YŌNOBI holder til både i København, Odense, Aarhus og online. Her træder man ind i et keramikunivers med unik håndlavede keramik fra talentfulde kunstnere verden over. Navnet er kommet til med inspiration fra de japanske YOnoBI (用美), der består af to kanji, yo (用), som betyder brug eller anvendelse, og bi (美), som betyder skønhed. Sammen beskriver ordet netop det, som YŌNOBI kan i deres keramik, nemlig at danne balance mellem det funktionelle og det æstetiske. Bag hver af deres kreationer gemmer der sig en fortælling om kunstnerens ideer, inspiration, æstetik og teknikker. Sådan en fortælling får du også lov til at skrive på et keramikkursus, hvor du skal lære at lave din egen keramik i samarbejde med YŌNOBIs dygtige keramikere.