Smagen af Danmark
Selvom Danmark er et lille land, har vi et stort udvalg af nationalretter, som vi alle elsker at servere og er meget stolte af. Rundt i landet finder du restauranter og caféer, der specialiserer sig i både traditionel, klassisk og gammeldags dansk mad. Heriblandt finder du både bevarede opskrifter, samt nyfortolkninger af de danske retter.
Nedenfor finder du vores bud på Danske nationalretter, samt inspiration til steder du kan besøge, hvis du vil smage en bid af Danmark.
Tarteletter på Alrø
På Alrø ved Café Alrø kan du få nogle helt specielle tarteletter – de største i Danmark. Tarteletterne vejer ikke 100g, som du er vant til, men i stedet hele 300g. Hvis du stadig er sulten efter, at have spist Danmarks største tartelet, kan du klemme caféen citronfromage, chokolademousse eller isdessert ned. Det er ikke kun tarteletterne, der er en oplevelse. Caféen er også noget helt for sig selv. Her kan du nemlig opleve særpræget kunst.
I Danmark er tarteletter en klassisk forret, som du nærmest altid finder på menuen til konfirmationer, runde fødselsdage og andre anledninger.
Tarteletter består gerne af følgende:
-
Tarteletter
-
Tarteletfyld af bl.a. hønsekød og hvide asparges
-
Persille som pynt
Stegt Flæsk Med Persillesovs i Aarhus
En anden nationalret i Danmark er stegt flæsk med persillesovs.
Hos den Lille Kro i Aarhus bliver du budt velkommen i en afslappet, hjemlig og behagelig atmosfære. Stedet byder på klassiske danske retter, som alle er lavet fra bunden, for at kunne give dig den bedste madoplevelse. Hver onsdag kører de med konceptet ‘onsdags-flæsk’, hvor du kan få ad libitum stegt flæsk med persillesovs og kartofler.
Stegt flæsk består gerne af følgende:
-
Stegt flæsk
-
Kartofler
-
Rødbeder
-
Syltede agurker
-
Persillesovs
-
Persille som pynt
Læs også Tag til ølsmagning i Aarhus
I Aarhus kan du også opleve:
Ristet Hotdog i Bindslev
Tannisbugtvej 123, 9881 Bindslev
Hvis du skal have en rigtig klassiker i Danmark, skal du besøge en af de mange pølsevogne. Her skal du bestille en ‘ristet med det hele’, og du vil efterfølgende få langet en ristet hotdog med alt tilbehør over disken. Et rigtigt pølsvogns-sæt består af en ristet med det hele og en cocio. Hvis du vil prøvet noget helt specielt, skal du besøge Polarkiosken i Bindslev, der kan du få 1/2 meter lang hotdog.
En ristet hotdog består gerne af følgende:
-
Ristet brød
-
Pølse
-
Syltede agurker
-
Ristede og rå løg
-
Ketchup, sennep og remoulade
Hauser Plads 16, 1127 København K
Danskernes foretrukne spise til frokost er smørrebrød. Det er simpelt, men kan sammensættes på alverdens måder. Danske spisesteder serverer både de klassiske klassiske udgaver med blandt andet sild, æg og rejer, men også de mere gastronomiske, hvor kokkene har videreudviklet på det klassiske smørrebrød.
Hovedstaden har et stort udvalg af steder, der serverer smørrebrød, men ét sted er noget ud over det sædvanlige. Hos Schønnemann ved Hauser Plads i København, kan du få nogle af de bedste smørrebrød i Danmark. Stedet stammer fra 1877 og har siden da serveret smørrebrød til det danske folk. Menukortet bugner med forskellige smørrebrød, som alle er lavet fra bunden, af de bedste råvarer. Stedet er blandt landets bedste frokostrestauranter, hvilket skyldes stemningen og deres serveringer.
