Kom med indenfor på Værkstedet hos Sara Lou og oplev glæden ved at skabe noget helt unikt med egne hænder. Her kan du slippe kreativiteten løs over en kop kaffe, mens du får et indblik i det klassiske håndværk. På blot et par timer er det muligt at forme og færdiggøre et personligt smykke i 925 sterling sølv, som du kan bære med dig resten af livet.

Du træder ind i et univers, hvor lysten til at skabe, danner rammen om besøget. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse i de mange teknikker, hvor man lærer at save, file, hamre og forme sit eget design. Processen er tilrettelagt uden brug af lodning og brænding, hvilket gør det muligt for alle, uanset erfaring, at få et flot og professionelt resultat med hjem. 

Om Værkstedet hos Sara Lou

Værkstedet hos Sara Lou slog dørene op i København i september 2023 med en klar vision: at skabe et frirum hvor kun fantasien sætter grænser, når dine egne smykker skal formes. Bag værkstedet står Sara Kramer, der med mange års erfaring i branchen også er kvinden bag smykkebrandet Sara LOU. Det var ønsket om at dele sin passion og sit håndværk med andre, der fik hende til at åbne dørene til sit kreative univers.

Det er et sted, hvor kreativiteten kan få lov at blomstre under kyndig vejledning. Uanset om man er erfaren smykkekunstner eller nybegynder, sørger den venlige atmosfære for, at der er plads til at fordybe sig og forme noget helt unikt. 

 

På besøg hos Værkstedet hos Sara Lou

Da vi besøgte værkstedet, blev vi mødt af Sara, som bød os varmt velkommen i sine skønne lokaler. Her var der der god plads til at fordybe sig uden at blive forstyrret, hvilket med det samme gav os ro til at lade kreativiteten blomstre. Med sin store passion for håndværket guidede Sara os gennem hele oplevelsen med et skarpt blik for vores kreative ideer og hvad der var realistisk at nå, så vi følte os trygge hele vejen.

Det var inspirerende at se de mange muligheder for at personliggøre smykket og skabe et resultat, der kvalitetsmæssigt var helt i top. Undervejs delte Sara ud af sine tips og tricks, hvilket gjorde det nemt for os at forme sølvet helt fra bunden. Vi gik fra værkstedet med et unikt minde vi selv havde skabt og det var en oplevelse, der på alle måder kombinerede det sjove og uformelle med det professionelle håndværk.

 

Hvad siger dem, der har besøgt Værkstedet?

Katrine A.
27. okt. 2025
Virkelig hyggeligt sted. God plads og man blev ikke "forstyrret" af de andre som var til stede. Der var ikke kø til at bruge udstyr eller andet. Vi fik rigtig god hjælp fra den søde medarbejder og hun vejledede os med et godt blik for hvad der var realistisk, men også med et blik for vores kunstneriske udfoldelser. Rigtig god vibe, sjovt, professionelt og skønt at kunne få et minde med hjem. Kæmpe anbefaling herfra.
Kamilla K.
25. maj. 2025
Helt fantastisk oplevelse og hermed en kæmpe anbefaling! Så skønne lokaler, med imødekommende og hjælpsomme værter. Overraskende så mange muligheder og et smykke der er langt over forventning i kvalitet og hvor meget det er muligt at personaliere og kreere 🙏🫶
Stine M.
5. maj. 2025
Skønt sted. Vi blev godt vejledt og var meget glade for de smykker vi fik fremstillet. Har helt sikkert lyst til at komme igen.
 

Mød flere af vores værter