Kalt jewellery er stedet for dig, der leder efter utraditionelle og meningsfulde smykker. Elena, som driver brandet alene, skaber enestående designs, hvor kvaliteten prioriteres over kvantiteten og hver kreation bærer en historie om personlig selvudfoldelse. Elena har en forkærlighed for organiske smykker, der samtidig er dristige i form og størrelse. Derfor arbejder hun med den specielle lost-wax-metode, som giver fuld kreativ frihed. Når du deltager i en smykkeworkshop hos Kalt jewellery, får du chancen for at lære denne metode og skabe dit helt eget personlige smykke.