Hvad skal der ske
Spadagen hos The Lodge begynder med Aloha Spa Ritual, som tager dig med på en rejse til den hawaiianske ø-verden. Her besøger du forskellige stationer, hvor der udføres en række behandlinger med velgørende produkter. Oplev blandt andet fodbad med havsalt og dampsauna, hvor man skal smøre en honningkur på sin hud. Turen går også forbi deres varme lagune, hvor du kan komme helt ned i gear og nyde stilheden. Oplevelsen slutter dog ikke her, for VIP Relax-området og resten af Honulele Spa venter på dig. Her vil du både kunne slappe af i den 38 graders varme infinitypool, saunaen eller nyde den smukke panoramaudsigt over det skånske landskab.