Smørrebrød kan blandt andet være med:
-
Rullepølse, sky, salat, rødløg, tomat og karse
-
Æg, rejer, salat, mayonnaise, tomat og karse
Flæsestegssandwich i København
Flæskesteg er populært i Danmark og noget alle spiser i juletiden. Men der er også lavet en udgave, som kan spises hele året rundt, og det er flæskestegssandwichen. Den er på alle menukortet ved alle danske grillbarer. Hos Isted Grill i København, har de i 30 år serveret en god blanding af danske og asiatiske retter. Grillen blev populær, da en engelsk jounalist fra The Guardian kom forbi, og udråbte deres flæskestegssandwich til verdens bedste.
En flæskestegssandwich består gerne af:
-
Burgerbolle
-
Flæskesteg
-
Dressing
-
Rødkål og syltede agurker
I København kan du også opleve:
Stjerneskud i Hanstholm
I enhver dansk havneby er det muligt, at få et stjerneskud. Ved Det Gamle Røgeri i Hanstholm kan du nyde et kæmpe stjerneskud, mens atmosfæren emmer af havnemiljø, selvafrydning og hygge. Et stjerneskud kan du hurtigt bikse sammen, hjemme i dit eget køkken.
Et stjerneskud består gerne af følgende:
-
Rugbrød eller franskbrød som bund
-
Rejer
-
2 rødspættefiletter (én Paneret og én dampet)
-
Røget laks
-
Dild
-
Asparges
-
Agurk i skiver
-
Citron i skiver
-
Dressing
Karbonader eller krebinetter? Kært barn har mange navne. Men der er altså tale om det samme stykke kød. Kødet serveres gerne med kartofler, en hvid sovs, samt grønne ærter og gulerødder.
Karbonadder er noget du kun finder på restauranter med fokus på gammeldags og klassisk mad. Ét af de steder er hos Værftet i Egernsund. Her kan du få en karbonadde med alt hvad, der hører til. Stedet ligger ved Marina Minde, hvor du som gæst kan sidde og nyde udsigten over Flensborg Fjord.
Karbonadder består gerne af følgende:
-
Hakket grisekød
-
Æg
-
Rasp
-
Kartofler
-
Persille
-
Gulerødder
-
Ærter
-
Smør
-
Mel
Læs også Turen går til Sønderjylland
I Syddanmark kan du også opleve:
Æbleskiver i Den Gamle By
I Danmark er æbleskiver julens dessert og eftermiddags-kage. Man kan enten købe dem på frost i supermarkederne eller lave dem selv. Mange laver dem selv, hvor de giver skaber en ny fortolkning ved blandt andet, at putte nutella indeni.
Hvert år i Den Gamle By, står folk gerne i meterlange køer for, at smage deres store hjemmelavede æbleskiver.
Æbleskiver laves gerne af følgende:
-
Mel og sukker
-
Vanilje og kardemomme
-
Natron og bagepulver
-
Smør og æg
-
Salt og citronskal
-
Kernemælk
-
Flormelis
-
Marmelade
Æblekage i Højbjerg
Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg
En klassisk dessert i Danmark er gammeldags æblekage, hvor kogte æbler, makroner og flødeskum ligges i lag. Desserten er at finde på menukortet ved et hav af danske spisesteder fordelt ud over hele landet. Den er klassisk, let og passer til alles pengepung.
Det er en nostalgisk og nem dessert, der specielt er et hit om efteråret, da æblerne her er søde og kan plukkes lige fra æbletræerne. Gammeldags æblekage er også en dessert, der hele tiden laves nye fortolkninger af. Der bliver blandt andet tilføjet bær, nødder, marmelade og vaniljeskyr.
I skoven ved Moesggard finder du Restaurant Skovmøllen. Restauranten har eksisteret siden 1800-tallet, og de naturskønne omgivelser tiltrækker massere af gæster hvert år. Ved et besøg forbi Skovmøllen, kan du få serveret den lækreste æblekage, hvor du kan være sikker på ikke, at gå mæt derfra.
Æblekage består gerne af følgende:
-
Æblegrød
-
Makroner
-
Flødeskum
-
Evt. en smule ribsgele
Læs også Spisesteder i Odense