kystby i Nordnorge på den yderste del af Bodøhalvøen lidt nord for polarcirklen.

Bodø er Nordnorges næststørste by (efter Tromsø). Den blev anlagt som handelsby i forbindelse med torskefiskeriet ved Lofoten, og Bodø er da også for mange indgangen til området Lofoten.

Lofoten er en stor norsk øgruppe, som strækker sig et par hundrede kilometer ud i Norskehavet.

Her kan du opleve et dramatisk landskab med store terrænforskelle, spidse fjeldtinder og stejle fuglefjelde, men også enkelte steder brede strande med landbrug og små fiskerlejer.

Læs mere på VisitNordic.

 

3. Trolltunga

På den vestlige kant af Hardangervidda bjergene og nær byen Odda finder du Trolltunga. Trolltunga og dalen nedenfor blev skåret ud af en iskappe, der dækkede det meste af Skandinavien gennem flere istider.

Hvert år rejser folk fra hele verden til den verdensberømte klippe, som da også er noget helt unikt.

Der er masser af vandreruter, som du kan tage på selv som erfaren vandrer, men ellers anbefales du at tage med på en guidet tur.

Læs mere her.

 

4. Åndalsnes

Åndalsnes er den smukke Romsdals hovedstad. Det er i det nordvestligste hjørne af Fjord Norge, hvor du kan opleve dramatisk natur.

Der er masser at give sig til i området, som at besøge udsigtsplatformen Rampestreken 550 meter over havets overflade eller tage en af de mange vandreruter.

En af ruterne tager dig ned fra Romsdalseggen, som er en af Norges mest populære vandreture med start i Vengedalen. Den er blandt andet på Lonely Planets liste over verdens mest sceniske vandreture.

Kilde: VisitNorway

 

 

5. Jostedalsbreen

Jostedalsbreen er den største isgletsjer på Europas fastland. Gletsjeren er 6 mil lang og 600 meter tyk på det tykkeste.

Du kan opleve den unikke og vilde natur med en guidet vandretur.

Jostedalsbreen er en del af Jostedalsbreen Nationalpark, som er kendetegnet ved en enorm spændvidde i naturtyper indenfor korte afstande.

Her er alt fra grønne dale til fjeld og som sagt en kæmpe isgletsjer.

Læs mere på Visit Norway.

 
 

Naturoplevelser i Sverige

 
 

1. Abisko

Abisko Nationalpark ligger i det allernordligste Sverige helt op til grænsen til Finland.

Området er en del af svensk Lapland, som dækker over de nordligste områder i Norge, Sverige og Finland.

Nationalparken er også et af verdens bedste steder at se nordlys. Det skyldes blandt andet, at de omkringliggende bjerge presser skyerne opad, hvilket gør, at her ofte er skyfrit – og derfor er det altså til at se nordlyset.

Læs mere på Visit Abisko.

 

2. Grinda

Grinda er en smuk og charmerende ø og er en del af ø-samlingen ud fra Stockholms kyst.

Her finder du fred og ro i det smukke naturreservat med gode svømmemuligheder om sommeren og aktiviteter så som kayak.

Grinda Wärdshus er en kro bygget i art nouveau stil, som har åbent fra april til november.

 

3. Gotland

Visby på Gotland.

Gotland er en helt unik ø i Østersøen, og det er da også et af svenskernes foretrukne feriesteder.

Her er der et behageligt klima med mange solskinstimer, smuk natur og spændende historie. Gotland har nemlig med sin placering haft en helt særlig betydning i såvel vikingetiden som under 2. verdenskrig.

Visby er den største by på øen, hvor du blandt andet kan opleve den gamle bydel fra middelalderen samt bymuren, der har fået Visby på UNESCOs verdensarvsliste.

Hvis du bevæger dig udenfor Visby venter smuk natur og fred og ro med øens 70+ naturreservater.

Læs mere på Sydsverige.dk.

 

4. Fulufjället Nationalpark

I Fulufjället nationalpark er der dramatiske vandfald, gamle skove og spor af Sveriges største fauna.

Her finder du også et af Sveriges højeste vandfald på 93 meter samt verdens ældste træ, som er hele 9550 år gammelt.

Nogle få dage omkring midsommer kommer sollyset helt ind til vandfaldet og giver det et magisk sølvlys. Men dette sker kun om morgenen mellem kl. 3:00 og 5:00.

Området ligger i den nordvestlige del af Dalarna kommune ved den norske grænse.

Læs mere på Visit Dalarna.

 

5. Söderåsens Nationalpark

Söderåsens Nationalpark ligger kun få timer fra København, og den er Nordeuropas største naturskov.

Her kan du vandre rundt om den sagnomspundne Odins Sø, udforske en af de mange vandreruter eller bare lege med ungerne.

Odins sø menes at have fået sit navn på grund af den runde form, der ligner guden Odins øje. Søen har altid været omgivet af forskellige sagn. Længe troede man for eksempel, at søen var bundløs og havde forbindelse til krypten i Lund domkirke.

Læs mere på Sydsverige.dk.

 

Mere inspiration