Hvad skal der ske
Ilden knitrer lystigt og en efter en lægges stenene ind i bålet. Ilden omslutter dem hurtigt, så de varmes op, og efter lidt tid er stenene klar til at blive placeret på maven, ryggen, benene. Varmen fra stenene er behagelig, og musklerne giver hurtigt efter og begynder at løsne sig. Det var indianerne, der fandt ud af, at de varme sten havde en positiv indvirkning på spændte muskler, og i dag er det de samme principper, hot stone massage er baseret på.