Hvad skal der ske
Byg din helt egen store tekande i hånden hos Lodewa Studio & Boutique. I løbet af 3 timer bliver du guidet gennem pladeteknik og samling, mens du former en tekande i dit eget udtryk. Der er tid og ro til at fordybe sig, og du får kyndig vejledning undervejs. Workshoppen er for alle, uanset erfaring, og undervejs serveres snacks, te og kaffe. Din færdige tekande bliver glaseret og brændt – klar til afhentning efter 4 uger.