Surfing for store og små i Cold Hawaii

For 17 år siden besøgte jeg, dengang som windsurfer, Klitmøller for første gang. Dengang var windsurfing den eneste “rigtige” måde at surfe i Danmark. Men I Klitmøller opdagede jeg en lille subkultur af surfere der bølgesurfede, altså uden sejl. Det var lidt spændende, men windsurfing, var jo stadig den eneste rigtige måde at surfe på…

Der er sket meget siden

Idag er Klitmøller “hovedstad” i området Cold Hawaii, som må betegnes, som det mest succesfulde brandingprojekt set i Danmark. I disse år flytter der flere Københavnerne til bye, end der flytter beboere ud af byen. Det er ikke kun områdets status der har ændret sig, det har styrkeforholdet mellem windsurfing og bølgesurfing også. Så for mig måtte det være tid til at opleve Klitmøller igen for at prøve kræfter med bølgesurfingen.

Surf for hele familien

Vi havde lånt en fin lille campingvogn til turen. Så ud over et begynderkursus i bølgesurfing om lørdagen, havde vi også booket et børnekursus i windsurfing på de børnevenlige Whipperkids surfbrædder om fredagen.

Selvom vi knapt nok kunne kalde det forår var, vi ekstremt heldig med vejret om fredagen. Whipperkids er udviklet af den danske surfer Mads Ring. Og har hovedsæde på den gamle skole i Nr. Vorupøre, lidt syd for Klitmøller. Hele grundideen bag Whipperkids er at fjerne de mange indgangsbarrierer, der er ved windsurfing for børn. Den tunge mast med sejl er udskiftet med en ultra let mast, der minder meget om en fiskestang. Boardet er oppusteligt og så bredt at det ikke er balancen der er udfordringen når man sejler. Og så er det hele designet med farvekoder, så det som underviser er nemt at instruere med “tag fat på den røde side af bommen” osv.

Whipperkids afholder deres kurser to steder. Enten i Vandet sø eller i havnebadet i Nr. Vorupøre. Fordi havtemperatur var lav og der ingen vind var ved havet, foregik kurset på Vandet Sø. Vandet var her lidt varmere og mærkeligt nok var der faktisk en lille smule vind.

For at komme igang og ikke mindst overvinde skrækken for at vælte i det kolde vand, startede vi uden sejl. Vi havde alle fået våddragter, så vi burde kunne holde varmen, så overvindelsen lå mere i tanken om det kolde gys. Men efter at have leget med lidt balanceøvelser på brættet og ikke mindst væltet rundt i det kolde vand, var der ingen der længere tænkte på det.

Fordi jeg selv for mange år siden havde windsurfet, var jeg spændt på at få sejlet på boardet for at se om ungerne kunne finde ud af at få vinden til at skabe fremdrift. Jeg har ofte oplevet at, selv voksne ingen fornemmelse har for samspillet mellem vind og sejl. Men til min overraskelse gik det bogstavelig talt som en leg. Om det var det lette sejl eller de nemme farvekoder der blev instrueret med, eller måske en kombination, er svært at sige. Men ihvertfald sejlede begge unger rundt efter 10 minutter

Klitmøller stemning og streetfood ved havet

Næste dag var det blevet min tur til at komme på brættet. Hvor fredagen havde været lun og sommerlig. Så var lørdagen helt anderledes med tåge, en lille brise og vand i luften. Man kunne næste frygt at man var den eneste der skulle i vandet den dag. Men da vi ramte parkeringspladsen ved stranden, kunne vi se at det langt fra var tilfældet. Parkeringspladsen var pakket med gæster og der var flere undervisningshold i vandet ud for stranden.

Streetfood

Har man ikke været på stranden i Klitmøller før, så vil man ikke helt kunne forstå den stemning der er i byen og især på stranden. Det er stranden og bølgerne der er byens samlingspunkt og det er som om at alle i og omkring byen tiltrækkes til den lille strandpromenade. På denne råkolde pinsedage, tør jeg godt påstå at denne strand var den mest besøgte sandstrækning i landet.

