Hvad skal der ske
Som en naturlig del af landskabet ligger de gule bygninger med det karakteristiske tårn på en bakketop med panoramaudsigt over Flensborg Fjord. Stedet er Fakkelgaarden. Her har man året rundt adgang til at betragte Fjordens bugtninger, hvad enten man befinder sig i restauranten, i haven eller på hotellet. Derfor er det altid muligt at holde nøje øje med livet på vandet, når lystbåde og kajakker duver i fjordvandet.