Med store glasvinduer ud til Borggade i Aarhus ligger La Cabra Bakery.

Disse vinduer og den dejlige duft af bagværk byder nysgerrige forbipasserende til at vende hovedet, når de spadserer forbi.

Men det er først, når man bevæger sig ind bag døren, at man virkelig forstår, hvorfor La Cabra Bakery har taget Aarhus med storm. 

Hos La Cabra er den gode smag et håndværk, der gerne må nørdes.

For bag disse døre gemmer sig ikke kun overdådigt bagværk med surdej og håndlavede croissanter. Her gemmer sig også mennesker.

Passionerede mennesker, som brænder for deres fag og forstår, at mel ikke bare er mel.
Én af disse er Lasse Tronhjem, der er leder af bageriet på Borggade.

Mød Lasse fra La Cabra Bakery

 

En gnist blev til surdejskurser

Første gang Lasse kastede sig ud i surdej, mislykkede det. Og heldigvis for det.
For Lasse blev stædig og fortsatte.

Og pludselig midt i kreationer så han tegn på liv i sin surdej og kunne med det samme mærke en gnist.

Den gnist og passion ville han gerne dele med andre, for som han selv siger:

"Da jeg startede, var der ingen steder at gå hen og stille de her spørgsmål. Der var ikke det her fællesskab om at bage med surdej."

Med surdejskurserne hos La Cabra Bakery håber han, at folk tager en lille bid af hans nysgerrighed omkring det at bage med surdej med videre. 

“Det at kunne stå i dag og være med og skabe fællesskabet – give stafetten videre kan man sige –  det er jo dét, det hele handler om,” fortæller Lasse. 

 

La Cabra startede i kaffeverden

La Cabra startede som en aarhusiansk kaffebar, som siden har fået vokseværk.
Udover at have åbent La Cabra Bakery i Aarhus, så dækker deres kaffebrand også over adresser i København, New York, Bangkok og De Forenede Arabiske Emirater.

Men det stopper ikke her – La Cabra sender i dag deres kaffe til hele verden fra deres risteri i København.
 La Cabra Coffee Roasters er et af Europas mest hyldede mikroristerier med 10 nationale baristatitler siden 2013.

Ud over produktionen og salget i cafeerne, så tilbyder La Cabra også en række kurser både inden for surdej hos La Cabra Bakery, men også kaffe i deres cafebarer i Aarhus. Fællesnævneren for det hele er menneskerne og deres passion for håndværket.

 

Oplevelser med La Cabra Bakery og La Cabra Coffee

Fantastisk rejse ind i kaffens verden. Personalet var utrolig vidende omkring kaffen og gjorde det meget interesant.

Charlotte - 14. aug. 2020, Deltager på Kaffekursus

Har du gået med tanker om at komme i gang med at bage med surdej, så er det lige et kursus for dig.

Esther - 16. mar. 2023, Deltager på Surdejskursus
 

Læs mere om kaffe her

Alt om kaffe: Barista kursus og kaffesmagning

Kaffekursus i bønnens verden

Kaffekursus hos La Cabra