Nicus Nature i Svendborg blev grundlagt i 2001 af Nicolai Ilcus. Nicolai Ilcus er det, man kalder en ægte eventyrer. Han kan både skrive friluftsvejleder, kajakinstruktør, klatreguide og dykkerinstruktør på sit CV. Igennem årene har han været på flere store kajak- og friluftsoplevelser i blandt andet Canada, Grønland, Tyrkiet, Norge, Skotland, Wales, Sverige og Danmark. Hans passion for naturen og eventyrene er blevet til Nicus Nature, der tilbyder havkajakkurser, undervandsjagt og SUP-cruises i Det Sydfynske Øhav.