Mød PAUSE recovery studio
i Aarhus
Trænger du til at koble helt af? Eller bare nyde roen sammen med andre, der også sætter pris på velvære og fordybelse? Hos Pause Recovery Studio kan du lade kroppen op med afslappende recovery-behandlinger i rolige omgivelser.
Om PAUSE recovery studio
PAUSE recovery studio er en moderne wellness-oase beliggende på Frederiks Plads i hjertet af Aarhus. Her tilbydes en række behandlinger, der er skræddersyet til at fremme både fysisk og mental restitution – blandt andet floating, infrarød sauna og recovery boots. Studiet tilbyder også forskellige wellnesspakker, hvor behandlingerne kombineres og skaber en helhedsoplevelse af ro og fornyet energi. Det er et sted, hvor man kan sætte hverdagen på pause og give sig selv den opmærksomhed og omsorg, man fortjener.
På besøg hos PAUSE recovery studio
Vi trådte ind i PAUSE recovery studio og mærkede med det samme en rolig og behagelig energi omkring os. Kombinationen af det fine træ interiør, de imødekommende medarbejdere og den afslappede stemning satte os straks i det rette humør. Vores første oplevelse var med recovery boots, som med blid luftkompression masserede vores ben og hjalp med at løsne spændinger og lindre ømhed.
Dernæst gik vi videre til den infrarøde sauna, hvor den behagelige varme fra de infrarøde stråler gav en dyb følelse af afslapning uden at overophede. Efter saunaen var det tid til floating. Vi lagde os i det saltmættede vand, som havde samme temperatur som kroppen, og lod os flyde vægtløst i stilheden. Det var en meditativ og fordybende oplevelse, hvor hverdagens stress forsvandt, og vi fandt ro og et tiltrængt mentalt pusterum.