Mød Povertywalk
Byvandring i Aarhus
Har du lyst til at opleve det moderne Aarhus gennem øjnene på en, der har mærket livet på egen krop? Med Povertywalk får du en unik mulighed for at komme på byvandring med en guide, der enten er socialt udsat eller hjemløs.
Turen tager udgangspunkt i guidens personlige fortælling om livet på gaden og de mange udfordringer, der følger med en hverdag uden fast tag over hovedet. Undervejs får du et vigtigt indblik i byens skjulte sider og de kontraster der findes i Aarhus, lige fra de institutioner og tilbud, der gør en forskel, til de mødesteder, hvor de udsatte finder støtte og fællesskab.


Om Povertywalk
Povertywalk blev stiftet i 2011 af foreningen Gadeliv, med et ønske om at skabe meningsfuld beskæftigelse for byens udsatte. Konceptet bygger på en simpel, men stærk idé: At lade dem, der kender gaden bedst, bruge deres viden til at oplyse andre.
Siden begyndelsen har projektet været en stor succes, hvor mange af guiderne har udviklet sig fra modløse brugere til kompetente formidlere. I dag er Povertywalk en del af et større fællesskab i foreningen Gadeliv, der også tæller initiativer som Sydhavnspedellerne, Pant for Pant og Herberget Skrænten. Alt sammen med det formål at skabe arbejdsfællesskaber og trygge rammer for dem, der har allermest brug for det.
På besøg hos Povertywalk
I 2025 besøgte hele Truestory-teamet Povertywalk i Aarhus, hvor vi var på en guidet tur med en hjemløs. Det var utroligt spændende og tankevækkende eftermiddag, hvor vi fik et sjælendt indblik i livet på kanten og samtidig se alle de steder i Aarhus, som man ellers bare går forbi, uden at lægge mærke til.
Povertywalk har nogle fantastiske guider med både rørende og inspirerende livsfortællinger, der virkelig giver stof til eftertanke. Det er en stærk og autentisk oplevelse, som vi stadig ofte snakker om hjemme på Truestory kontoret.





