Hvad skal der ske
Med et spaophold hos Hotel Kong Arthur overnatter I i et spa executive-værelse, som er indrettet til ren afslapning med beroligende farver og badekar. Opholdet giver jer ca. to timers adgang til Ni’mat Spa fra kl. 16.00-18.00 på ankomstdagen, hvor I skal igennem to af Ni'mats lækre sparitualer. Efterfølgende kan I nyde lidt forfriskende frugt og et glas bobler i loungen hos Ni'mat, inden I vender tilbage til hotellet. Her kan I få et glas vin eller en øl på husets regning, inden I bevæger jer ud for at udforske Københavns mange spisesteder eller besøge en af de tre tilknyttede restauranter, der specialiserer sig i det italienske, japanske eller spanske køkken. Efter en god nats søvn kan I vågne op til en velsmagende morgenmadsbuffet sammensat af principperne fra det ny nordiske køkken.