Tinnetgaard er en unik Bo- og Erhvervsskole for unge med særlige behov, der har eksisteret i over 20 år. Her tilbydes et bredt udvalg af værksteder, hvor eleverne beskæftiger sig med alt fra mekanik til kunst. Senest er Tinnetgaard udvidet med en gårdbutik og et blomsterværksted, hvor de gerne vil invitere besøgende indenfor og vise og inspirere inden for økologi og bæredygtighed. Eleverne på gården er involveret i hele processen, fra arbejdet i marken til klargøring og salg. Arbejdet på Tinnetgaard er meningsfyldt, og det giver en god arbejdsidentitet, når de unge ved, at det der dyrkes og produceres skal sælges og bruges, og at det skal have en høj kvalitet. Workshops for besøgende af gården afholdes dog altid af kyndige fagfolk fra Tinnetgaard.