Kulturoplevelse

Mens vi ventede på, at det skulle min tur til at komme i våddragten, slog vi tiden ihjel med finde kalksten der var brækket løs af det revet ud for klitmøller. Vi voksne måtte overgive os til duften af helt friske muslinger der blev tilberedt i den lille mobile stenovn, som havde slået sin forretning op på promenaden. Kommer du en dag på de kanter, så snyd ikke dig selv for at smage på vesterhavet fra Chrissy’s foodtruck – det er en smagseksplosion uden lige.

Endelig tid til at komme på vandet

Endelig blev det tid til at melde sig i surfshoppen – godt nok efterhånden noget gennemkold, men max klar til at komme igang med bølgesurfing introkurset.

Området går jo under navnet Cold Hawaii, så derfor kom kulden ikke som en overraskelse. Men det krævede nu alligevel lidt overvindelse, at hoppe den kolde våddragt og gøre sig klar til at skulle i det endnu koldere vesterhav. Heldigvis blev vi udstyret med alt det udstyr vi havde behov for. Så da vi stod klar til instruktion var vi alle pakket så godt ind i neopren, at det kun var ansigtet der var frit.

De fleste der i deres barndom har været ved vesterhavet, har sikkert fået stukket en skræk i livet i forhold til den frygtede hestehuller. Derfor var der da også flere i vores lille gruppe af kommende surfere, der så lidt trykkede ud over snart at skulle i det kolde vand. Men stemningen blev hurtigt blødt op da vores to instruktører begynde at fortælle om stranden og strømforholdene. De to gutter virkede til at kende stranden og strømforholdene bedre end deres egen bukselomme. Og da vi gik i vandet, var der ingen der var i tvivl om, hvor de skulle opholde sig og hvordan de skulle agere i vandet.

Der var desværre ikke meget Hawaii over bølgerne, for vandet var stort set fladt. Derfor startede vi ud med boards og padler, så vi kunne prøve at SUP-surfe. Det skulle nemlig være nemmere at fange bølgerne, hvis man allerede står op på boardet. Jeg havde tidligere prøvet at sejle på et SUP board på en sø. Men måtte noget overrasket, erkender at det var noget absolut andet at padle på havet – hold k… hvor var det svært.

Efter 30 minutter kamp, blev vi kaldt på land. Bølgerne havde lige så stille rejst sig. Og lidt nede af stranden var der nu rigtig fine begynderforhold med små regulære bølger, der kunne fanges stående i vand til navlen.

De første 5-6 forsøg på at komme med en bølge var forgæves. Her gang fangede boardets næse vandet og jeg røg forover, med en ordentlig tur i “vaskemaskinen” til følge. Men en simpel instruktion fra vores instruktør gjorde underværker. “Prøv at løfte brystkassen mere fra boardet” – bum så sad den der. Pludselig stod jeg på boardet ridende imod strande. Og hvor var det bare fedt. Pludselig var det som om at alle lyde blev skruet ned, der var bare den bløde fornemmelse af at svæve hen over vandet tilbage.

8 gange lykkedes det at fremkalde den fantastiske fornemmelse inden jeg kunne kravle op på stranden helt færdig og med et kæmpe smil på.

De 2,5 timer i bølgerne havde vasket al frygt for vesterhavet væk. Og det med “Cold” i Cold Hawaii var også glemt. Tilbage ved surfshoppen, sluttede vi lektionen af med en tur i saunahytten på stranden med måske Danmarks smukkeste udsigt.

Resten af den lidt kolde og grå pinsedag gik jeg rundt med et lettere fjoget smil på læben. Jeg havde fået et skud “Vitamin Sea” og jeg var ikke den eneste, for er der bølger i Klitmøller, så der god stemning og stor smil i hele byen. Den by skal opleves.

Psst… inden jeg slutter, bliver jeg altså lige nød til at komme med en lille anbefaling. Tager du til Klitmøller for at surfe, må du ikke snyde dig selv for et besøg på Hanstholm Madbar. Fisken er fantastisk, stemningen er hyggelig og afslappet – og udsigten over Hanstholm havn fås ikke bedre. Men bestil et bord, for der er rift om pladserne.

Book her